Om navnligthy.dk

–  et fotojournalistisk projekt om mennesker og Thy.

navnligthy.dk vil fortælle Thyboers og Thys historier – fortællinger, der som brikker i et uendeligt puslespil, kan fortælle om identitet og sammenhængskraft i Thy. Fortællingerne laves  i billeder, lyd og tekst.

Projektet, der startede i marts 2010, er en naturlig forlængelse af  “Bedstedfortællinger” fra 2009. Ideen om at beskrive mennesker og deres historier er med navnligthy.dk bredt ud over hele Thy.

Rettighederne til navnligthy.dk tilhører Museet for Thy og Vester Han Herred. Siden redigeres af  Klaus Madsen.

Der kommer regelmæssigt nye fortællinger på navnligthy.dk.

Til højre på siden er det muligt at udfylde en tilmelding til et nyhedsbrev, der sendes til din mail når du kan se, høre og læse en ny fortælling på navnligthy.dk

Mennesket bag Madsen

NavnligThy er kommet på museum! Fredag 16. juni åbnede udstillingen ”NavnligThy” på Heltborg Museum, hvor den vises til og med søndag 3. september. Udstillingen handler om mennesker i Thy – de mange, som Klaus Madsen har portrætteret på navnligthy.dk – og består af henimod 200 fotografier. Ved åbningen præsenterede Klaus Madsen og Museum samtidig bogen ”NavnligThy”, en fotojournalistisk præstation på 400 sider. Bogen koster 300 kr. Udstillingen blev åbnet af Hans Peter Kragh, gennem 22 år chef for Klaus Madsen på Thisted Dagblad. Læs åbningstalen

NavnligThy_forside

Klik på billedet for at læse Hans Peter Kraghs åbningstale, Thy-signaturen 19. juni 2017


Del navnligthy.dk med dine venner