Et rigtigt godt farvelkram til hinanden og skolen

AFSLUTNING: Sommerferien er begyndt for børnene i Skjoldborg. Med sommerferien kom skolens allersidste dag.

Af Klaus Madsen – 30. juni 2011

SKJOLDBORG: Forventningens glæde til syv ugers sommerferie lyste ud af øjnene på børnene. Forventningsglædens glimtende blik var blandet med tanken om, at det også var Skjoldborg Skoles sidste dag som folkeskole. Skolens voksne syntes nu også det var en lidt underlig dag.

Klik på billedet for at se billeder og høre om den sidste dag på Skjoldborg Skole

I skolens sal samledes børnene for sidste gang. Der blev delt gaver ud til lærer Elsebeth Dahlgaard Jensen og SFO-leder Anna Larsen, der begge har valgt at gå på efterløn. Der var gaver fra Thisted Kommune, og der var fine mapper med tegninger fra børnene.
Det var hyggeligt med en sangleg og en flødebolle.

Anna Larsen, til venstre, og Elsebeth Dahlgaard Jensen havde også sidste dag som leder af skolens SFO i 15 år, og lærer i mere end 20 år på skolen.

Elisabeth Dahlgaard havde lovet en omgang flødeboller til alle på skolen.....

.... det var bare guf.

I skolegården blev flaget taget ned for sidste gang. I sangen “Nu er timen til ende” blev “timen” skiftet ud med “skolen”.
For ikke børnene skulle forlade skolen med bøjede hoveder blev der som en hilsen sendt heliumfyldte balloner til vejrs. Der var symbolik i at se børnene der med sammenknebne øjne fulgte ballonernes flugt og kiggede frem og op mod himlen. Der var en lille hilsen i ballonerne, som børn og personale havde skrevet. Da børnene slap snorene vidste de ikke hvem modtageren blev – afsenderen var Skjoldborg Skole.

Skjioldborg skoles leder Birgit Luxhøj og pedel Erik Jensen fuldte syv balloner med helium.

En af børnenes hilsner i ballonerne.

En sidste sangleg inden børnene samledes i skolegården ved flagstangen for at tage flaget ned for sidste gang.

Efter sommerferien møder Skjoldborgbørnene forventningsfulde i Snedsted Skole.

Der blev sagt farvel og krammet. En enkelt tåre sneg sig også ud i øjenkrogen.
I forhallen står knagerækker og skoreoler tomme. Nettet hænger lidt slapt på bordtennisbordet, der har været omdrejningspunkt for mange børns frikvarter.

Birgit Luxhøj blev efter næsten fire år Skjoldborg Skoles sidste leder.

Stine og Rasmus fortæller om Skjoldborg Skole

Der er 12 år og gik i 5. klasse. Stine Holst Thomsen og Rasmus Dølrath Isaksen fortæller lidt om deres hverdag på skolen.

Klik på billedet for at høre Stine og Rasmus fortælle og se billeder


Del navnligthy.dk med dine venner