Tarfisk, vækkelseskage – Kroer ved Limfjorden – og Kallerup – et sogn i Thy

KULTUREN OG FORTÆLLINGERNE: Thy har gode fortællinger og gode fortællere. Museet for Thy og Vester Hanherred har de seneste år været aktiv i arbejdet med at formidle de gode fortællinger. Bogen “Tarfisk og vækkelseskage” er udkommet med en solid fortælling om baggrunden for bogens mange opskrifter.  I bogen “Limfjordskroer – en rejse i fortid og nutid” er Thy  og kroerne ved Limfjorden i Thy beskrevet i et historisk og nutidigt afsnit. Det sker sammen med gode fortællinger fra limfjordskroer udenfor Thy. Mie Buus og Svend Sørensen fra Museet for Thy og Vester Hanherred har redigeret bogen, der er udgivet af Limfjordsmuseernes Samvirke. I det lille Kallerup sogn, syd for Thisted, er det lykkedes at løfte opgaven med at lave en bog om sognets historie.

Tarfisk og vækkelseskage

– en kulturhistorisk kogebog fra Thy

“Ny Nordisk Mad” er blevet moderne. Egentlig er det vel traditionlel, solid mad i en ny indpakning. I Thy er de gamle opskrifter samlet i den kulturhistoriske kogebog “Tarfisk og Vækkelseskage”, som Museet for Thy og Vester Hanherred har udgivet med Mie Buus som forfatter.
Kogebogens udgangspunkt er den etnografiske undersøgelse af livet i klitheden, som Mie Buus lavede som en del af “Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy” i årene 2004-2008.

Klik på pilen for at se en serie billeder af “Thy-mad”

Tarfisk

er tørrede torsk som stadig spises af beboerne i byerne langs kysten i Thy. Før dybfryserne blev en del af husholdningsudstyret, var det en måde at konservere og gemme fisk på. Lis Harbo fra Vorupør laver stadig “tarfisk og andendagsstuvning”:

1 kg tørfisk
1 kg kartofler
300 g letsaltet flæsk
2 løg
Rødbeder og tranebærsyltetøj

De tørrede fisk lægges i blød i koldt vand natten over. Næste dag bliver tørfisken kogt i letsaltet vand et par timer. Den serveres med kogte kartofler og sennepssovs samt eventuelt rødbeder.
Fik man en rest tilbage, så blev den lavet i andendagsstuvning, også kaldet plukfisk. Fisken plukkes i stykker, Flæsk skæres i tern og steges på panden. Løg skæres i tern og steges gyldne på panden. Kartoflerne skæres i stykker og varmes med sovsen. Fisken kommes i. Flæsk og løg serveres til retten med rødbeder.

Vækkelseskage

er navnet på en rabarberkage med flødeskum. “Vækkelseskagen” fik navnet, da Indre Mission var en vigtig del af hverdagen i mange familier i Vorupør. Når der blev lavet flere skåle med rabarberkage, vidste børnene godt, at der skulle være vækkelsesmøde eller missionsmøde om aftenen. Eva Nielsen, der til daglig arbejder på museets afdeling i Vorupør, har leveret opskriften:

500 g rabarker
150 g sukker
1/4 l piskefløde
250 g revet rugbrød
50 g smør
Ribsgele til pynt
Kartoffelmel til jævning

Rens rabarberstilkene og skær dem i små stykker. Kog dem med sukker og en lille smule vand ca 15. min til en grød. Tilsæt eventuelt mere sukker efter behag. Rabarbergrøden jævnes med kartoffelmel rørt op i koldt vand. Grøden afkøles.
Daggammelt rugbrød uden kerner rives fint og ristes i smør på panden. Tilsæt sukker, så brødet bliver sprødt og afkøl det godt.
Fløde piskes til skum. Kagen samles lige før servering. Læg skiftevis et lag rabarber og et lang rugbrød. Til sidst pyntes kagen med flødeskum og geléklatter på toppen. Retten kan også laves med frugter og bær.

 

 

 

Limfjordskroer

– en rejse i fortid og nutid

Uddrag af bogens forord, skrevet af formand for Limfjordsmuseernes Samvirke Erik Krogh Kristensen:
At færdes i Limfjordslandet er forbundet med mange overgange over vand for at komme fra kand til land. Sallingland, Thyland og andre lande som vi så flot synger i Erik Bertelsens sang “Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Tidligere var disse overgange forbundet med mange strabadser og færger var et nødvendigt onde.
Før i tiden var en rejse også fyldt med stop og ventetid ved et færgested, hvor der var kro eller gæstgiveri. I dag er kroen det hyggelige sted med gode kulinariske oplevelser, enten på en fælles bustur, sammen med familien eller som turist.
I 2010 besluttede museerne i Limfjordsmuseernes Samvirke at foretage en undersøgelse om især færgekroerne ved Limfjorden. Men det skulle ikke være i historisk perspektiv, det var vigtigt at undersøge kroernes situation i nutiden. Undersøgelsen blev understøttet af Kulturarvstyrelsen.
Mie Buus og Svend Sørensen (fra Museet for Thy og Vester Hanherred, red.) har på baggrund af rapportartiklerne skrevet teksten i denne bog, og Mie Buus har tillige lavet en række portrætter af nogle af Limfjordskroerne og deres ejere.

