Thisteds arv og forvandling

KULTURARV: Alt er foranderligt. Det gælder også Thisted. Museumsleder Jytte Nielsen fortæller om byens arv. Thisted Lilleby er Thisteds bymidte, som den så ud for godt 60 år siden.

Af Klaus Madsen – 29. august 2015

THISTED: En tur rundt i Thisted Lilleby, og en tur i Thisteds bymidte viser forvandlingen fra en købstad, hvor udviklingen har skabt nye og meget anderledes billeder.
Arkitekturhistorien og byggemæssige modeluner afspejles tydeligt.

Klik på pilen for at se billeder af Thisted før og nu, og høre Jytte Nielsen fortælle

Planlægning og velfærd har skabt store ændringer i Thisteds bymidte. Forretningslivet har ændret sig, og derfor skal gamle bygninger vige for nye. Det rationelle har taget magten. Når magtfulde entreprenørmaskiner i et snuptag vælter gamle mure, så styrter også menneskers historier i grus. Det er måske ikke længere byens rum, der indretter sig efter mennesker og deres fantasi – det er mennesker, der skal indrette sig efter et byrum lavet efter streger, slået på et stykke papir. Byens rum bliver tomt og fortravlet. Noget er gået galt, når ingen gider at spise sin is nøjagtig der hvor det var tænkt.

thistedby03a thistedby03sh
Museumsleder Jytte Nielsen har tanker om byens kulturarv. Thisted og Thisteds bygninger har en historie at fortælle. Der har boet og arbejdet mennesker, som alle har arbejdet og bygget på grundlaget for det Thisted vi har i dag. I nutidens bygninger bor og arbejder memnesker som har en kultur og en kulturarv at lade fremtidens mennesker bygge videre på. Hvad er det vi vælger at give videre?

thistedby02a thistedby02sh

Thisted Lilleby er et tankevækkende tidsbillede. I størrelsesforholdet 1:10 viser lillebyen, hvordan Thisteds bymidte så ud for 60 år siden.
En tur i lillebyen, og en tur i Thisted 2015 stiller spørgsmålet: Er det udvikling, forvandling eller forandring?

thistedby04a thistedby04sh

 

En by uden identitet

Af Hans Peter Kragh – 13. august 2015

hpk0815_08

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet for at læse Hans Peter Kraghs Thy-signatur

 

Del navnligthy.dk med dine venner