Mennesker og huse på Strandvejen

STRANDVEJEN: Snart lukkes Strandvejen i Thisted for gennemkørende trafik. Slagteriet Tican har opkøbt en snes af husene til nedrivning

Af Klaus Madsen – 27. august 2018

THISTED: Som forskelligt farvede perler i en halskæde ligger husene på Strandvejen. En gang var det huse med udsigt til stranden øst for havnen i Thisted Bredning. Udsigten forsvandt, da bygningerne til Thisted Andels Svineslagteri blev rejst i 1930 og åbnede i starten af 1931. I 2018 er det også slagteriet, nu TiCan, der sætter præg på Strandvejen. Slagteriets ønske om at forbedre blandt andet tilkørselsforholdene gør, at slagteriet har købt snes af Strandvejens huse for at lade dem rive ned.

Klik på pilen for at se billeder og høre Jørgen Skaarup fortælle

Slagteriet var i Jørgen Skaarups drengetid i 50´erne meget mindre. Hans far var slagteriarbejder, og Jørgen kom derfor meget på slagteriet. Modsat nutidens strenge adgangsrestriktioner kunne Jørgen have sin daglige gang på slagteriet. Efter skoletid tjente han lidt lommepenge ved at hente smøger, slik og øl til slagteriarbejderne hos købmand Pedersen i nummer 45 på Strandvejen. Jørgen kom også meget i slagteriets maskinværksted og på tømmerværkstedet. Han husker også,  hvordan der blev leget i gårde og haver bag husene. Mellem træer og buske på skrænten byggede børnene huler. På Østre Dyrskueplads spillede drengene fodbold. Jørgen blev udlært maskinarbejder og senere maskinmester. Han var i mange år leder af forbrændsanlægget THYRA.

I kælderen til Strandvejen nummer 49 hænger stadig et bræt med dymotape og søm fra den gang maskinarbejderlærling Jørgen Skaarup tjente lidt ved at reparere knallerter.

Klik på pilen for at starte serien med 43 billeder af Strandvejens huse i 2018.  Det varer 2 minutter og 56 sekunder.

Anton Thomsen.

Anton Thomsen voksede op i Strandvejen 57. I huset boede tre generationer. Anton husker, hvordan der var kamp mellem de fire søskende om at sove hos bedstefar. Det var hyggeligt og trygt. Det var også bedstefaren der på et stykke jord bag huset dyrkede grønsager, som han solgte. Han var fast leverandør af persille til Hotel Phønix. En dusk persille var også betaling for fisk til familien fra Strandvejens fiskere. Familien havde også mange kaniner som blev solgt til slagtning. Det var nemt at skaffe savsmuld til kaninburene fra skibsværftet, der lå lige på den anden side af vejen. Allerede i 1. Klasse fik Anton bådplads hos købmand Gullev. Søndag morgen bragte han morgenbrød ud for bager Pedersen. I 1961 kom Anton i lære som pølsemager. Hjemme var pengene, med en syg far, ofte små. Derfor var et stykke medister i lommen med hjem til mor velkommen.Den første lærlingeløn blev delt med mor. Når Anton blev sendt på mejeriet Pasteur for at hente billig letmælk til kaninerne endte mælken i familiens husholdning. Anton var ansat på slagteriet i 45 år. Han var tillidsmand i godt 25 år.

Anton Thomsen boede i nummer 57 på Strandvejen.

Klik på pilen for at starte serien med 71 billeder. Det varer 4 minutter og 48 sekunder.

Nu er de fleste huse tomme. Vinduerne virker sorte og afslører tomhed. Enkelte steder hænger gardinerne stadig efter husenes sidste beboere. Postkasser er hastigt skruet ned fra facadevæggene. I den sparsomme jord, mellem fortovsfliser og trappesten, får ukrudt ufortrødent lov at vokse. En gammel rusten og halvtom gruekedel af støbejern slutter som blomsterkumme.
Mellem husene er smalle smøger, hvor man måtte kante sig gennem med en cykel og skraldemanden skulle bære en kilotung zinkspand, og senere en papirsæk, på ryggen uden at ramle alt for hårdt ind i muren.
Bag husene har beboerne haft små paradisiske gårde og haver. Her var udhuse og drivhuse. Op mod skrænten blev der avlet både grønsager og blomster. Grønsager af nødvendighed log blomsterne til pynt.
Det er mindelse om levet liv. Her blev børn født, og her døde de gamle.

