Hva’ lawer du?

foto-1

Tom og Ruth sammen i en “selfie”.

Af Tom Lindskog, livsnyder – 11. september 2014

Jo, tak! Jeg har alt, det jeg kan se til! Og jo tak, jeg har det godt – jeg er ganske privilegeret i mit nye liv også. Jeg ”stod af”, som 60 årige den 16. august 2012 – og det er nu 2 år siden. To år, hvor  mange jeg har mødt (altså de der er i arbejde), har oplevet nervøse trækninger over, jamen, hva’ hulen skal vi gi’ os til, når vi engang stopper.  Det ved jeg af gode grunde ikke, men mange har skrækken. Enten fordi de ikke ved, hvad der er på den anden side af ”udgangsdøren” eller fordi de ikke i tid forinden, har tænkt og forberedt sig til den dag, hvor man selv bestemmer.

I 1971 mødte jeg op, i pænt tøj, nyklippet, helt nye sommersko som strammede, hvide strømper og nyklippet i mit livs job som sparekasselev i Sparekassen Thys daværende afdeling i Frederiksgade i Thisted. I 1975, efter fantastiske 9 måneder i Den Kongelige Livgarde i København, ja, så ændrede mit jobsituation sig med ét – ” kan du ikke li’ge ta’ dig af det udadvendte for Sparekassen Thy. Jo, jo, det ville jeg da gerne, tak for det. Næsten 42 år efter gik jeg ud af ”husets” dør for sidste gang. Ruth og jeg blev afhentet hjemme i Klitmøller i lækker øse af en åben Cadillac med taxa Niklas fra Hanstholm – til afskedsreception i Sparekassen Thy Arena, Nordjyske/Thisted Dagblad Lounge – med en rundtur i den åbne vogn på arenaen. Tak skal du ha’ for en dag – og tak til Sparekassen, gæster og verdens bedste kolleger! Hold da op – det tog lige et par dage at sunde sig – og så begyndte spørgsmålet: Hva’ lawer du? Kan du få tiden til at gå! Har du stadig med sparekassen at gøre?

For mit eget vedkommende, så kan jeg fortælle en hemmelighed. Jeg har stadig efterslæb af opgaver, ting som jeg endnu ikke har nået, besøge venner og bekendte, gennemføre de planlagte aktiviteter. Men på den anden side, skal jeg da hilse at sige, at jeg har nået mere end jeg drømte om for 2 år siden.

Det er ganske enkelt og ufarligt, at fratræde arbejdsmarkedet, blot man husker, at når man går ud af døren for sidste gang, så er man forhenværende. Sagt på en anden måde, bliv væk med gode råd fra den gamle til arbejdspladsen. Men kig ind, undgå dog at sidde og fortælle om hin tid. Bliver du budt på kaffe eller en stol, så tag imod med velbehag, men rejs dig forholdsvis hurtigt, ja, på gensyn, så du bliver du måske budt på en anden god gang.
Min kalender har været spækket, og det er uanset om jeg blot skulle handle ind, på rejse, huske mærkedage, jo, jo, jeg er også på Facebook, for det skal der være tid til. Og jeg har rigeligt at rive i, så det er ikke hver dag,  jeg når Facebook, men mine mails, de bliver kigget, ligesom jeg holder mig ajour med omgivelserne, lige fra rygter til sandhederne i aviser og TV News, BBC og CCN, for det kan jeg se og lytte til, når jeg arbejder med det jeg har lyst til.

De efterhånden grå lokker trimmes i en frisørsalon på Mallorca.

De efterhånden grå lokker trimmes i en frisørsalon på Mallorca.

Jeg hader ordet pensionist – og syntes bedre om ordet livsnyder, for det er det jeg er og jeg nyder det!
Det er faktisk rigtigt svært at fortælle om – det kan være ret så kedeligt berette om, så stop bare her, hvis du ikke gider hænge på mere.
Jeg har fået udvidet familien, og den fylder meget i dagligdagen. Jeg har en stor venner- og bekendtskabskreds og alene af den grund er alle weekender optaget. Men som livsnyder, så har man jo mandag til og med fredag, som dage til at nå det, der ikke lader sig gøre i weekenderne, fx bestyrelsesarbejder i Lokalhistorisk Forlag- Knakken, Lions Club Hanstholm som præsident, Klitmøller Vandværk, og så har jeg en række hyggeklubber, hvor venskaber plejes med faste datoer gennem året – og det meste med nydelse. Det kan herligt, som os, at bo på Vestkysten i Klitmøller, og her er det jo nemmere at ”holde ind” eller komme uanmeldt på besøg – end i byerne – mærkeligt nok! Jeg har også været inde over en række store aktiviteter, blandt andet Repræsentantskabsmødet for den lokale garderforening – et brag af et arrangement og andre, som jeg har hygget mig med, så jeg stadigt kan dufte ”savsmuldet”

