Lysets og skyggens magi

SKITSER:  Når blyanten rammer skitsebøgernes blanke sider, søger han efter lyset og formens magi. Kurt Tegtmeier har tegnet hele livet.

Af Klaus Madsen – 2. maj 2013

VANG: Kurt Tegtmeier sad under spisebordet hjemme hos bedsteforældrene, og her blev  han grebet af tegnekraftens magi. Mens de voksne spillede kort og snakkede, læste Kurt “Den magiske tegners striber”. Kurt ønskede, at han blev så godt til at tegne, at han også kunne flygte fra løven gennem den dør, han hurtigt tegnede på plankeværket, eller han kunne sejle ud over horisonten i båden, han med enkle streger var tegnet i sandet. Det kunne den magiske tegner. Kurt må lidt tørt konstatere, at mange tusinde tegninger, og et lang liv med kunst, har forløst mange oplevelser og tanker, men ikke givet magiske kræfter.

Klik på pilen for at høre Kurt Tegtmeier fortælle

Kurt er fra Sundby Thy. Hans far arbejdede på jernstøberiet. Der var ingen tradition for kunst i familien. Drengens lyst til at udtrykke sig gennem tegning gjorde, at han fik et sæt oliefarver og begyndte at lave “rigtige” malerier. Han havde den første udstilling i 1963. Ernst Trillingsgaard, der stod for udstillinger i hallen ved Vildsund Dyrehave, havde hørt om drengen fra Sundby der malede, og 12-årige Kurt fik sin første udstilling. Det blev omtalt i Thisted Amts Tidende.

I drengeårene malede Kurt løs, som han selv udtrykker det. Da han nåede konfirmationsalderen måtte maleriet vige lidt for lysten til komme til bal og ungdomstumult. Han tog igen for alvor fat i pensel og palet, da han var 18-19 år.
På farens arbejdsplads, på jernstøberiet, havde Kurt mødt billedhugger Erik Heide. Det var en rigtig kunstner. Erik Heide formede figurer, som han fik støbt med en særlig teknik på  i Sundby. Erik Heide opfordrede Kurt til at sende malerier til censurede udstillinger. I Thisted fik han  i fem år fra 1969 optaget malerier på Provinsens Censurede Kunstudstilling. Han udstillede på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus. Han kom til at deltage på en lang række anerkendte udstillinger.

Naboens frilandsgrise.

Skoletidens første syv år havde Kurt på Sundby Skole, der var i bygningerne hvor der senere blev syet Sunwillbukser. 8. og 9. klasse tog han på Borgerskolen i Thisted. Der ver opfordringer fra skolen til, at han skulle tage realeksamen – det var bare fjernt fra traditionen og mulighederne i familien. En ydmyghed, som Kurt også har svært ved at slippe.
Det tætteste på en uddannelse i kunst, man i familien kunne forestille sig, var reklametegner eller noget med arkitektur. Det var der en god mulighed for at leve af.
Han kom i lære som tømrer hos tømrermester Haaning i Vildsund. Han husker, at han blev udlært en torsdag. Fredag arbejdede han som svend, og i weekenden kørte han i den lille Austin Partner til Amsterdam i Holland for at se Rembrandts billede Nattevagten.

Trafikdød ræv.

Fredagen inden turen til Amsterdam blev den eneste dag Kurt kom til at arbejde som tømrersvend. Han havde en plan om at blive arikitekt, og tog derfor til Horsens for at uddanne sig til bygningskonstruktør. Han opgav arkitekststudiet – det lå ham fjernt at skulle læse og forstå Karl Marx på tysk.
Uddannelsen til, bygningskonstruktør gjorde han færdig, og sammen Karen, der er fra Harring, vendte han hjem til Thy.
Under uddannelsen fyldte arbejdet med kunst så meget, at han flirtede med tanken om at søge optagelse på kunstakedemiet.

Karen.

Barnebarn.

Hjemme i Thy startede han sammen Poul Steffensen en tegnestue i Thisted. Det var tanken, at Kurt skulle arbejde halv tid på tegnestuen, og halv tid som kunstner. Den konstruktion varede i 4 år. I 1979 valgte han at hellige sig kunsten, og han valgte skulpturerne.
Det blev nogle økonomisk stramme år. Karen havde arbejde, og Kurt byggede en kunstnerisk kariere. Han fik gode opgaver, han kom til at udstille og blev medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne, Han søgte og fik legater, blandt andet i 1996 et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Sporadisk nævnes udsmykninger til kirkerne i Hurup, Lønstrup og Tårbæk.  I Thisted er de farvede felter på maltfabrikkens høje firkantede bygning resultatet af Kurts arbejde. En stor rundkørsel ved Åbybro har han udsmykket, og gjort til mere end en rund plet jord med asfalt omkring.

Italiensk landskab.

Inspirationen har han hentet på mange rejser til særlig Spanien og Italien. I de første år, efter han stoppede på tegnestuen, fik han ofte et lift med en lastbil til Spanien. Han er betaget af den lidt rå spanske kunst.
Det skærper opmærksomheden at komme et nyt og fremmed sted. Kurt fortæller, at han oplever hvordan lyser bestemmer. I nord opleves detaljen i lyset, og livet leves inde, og syd for Alperne  findes detaljen i skyggen, og livet leves ude.
Efter nogle uger i sydens skarpe lys, og med al den røde jord, har han det godt med at køre over Oddesundboen til sorte marker og et lys med lange skygger.

Skitsebogen.

Tegningen er et stærkt grundlag for Kurts kunst. Skitsebøgerne er Kurts notesbøger. Når han lader blyanten ramme papiret tegner han det, som som mange bruger et fotografiapparat til at fastholde. Skitsebogen er altid med. En nabos frilandsgrise, en trafikdød ræv, et hurtigt portræt af Karen ved bordet, børnebørnenes tumlen rundt, et landskab fra syditalien.

Siden 1977 har Vang været udgangspunktet for kunsten og familien sammen med Karen. Kurt er døbt Kurt Tegtmeier Jensen, med mellemnavnet efter moren. En lille detalje er, at Kurt staver og skriver sit navn med “i” Tegtmeier, mens Karens er med “j” Tegtmejer.

Del navnligthy.dk med dine venner