Steen bygger lyd med glødende rør

GOD LYD: I Snedsted har Steen Thorhauge en lille eksklusiv og velrenommeret produktion af lydanlæg med rørforstærkere

Af Klaus Madsen – 4. februar 2016

SNEDSTED: God musik og god lyd er Steen Thorhauges passion. Han fortæller helt enkelt, at god lyd skal have krop, nærhed og være naturlig. Diskanten skal være detaljeret, og ikke skinger, og bassen skal være solid og fyldig uden at buldre. Rørforstærkere kan give den lyd. Transistorforstærkere kan måske give flere detaljer, men ikke samme enkelhed som Steen og mange hifi-entusiaster sætter pris på.
Thorhauge Audio er navnet på Steens enmandsvirksomhed. Lyden er stor, og det meste omkring Steens virksomhed, med konstruktion og produktion af forstærkere med rør og gode højtalere, er småt. Produktionen foregår på et lille værksted ved huset i Snedsted.

Klik på pilen for at se billeder og høre Steen Thorhauge fortælle

57-årige Steen har i mere end 30 år haft interesse for at bygge forstærkere med “gammeldags” rør. Interessen for musik og elektronik begyndte i ungdomsårene. Som, så mange andre købte han byggesæt til højtalere. Han fik lyst til at arbejde videre med elektronikken. Hifi bladene blev læst grundigt. Han lærte sig at lodde og byggede forstærkere. Han begyndte også at få smag for den gode lyd. Steen er selvlært. Han har taget kurser i blandt andet svagstrøm, og han siger, med et glimt i øjet, at det er en fordel at kende og kunne bruge ohms lov.

steen21 thorhauge34

I 1987 fik han iværksætterydelse, og startede første gang med produktion af en enkelt rørforstærker. Efter en pause på 10 år startede han igen, og ifølge Thorhauge Audios hjemmeside har han siden 1. januar 2006 solgt 152 forstærkere. Nu kan han levere et fuldstændigt Thorhauge-lydanlæg. Han sælger direkte til Hifi-entussiaster. En flot omtale i Norge har sendt 41 forforstærkere til landet. Rygtet om forstærkerne fra Snedsted spredes på hifi-forums på internettet. Hifi-bladene udkommer ikke længere.

steen24 steen32

Steen projekterer selv forstærkerne. Teknikken med rørforstærkere er velkendt og enkel at arbejde med. Han udvikler selv kredsløb og printdesign og print. Arbejdet med at bygge og montere forstærkerne foregår i Steens lille værksted.
Når forstærkerne leveres til kunder følger der livslang service med. Garantien er på fem år, rørene dog et år.
Steen gør meget ud af, at kunderne telefonisk kan kontakte ham stort set altid.

thorhauge39 thorhauge40

I et værelse på loftet har Steen et lille “lydtempel”. Han demonstrerer gerne, hvad de stilrene sorte kasser med enkle blanke knapper og glødende synlige rør kan. Højtalerne er store, og det er lyden også.
Steen holder af den rene akustiske musik. Gode stemnmer som John Taylor, Johny Cash, og solid og fyldig jazz passer perfekt, når anlægget skal demonstreres. De bedste optagelser er lavet analogt med enkle mikrofonopsætninger og båndoptagere.
Til mindste detalje er der taget hensyn den bedste lydoplevelse. Bordet med grammofon og forstærkere står på stabiliserende klodser for at undgå vibrationer. Kassen omkring grammofonen, som Steen selv har bygget, er fyldt med anslået 25 kilo stabiliserende beton. Lp-pladen trykkes på plads på den let koniske skive af et blankt lod. For at sikre stabil hastighed har grammofonskiven også en støbt ring af beton.

thorhauge46

Steen er opvokset på en landejendom i Hundborg Mose. Han kom som 15-årig til at arbejde på Poul Jensens Planteskole i Thisted. Senere arbejdede han nogle år på Højsager Planteskole på Mors. Han har været dørmand og bestyrer for et diskotek i Vorupør. I mange år arbejdede han på Joran Bor i Thisted. Her sagde han op. det var lidt træls at se på, hvordan man i Thisted udviklede produktionen for at sende det hele til Østen.
Sammen med produktionen af rørforstærkere og højtalere har han et 25 timers arbejde som hjemmevejleder for en handicappet.

thorhauge38

 

Del navnligthy.dk med dine venner