Tom er for sjov – for alvor – og for Thy

THYbo: Tom Lindskog har brugt hele arbejdslivet på at være ansat i Sparekassen Thy. Det er blevet til næsten 41 år.

Af Klaus Madsen – 28. juni 2012

THISTED: En af de sidste junimorgener er alt som det skal være på Storetorv. Den store nøgne plads er næsten mennesketom. Fra Torvegade dukker havnefoged Lars Klemme op på en feriemorgentur. Veloplagt lyder det: Hej Lars!.
Det veloplagte kommer fra Tom Lindskog. Fra rummet i Rådhusstræde mellem Sparekassen og Klaus Guldsmed skridter den mere end garderhøje Tom ud på pladsen. Sparekassens front skridtes af.

Klik på billedet for at høre Tom Lindskog fortælle

I mere end 40 år har Sparekassen været Toms liv. De fleste har skel mellem livets og arbejdslivets gang. For Tom har det flydt sammen. Det har ikke været “et fedt” – det har bare været “fedt”, når et nyt udtryk skal ramme arbejdsårene ind. Engagement, iderigdom og ikke mindst højt humør har været en selvfølgelig del af Tom.
Anden søndag i juli kan han fejre 60 års fødselsdag. Så er det slut med fast arbejde i Sparekassen. For en arbejdsnarkoman har det været nødvendig med en fornuftig nedtrapning. I 2005 blev ansættelsen på halvtid.
Der er en aftale om, at Tom på konsulentbasis skal tage sig af blandt andet sparekassens garantmøderne.

Det er næsten som "Hen te´ kommoden og te´bavs igen", når den gamle garder Tom skridter fronten mod Storetorv af.

15. juli 1971 begyndte Tom som elev i Sparekassen for Thisted Amts afdeling i Frederiksgade. Han var en af 8 elever, der denne sommer satte sig ved et af sparekassens skriveborde. Han havde taget realeksamen og haft et år på handelsskolen, der den gang havde til huse i den gamle tekniskskolebygning i Kongensgade. Her lærte han at skrive på maskine. Regnefærdighederne blev spidset til. Han udtrykker det med sædvanlig humor: – Jeg lærte at regne, ikke at regne den ud…
Der var udsigt til et arbejdsliv som sparekasseassistent, da Tom, efter værnepligten i livgarden, vendte tilbage til sparekassen.
Pludselig blev han tilbudt at blive ansvarlig for sparekassens PR-aktiviteter. Han bestemte sig på et halvt minut til at takke ja.
Det blev et farvel til en forudsigelig hverdag med skrive- og regnemaskiner, og et goddaw til en hverdag, hvor han ikke vidste hvad dagen bragte af udfordringer og spændende opgaver.

Denne hilsen fik Tom til 25 års jubilæet i 1996 - skrevet og overbragt af Tage Mortensen fra Hanstholm.

Sparekassen var i stærk udvikling. Ønsket om at være thyboernes foretrukne pengeinstitut skulle omsættes i handling. Den opgave fik Tom ansvaret for. Han priser stor opbakning fra sparekassens ledelse og et godt samarbejde med gode kolleger. Målet flytter sig hele tiden, og sparekassen har formået at følge efter. Der har været krisetider – bogstaveligt talt har der også for Sparekassen Thy været høj sø.
Dygtige og solide folk har styret og styrket Sparekasseskibet. Tom har været en del af besætningen. Det bliver svært at sige formelt farvel til alle de gode kolleger.

Lidt vemodigt er det at sidde alene ved Sildeforeningens stambord i kælderen under guldsmedgeforretningen på Storetorv.

Tom skal nu være livsnyder på anden del af livet. Han er bevidst om, at nu drejer livet sig om ham selv. Det er svært at sætte sig med en god bog. Straks begynder han, med en snert af dårlig samvittighed, at tænke på, om der ikke er andre og mere nyttige opgaver. Han har det svært med begrebet “at få tiden til at gå”. Han skal lave om på opfattelsen af nytte. Høj arbejdsmoral og arbejdsdisciplin har været en styrke, men kan også være lidt besværlig, når arbejdslivet skal trappes ned.
Der kommer nye ting i hverdagen. Alt det, han ikke synes han har nået, skal opleves. Han vil rejse og besøge steder han har drømt om. Venner og familie kan se frem til en tættere kontakt.

Tom har haft fire direktører, som alle har en prominent plads på Klitmøller-kontoret. Fra venstre Jørgen Pedersen, Ivan Christiansen, Poul Jensen og Gunde Lindvald.

Det gode og høje humør har mange udslag. Et af de mere underfundige er Sildeforeningen, som Tom var med i sammen med Ole Kvist, musiker og guldsmed Egon Pedersen.  Nu er Tom eneste medlem – de to andre er desværre døde. Med bizarre, og aldrig ondskabsfulde, påfund, har den lidt oversete forening sat sine forsigtige præg på Thisted og Thy. Hvem husker ikke Thisted Dagblads spiseseddel om, at Hvass (Thisteds mangeårige boligmatador) havde købt avisen – det gjorde han jo hver dag. Sildeforeningens møder fandt altid sted ved foreningens stambord i kælderen under guldsmedebutikken på Storetorv, omgivet af en stor samling af skilte og bizarre rariteter, som alle er indsamlet på et strafferetsligt tvivlsomt grundlag. Det har drejet sig om tilgivelse frem for en næsten uopnåelig tilladelse.

En pølse ska´serveres med føl´se - og en god omgang humor. Svend Burgerfri og "Pølse" - pølsemester Erik Nielsen var villige hjælpere til Toms ide om farvede pølser.

Der har ikke manglet overskrifter i Toms liv.
Han ville være økonomisk uafhængig som 40-årig, og stoppe med at arbejde når han blev 55. Det sidste kunne han ikke helt opfylde.
Han vil have det hele med.
Han vil ikke være egoist.
Han vil selv bestemme, og der gør man i Toms verden ved altid at være i forreste række. Det kan godt være slidsomt.
han vil ikke miste sig selv.
Livet er ikke fnidder-fnadder.

- Vi skal ha´ det sjovt!!!

Midt i al optimismen, og under det gode humør ligger også en kostbar erfaring om, at livet hurtigt kan få ende.
I september 2010 mistede han Grethe, som han var gift med i mere end 30 år. Efter syv måneder, med en kræftdiagnose, døde hun pludselig en lørdag. Helt åbent fortæller Tom om den skrækkelige lørdag.
Nu, snart to år senere, har han fundet sammen med Ruth. Hun er sygeplejerske.
Også det fortalte han med et smil. På trappen til huset i Klitmøller bød han velkommen sammen med en hund. – Jeg har fået to “hunner” i huset.
Underforstået en uden og en med “d”.

Del navnligthy.dk med dine venner