Fra København til mytologiens Thy

KULTUR OG NATUR: I spændet mellem hav og fjord har københavneren Susanne Tvermoes og sønderjyden Gunnar Iversen skabt fortællinger

Af Klaus Madsen – 8. november 2012

SINDRUP: Med udsigt over Limfjorden, næsten helt ud på bakkeskrænten mod Draget, bor Susanne Tvermoes og Gunnar Iversen. Lyset er stærkt, og der er højt til himlen. I 43 år har de boet på en nedlagt landejendom i Sindrup. Det var Ideen om et fakultet i Thy på FNs verdensuniversitet, der først fik Gunnar til at besøge Aage Rosendahl i Skyum, og derefter overtale Susanne til at flytte helt mod nordvest. Universitetet blev ikke til noget – Susanne og Gunnar blev i Thy. De er blevet pensionister – de er midt i halvfjerserne.

Klik på pilen for at høre Gunnar Iversen og Susanne Tvermoes fortælle

De boede i København, og de havde længe ønsket at flytte væk fra byen. De første måneder i Thy boede de til leje på en ejendom mellem Koldby og Skyum. Det var tæt på Aage Rosendahls New Experimental College. Hurtigt fandt de ud af, at de ville blive. De overtog en ejendom på en forblæst bakkeskrænt i Sindrup. Her har de skabt læ for vestenvinden, og for deres lange liv med fortællinger. Her har de i godt to snese år levet og ladet sig inspirere af lysspændet mellem hav og fjord.

Gunnar Iversen.

Susanne og Gunnar mødte hinanden på studenterscenen i København. Det var en tid med stærke samfundskritiske, kulturelle og politiske brydninger. Skarpe forfattere, som Erik Knudsen og Jesper Jensen, var en del af miljøet.

Susanne Tvermoes.

Gunnar er født og opvokset i Sønderjylland, i Sønderborg på Als, og han forlod grænselandet med en studentereksamen. Han studerede psykologi, socialpsykologi, og arbejdede med fordomme og intollerance. Gunnar har aldrig gjort studiet færdigt. Han kom ved lidt af en tilfældighed til at lave TV på Danmarks Radio.
Tilfældet fandt sted på Krogerup Højskole. Gunnar var med til lave film på højskolen, og en medarbejder fra Danmarks Radios tv, Hans Jørgen Kaiser, havde hørt om de unge engagerede mennesker på højskolen.Han lavede en udsendelse om filmarbejdet, og da optagelserne til tv var færdige spurgte han Gunnar, der havde været instruktør på elevfilmen, om han ville lave tv.
Niels Jørgen Kaiser kendte lidt til sønderjyden. Gunnar havde opdaget, at der i en keramikbutik, overfor nationalsymbolet Dybbøl Mølle, blev solgt souvenier, som var lavet i Tyskland. Det fik Niels Jørgen Kaiser til Sønderborg med reportagevogn for at lave en radioudsendelse.

I den gamle gule lade har Gunnar og Susanne indrettet “Frejas Sal”.

Det blev til nogle år med tv-arbejde. Psykologistudets arbejde med fordomme og intollerance blev til en bog om emnet. Bogen blev udgivet og fulgt op af udsendelser på tv. En af udsendelserne, “Broen” fra 1969, som Gunnar lavede sammen med Poul Martinsen, er blevet en tv-klassiker. Udsendelsen blev premieret, og den er blevet brugt til uddannelse af tv-folk..
“Broen” handlede om fordomme. to grupper, seks hippier og seks læderjakker, fik til opgave at bygge en bro. Boen var deres mulighed for at komme i land fra en ø.
I Thy kom Gunnar til at arbejde som forfatter. Han arbejdede i mange år med radio på regionalradioen i Holstebro. Han har skrevet manuskipter til egnspil over hele landet. I Thy har han været forfatter til flere af “Fyrspillenes” opsætninger, blandt andet om Cirkus Miehe i Ydby, Sankt Thøger i Vestervig, Liden Kirsten i Vestervig, et vikingespil om Knud den Store.

Lyset skinnet gennem en af Susannes smukke løvcollager..

Susanne havde efter studentereksamen fået nok af at blive undervist. Hun var mere interesseret i kunst. Hun voksede op i et miljø med kunstnere. Hendes københavnske familie var en del af det kulturradikale miljø. Hendes stedbedstemor var Agnes Henningsen – mor til Poul Henningsen. Susanne husker Agnes Henningsen, som en dame der krævede pli af sine børnebørn. Det var vigtigt at få skrevet et takkebrev, når der var kommet en hilsen til fødselsdagen. Måske lidt småborgerlig for en kulturradikal.
Som 12-årig lavede Susanne sin første løvcollage. Det er en teknik, hvor hun bruge naturlige blade til at forme og tegne figurer, og en teknik har har arbejdet med og forfinet siden.

Danas have.

I nogle år arbejdede Susanne som lægesekretær på Vestervig Sygehus. Da sygehuset blev nedlagt besluttede hun, at nu ville hun ikke længere tjene penge. Nu ville hun være kunstner. På ejendommen i Sindrup havde de indrettet et udstillingslokale i det gamle hønsehus. Det blev til kunstsamlingen Lunaria og har været udgangspunkt for Susannes kunstneriske arbejde. Lunaria har faste åbningstider i sommermånederne juli og august. Hun har også udstillet mange steder i både Danmark og udlandet. Hun er repræsenteret på flere museer, og hun har lavet udsmykningsopgaver.
Hun har lavet dekorationer og tegnet kostumer til teaterforestillinger, og lavet dukker til dukketeater.

Et par af Susannes dukker.

Susanne og Gunnar har i deres kunstneriske arbejde været stærkt inspireret af den nordiske mytologi og mytologien i Thy. De lever og bor på fortællingens sted.
Thisted har, ifølge Gunnar, sit navn efter den nordiske himmelgud Thi. I Hørdum Kirke mødes man i våbenhuset af en sten hvor Thor kæmper mod Midgårdsormen. Umiddelbart vest for Sindrup ligger Helligsø som har sin navneoprindelse fra den nordiske mytologis dødsgudinde Hel.
Det er hele livets spændvidde, og i spændet, i Thys stærke lys, befinder Susanne og Gunnar sig godt.
Det var en tilfældighed, at det blev Thy.
De er glade for Thy.

Sammen i Thy i 43 år….

… i Danas Have – i Sindrup

Link til Lunaria Kunstsamling og Danas Have

Del navnligthy.dk med dine venner