Tilbage til Thy – uden at have været der

 Af Tom Lindskog, thyboen med stort T, livsnyder og et lyst sind

(I min lille drømme-roman forestiller jeg mig, hvordan en familie med aner til Thy, ville bruge Påsken til, at besøge dette sted, så langt fra alt)

Han var 34 år. Havde giftet sig som 29 årig, og havde nu to børn. For nogle år tilbage mistede han begge sine forældre, som han hele sin barndom og ungdom boede sammen med. Begge stammede fra Thy. Men dengang ruttede man ikke med pengene, da han var dreng. Selvom de gerne ville, lykkedes det dem aldrig at vise dem deres Thy frem for deres søn. Det eneste kendskab han havde til denne fjerne landsdel var, da supermarked nede i Rødovercentret, begyndte at sælge Thy pilsner. Sommetider underholdte han sin kone med de mange historier, som hans forældre havde fortalt ham om deres barndom i det fjerne Thy. De havde begge været medlemmer af den nu nedlagte hjemstavnsforening Thyboforeningen i København. Det var hans kone, som direkte opfordrede ham det: Hvorfor tager vi ikke ungerne med, og ta’r på ferie i Thy. Så kan vi måske finde nogle af de steder som dine forældre talte så meget om.


Fra hans far havde han nemlig arvet et tobindsværk ”Landet mod Nordvest”, som ganske vist – ikke var spritnyt og dagsaktuel – men som gav en helt fin indføring i landsdelens liv og historie. Han læste om, hvordan Thy havde været centralt placeret i Danmarks historien allerede i Vikingetiden, hvor det krigeriske thyfolk, kaldet Teutonerne, bevægede sig helt ned til Rom’s grænser i deres søgen efter ædle metaller. Men også om, hvordan Thy under besættelsen – på grund af Vestkystens strategiske beliggenhed – havde huset en så stor bestand af tyske tropper, med opførelsen af de ernorme bunkersanlæg på Thykysten, at modstandsarbejdet i Thy i hvert fald i begyndelsen af krigen, havde været en direkte umulighed. I visse byer var der flere tyskere end lokalbeboere. Han læste også, hvordan beboerne i Hanstholm, som det eneste sted i Danmark, blev tvangsforflyttet til byen Ræhr, syd for Hanstholm, fordi tyskerne ikke tålte danskere i nærheden af deres store kanonstillinger. Med hans historiske interesser fandt han ud af, at der var mange steder at se i Thy.


Ikke alene på Vestkysten, men også mange andre steder. Der var efterhånden opstået en række lokale museer, blandt andet i Heltborg, selvfølgelig det store museum i Thisted, Kirsten Kjærs Museum få kilometer fra Frøstrup, og mange lokale gallerier mellem byerne og naturen. Hans kone var meget interesseret i at besøge Thy lejren – som jo også ligger tæt på Frøstrup, mens han i kraft af sin store historiske interesse udså sig Bunkermuseet i Hanstholm, som sin 1. prioritet.
Han fandt også ud af, at der – udover øllene fra Thisted Bryghus – kom der mange andre ting fra Thy og fra de dygtige landmænd, der gennem generationer har præget landsdelen. De leverede fløden til de mange is typer på Danmarks sidste lokake isfabrik, Polar Is i Thisted, hvis store virksomheder også omfatter slagteriet og margarinefabrikken i Dragsbæk. En tur over Vildsund broen betød ikke alene at man have en superudsigt over til Thy, men at der ikke var langt til Jesperhus Blomsterpark uden for Nykøbing Mors, med et væld af blomster og planter og dertil, hvad der var nok så vigtig, et eldorado for børnene.
Nu har de, efter en dejlig påske, været her – i Thy – og børnene har plaget om at få lov til at komme tilbage. Så næste gang bliver det ikke i et telt på campingpladser, men i lejet sommerhus tæt på de krit’hvide boun’thy-strande på Thykysten.

Tom Lindskog. 41 år i Sparekassen Thy, 60 år og på pension Foto: Klaus Madsen

Tom Lindskog.

klik her for oversigt over alle indlæg

Del navnligthy.dk med dine venner