Selvstændig malerpige

SELVSTÆNDIG: 44-årige Susanne Vangsgaard har sit eget malerfirma. Da hun som lille pige begejstret tegnede og malede, var stærke frø sået i hendes drøm at blive maler

Af Klaus Madsen – 28. august 2017

KOLDBY: Hun er født og opvokset i Thisted. Susanne Vangsgaard fik opfyldt drømmen og ønsket om at blive maler. Hun kom i lære, og blev udlært hos malermester Finn Rokkjær på Kastet i Thisted.

Klik på pilen for at høre Susanne fortælle

!. november 2009, midt i finanskrisen, startede Susanne sit malerfirma med adresse på Solitudevej i Koldby. Det endte ikke helt så trist som Elga Olgas sang om Solitudevej i Cirkusrevyen 1953. Susanne fandt kærligheden på Solitudevej med Steen Bang Madsen, der også er selvstændig med entreprenørarbejde i firmaet SBM-service. Sammen har de base i huset, en arbejderbolig,  som Steen overtog fra bedsteforældrene. Når det brænder på med for meget arbejde får Susanne god hjælp af Steen.
På en velordnet plads, for anden af haven, har Steen sine maskiner og Susanne sit værksted.

susanne05

Skilte fra Susannes læretid, fra tiden på Teknisk Skole i Holstebro.

Susanne er vokset op på Refsvej i Thisted. Familien var flyttet i en af Andelsboligforeningens lejligheder fra Nørregade. Senere flyttede hun med familien til Mølleparken og kom til at gå på både Borgerskolen og Thingstrup Skole.
Da hun fra skolen skulle vælge praktik, var ønsket om at komme i praktik hos en malermester stort. Det lykkedes, og det gjorde ønsket og viljen til at blive maler stærkere.

susanne10

For Susanne er ingen opgaver for små. Hun betegner meget af arbejdet som “hr og fru Jensen arbejde”. Der er vigtigt leve op til den tillid, som kunderne viser ved at lade Susanne komme ind i deres hjem. Ordentlighed er en stærk del af en lille håndværkmesters fundament. En aftale skal overholdes, og opstår der problemer eller en forsinkelse er ærlighed den eneste vej for Susanne. Man skal passe godt på sine kunder.
Hvis Susanne på sin stige kommer op til en tagrende, der trænger til at blive renset, så er det en selvfølge at hun gør det.

susanne18 susanne19

Glæden ved at være selvstændig er stor. Susanne kan nu, efter næsten otte år, ikke forestille sig andet. Drømmen om at være selvstændig voksede ud af drømmen om at blive maler. Glæden ved at lave et godt stykke arbejde, og se det færdige resultat er stor. Det er også en fornøjelse at indfri kundernes forventninger, og gøre folk glade.

susanne17

I nogle år boede Susanne i et hus på Vinkelalle i Thisted. Kærligheden flyttede hende til Koldby, som nu er udgangspunktet. Hun har kunder i en afstand op til 30 – 40 kilometer. De fleste kunder har hun nord for Koldby – hun tror måske, det er fordi hun er opvokset og kendt i Thisted. En del arbejde har hun også i sommerhuse Thys vestkyst.

susanne04

Opgaverne er mangfoldige. Susanne har arbejdet med restaurering af kirker. Hun oplever at der igen skal sættes nyt tapet op. Den rigtige behandling af husenes våde rum, badeværelser, køkken og bryggers, er opgaver for en faglært maler. Den rigtige, og for Susanne ærlige rådgivning har stor betydning. Hun vil ikke “springe over hvor gærdet er lavest” blot at få et stykke arbejde.

susanne01

Der er ikke brugt mange reklamekroner i Susannes firma. Sammen med Steen støtter hun lokalt for at være med til at holde sammen på, og styrke fællesskabet omkring Koldby. Det er vigtigt at holde liv i byen og dens mange gode kræfter.

susanne20slut kopi

Del navnligthy.dk med dine venner