Ingelise Brogaard.

Ingelise Brogaard, som havde efternavnet Bak før hun blev gift, flyttede, med forældrene og to søskende, ind i Strandvejen 15 da hun i 1951 var otte år. Hendes far “Kasse” Christian Bak var fisker. Når han, sammen med fisker Ingvard larsen, der også boede på Strandvejen, havde landet og afregnet fangsten med fiskehandler Iversen i Østerhavn blev indtægten delt i fire. En del til hver fisker, en del til kutteren og en del blev sat til side til de tider på året, hvor det ikke var muligt at fiske på fjorden.
Fisk til et måltid blev nogle gange givet til familier hvor pengene var små. Ingelise blev sygeplejerske. Hun var ansat på operationsafdelingen på sygehuset i Thisted.

Ingelise Brogaard flyttede fra Østerbakken til nummer 15 på Strandvejen, du hun var otte år.

Ingelise Brogaards far (“Kesse”) Christrian Bak var fisker. Han havde fast plads i “østerhavn”. Han solgte sine fisk til fiskehandler Iversen.

Langs slagteriets bygning var et togspor. Her blev kølevogne fyldt med slagtede svinekroppe og rangeret væk, først over sporene på havnen forbi kuldyngerne og under den store kran ved Sørensens kulhandel, op ad bakken langs kærlighedsstien ved Søndre Kirkegård til baneterrænnet for at blive koblet til et af Thy-banens mange godstog. Rangerlokomotivet, der var grønt, blev kaldt “grisen”.

Strandvejen en vinterdag – formentlig i starten af 60´erne.

 

Ulla Pedersen, til venstre og Grethe Wadmann på trappestenen med deres dukkevogne i starten af 50erne.

 

Fridagshygge og samling på trappen foran et af husene på Strandvejen.Fra venstre: Gudrun Sørensen, Martin Wadmann, Anna Wadmann, Esther Larsen, Inga Larsen, Ingvard Larsen og ukendt, som blev kaldt “mormor”.

Erindringerne om en barndom på Strandvejen i efterkrigsårene fortælles endnu. I erindringen var det en barndom i et himmerige. Her fik mange lagt grunden til et godt liv. Der blev “sparket til dåse” på vejen, der også var legeplads, så man lærte at passe på hinanden og sig selv.
På den asfalterede plads ved slagteriets udsalg spillede børnene rundbold.
Skibsværftet, der var nabo til slagteriet, havde stor tiltrækningskraft.
Bag slagteriet var en losseplads hvor det var helt almindelig at køre det gamle skrammel hen. Det gjorde ikke lossepladsen mindre spændende, at den for nogle af børnene var forbudt område.
Tæt på andelsslagteriet var Thisteds offentlige slagtehus. Børnene kunne se, hvordan kreaturer og heste blev aflivet. Det var også her man godt kunne komme med en hund der skulle aflives.

Pladsen bag skiftsværftet og slagteriet var en del af børnenes dagligdag. Der var fri udsigt til havnen og byen med kirketårnet, der bryder linien mellem by og himmel.

 

Familien, der i 1905 boede på Strandvejen 5, blev stillet op til fotografering i stuen. Børnene måtte sidde helt stille, og far sad andægtigt med avisen.

Strandvejen var til starten af 60´erne, hvor en række huse på Østerbakken blev revet ned for at klare den stadig tættere trafik, Thisteds udfaldsvej mod øst. Stenen med pilen og kilometerangivelse med Aalborg og Fjerritslev står endnu, hvor strandvejen og Østerbakken mødes.

Strandvejen har været Thisteds udfaldsvej mod øst. Stenen med pilene og kilometertallene til Aalborg og Fjerritslev står stadig ved Strandvejen.

I Skatte- og adressebogen for Thisted fra 1958 kan man se forskellige titler på Strandvejen: Rentier, husbestyrerinde, sliber, arbejdsmand, skyllerske, fisker, tømrersvend, husassistent, forhenværende købmand, syerske, husmoder, skomager, chauffør, farver, handelsmand, maskinsætter, skibsbygger, forhenværende sæbemester, rutebilchauffør, bogbindermester, kontorist, bud, kordegn, lagerforvalter, maskinmester, kontorelev, opsynsmand.

 

Læs om og hør Per Thomsen fortælle – 10. januar 2013

Klik på billedet for at se lokalplanen for TiCans udnyttelse af Strandvejen.

Del navnligthy.dk med dine venner