 

Hotel Vilsund Strand

 

 

 

 

 

 

Om Gurli Thorsø og Hotel Vilsund Strand:

Gurli Thorsø har siden 2000 været forpagter af Hotel Vildsund Strand. Tidligere arbejdede hun som kok på Wedellsborg Slot og Frijsenborg Slot. Det gav god baggrund og erfaring i at lave mad til selskaber af snart sagt enhver størrelse og sammensætning. En erfaring hun ofte trækker på i køkkenet på Hotel Vildsund Strand. Her har hun god hjælp af et par professionelle kokke og et varierende antal løse hjælpere.

Torsk og grønkål

600 g torskefilet
3 porrer
3 gulerødder
1 dl bredbladet persille
1/2 dl dild
3 tomater
salt og peder

Man damper fisken let og smuldrer den i bunden af et ovnfast fad. Snit porrer i fine ringe. Riv gulerødder og hak tomater, persille og dild. Rist urterne på en pande og læg dem oven på fisken.

Kartoffekmosen laves af:
12 kartofler
10 kugler kogt grønkål
smør og fløde
salt og peber
2 æggeblommer
200 g bacon i tern

Kartoflerne koges, og man laver en mos af kartofler og grønkål, som røres blødt med smør og fløde. Smag til med salt og peber og rør æggeblommer i. Læg mosen over fisk og urter, så det hele er dækket. Drys med bacontern. For at få ekstra sprødhed kan de ristes let på panden først.
Retten bages i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.

 

Restaurant Købmandsgården, Doverodde

 

 

 

 

 

 

Om Vivi Larsen og Restaurant Købmandsgården:

Vivi Larsen er uddannet kok. Hun havde sin læretid på Agger Badehotel. Siden 2002 har hun forpagtet Restaurant Købmandsgården. Der er flere større og mindre selskabslokaler og en cafe. I sæsonen, fra starten af april til slutningen af oktober, er der åbent dagligt. Doverodde er et af de mest idylliske steder i Thy. Det er en ladeplads, der er opstået i forbindelse med en gammel færgegård. I midten af 1800 tallet fis stedet øget betrydning, idet købmand N.L. Thomsen byggede et pakhus og en hovedbygning med folkestue, privatbolig og butik. Årstallet 1854 ses endnu over døren til den store magasinbygning.

Hjemmebagt rugbrød

Opskriften giver 7 – 8 brød i små silikoneforme
2,1 l væske (vand og øl)
50 g gær
ca 2 kg god rugbrødsblanding – softkerne
1 kg hvid hvedemel eller rugmel uden kerner

Dejen røres min 20 min på røremaskine, til den bliver grødagtig. Dejen kommes i forme og skal stå på køl natten over. Derefter tages den ud og tempereres 2-3 timer inden bagning. Bages ved 225 grader ca. 10 minutter. Dæmp varmen til 175 grader i varmluftovn. Bag videre ca. 50 minutter.

 

 

Kallerup – et sogn i Thy

– en bog om Kallerup Sogns historie

Henrik Bolt Jørgensen fra Sjørring har fotograferet smukke nutidsbilleder til bogen om Kallerup sogn.

Uddrag af indledning til bogen, skrevet af Jytte Nielsen:
Gemt mellem store sogne, ligger vores lille Kallerup Sogn. Midt i Thy – mellem hav og fjord, højdedrag og moser, på kanten af vandskellet. Her har boet mennesker gennem årtusinder – det vidner gravhøjene om. De første beboere var ikke kristne, men kristendommen kom til Kallerup Sogn, med kirke og præst – forkyndelse olg frelse.
Sognet er 660 ha stort, og det har igennem århundreder været præget af hovedgården eller herregården Todbøl, som har ejet meget jord og således domineret sognets indbyggere.

I 1932 blev “gammelmuer”, Maren Sørensen, fotograferet på trappestenen til stuehuset på ejendommen Kallerupvej 8.

Skiftedag, 1. maj 1938. Jens Jørgen Uhrbrand flytter fra Gl. Hornstrup i Kallerup til Isholm i Skjoldborg. Bohavet er et klædeskab.

Bogen har en række fortællinger om sognets familier. Sognets allertidligste tid fortælles af arkæolog Karen Margrethe Hornstrup der er født og opvokset i Kallerup.
Mogens Kruse, Børge Hornstrup og Jytte Nielsen har samlet materialet og redigeret bogen.
Bogens fortællinger forbinder fortiden med nutiden.

Ella Kathrine Hansen var organist i Kallerup i 43 år. Palmesøndag 1991 fik hun overrakt Fortjenstmedaljen i sølv af biskop Henrik Christiansen. Efter hendes død, 9. oktober 1992, fik menighedsrådene i Skjoldborg og Kallerup besked om at de hver havde arvet 180.000 kroner efter Ella Hansen. Renterne af arven har blandt andet været brugt til et tilskud til bogen om Kallerup sogn.

Kortet over Kallerup Sogn fra omkring 1844 viser, at vejføringen omkring Kallerup ikke har ændret sig meget.