Vand har fyldt meget i årene, og det fylder også lidt fortsat – men firmamæssigt, så trædes der fortsat vande, indtil måske lige pludseligt. Den daglige dont er mere helliget vinhandlen, som jeg har haft som nebengeschäft siden 2005 – Jysk Vin Thy. Her går det lystigt for sig, og kunderne er flinke til at ringe eller kigge ind – for at smage – eller blot for at høre om, hvilken vin jeg vil anbefale til deres fest – stor eller lille. Jeg leverer vine til private, firmaer, restauranter og hoteller, og det er uundgåeligt, ikke at  ”kende”  alle produkter til bunds! I Jysk Vin Thy formidles også de lokale produkter, så som Thy og Thylandia, især til kunder uden for området.
Pudsigt nok med min arbejdsbaggrund, så har jeg ikke brugt 1 krone til annoncer endnu – men Jysk Vin Thy bakker op med et sponsorat i den kommende uges verdensmesterskaber, Cold Hawaii PWAWorldCup – surf-mesterskaberne i Klitmøller.
Vandet opstod før vinen, men vinen kom ind, fordi jeg ikke ville opnå at kede mig, når jeg gik ud af døren for sidste gang. Her var noget langsigtet og spændende og kontaktskabende at se frem til, hvis nu….  – men det er aldrig blevet til hvis nu!
!
Jeg har også fået mulighed til at køre en tur, når det passer mig – rundt i Thy og på Mors, steder, som jeg kun har været i min barndom, og rundt om nyde en beskeden frokost på en kro senest hos Jens Peter på Sallingsund Færgekro lige inden de kongelige optog stolene – og hold da nu op for en oplevelse, ja, man bliver da helt forskrækket over, at kunne sidde og nyde tilværelsen, uden at tænke på klokken eller græsplænen eller ? Jeg bestemmer jo selv
Jeg har stadig en nær kontakt med kolleger, og bliver da af og til inviteret til kaffe på min gamle arbejdsplads, hvor der stadig hersker et unikt sammenhold, som jeg husker fra min tid!

foto

Børnebørnsflokken og Ruth.

Så er der også lige hus og klit, sommerhus, motorbåd og rejser, der jo også nupper et par timer i dagligdagen. Og børnebørnene 11 styk fra 3 år til 14 år. De er på ophold hos os i Klitmøller i uge 32 hver år, altså hele ugen, og det er der ingen ben i, siger Ruth. Og jeg fornemmer da det samme! De voksne har dog adgangsforbud i ugen – og det har en årsag!
Motorbåden den må sejle sin egen sø også i år. Rejser, jo, det er væsentligt at planlægge. Så  mange kontinenter er besøgt, lige fra Asien: Hong Kong, Thailand til Amerika: Miami og New York og Europa. I denne måned bliver det en uge til Alsace og besøge vores vinhus i Hunawihr – smage og arbejde – eller omvendt. Jeg gør, hvad jeg vil – men har spurgt Ruth forinden, for hun er stadig arbejdsramt, som sygeplejerske på Hæmatologisk afdeling Syd Vest på Ålborg Sygehus!

Jeg kender alt for godt til parolen om:
Lad os gøre det, når vi får tid! Jamen det kan meget hurtigt blive for sent – eller aldrig!
Så derfor er min parole: Gør det nu – og gør det!
Begynd med få rejserne og andre aktiviteter planlagt. Det gør vi, og derfor ved jeg og Ruth allerede nu, hvor vi er i juli måned i 2015, men også i januar og februar – og de måneder, der ligger forinden.  Ude er fantastisk, men hjemme igen i Thy og Klitmøller – det er verdensklasse!
Det jeg ikke har nået er blandt andet de stakke af bøger, som jeg har glædet mig til. Fodbold i TFC, hvor jeg takkede af i erhvervs-bestyrelsen for at hellige mine weekender, få ryddet op i dyngerne, og få lettet mig fra computeren,  og de både planlagte og ikke planlagte gøremål, og så lige få smidt nogle kilo, som jo ryger på, når velfærden over stiger motionen. Så bare motionen vil kræve en fast plan. Det bliver fra i dag og hen over det skønne efterår, hvor der bare blæser, som de siger i Nordjylland.

Tom sammen med taxa-Niklas Mouritsen.

Tom sammen med taxa-Niklas Mouritsen i Ålborg.

Vi drømmer stadig at komme rundt til alle revyer i Danmark – på cykel. Det har været et mål. Men i år blev det kun premieren på Pejsen revyen i Brædstrup og Cirkusrevyen i Ålborg – og vi havde set frem til Limfjordsrevyen i Thisted, men den glipper desværre på grund af en overbooket kalender.
Jeg håber – alle andre Thyboer får lejlighed til at bakke den revy op – det plejer at være festligt, folkelig og fornøjeligt – for øvrigt som mit liv, som livsnyder. Vi ved aldrig, hvornår det bliver for sent!
Go morgen er mellem kl. 8 og 10. Go’ nat mellem kl. 23.30 og 01.30!
Det er noget af det jeg lawer! – tak fordi du holdt ud!

Tom Lindskog fra Klitmøller, Cold Hawaii

klik her for oversigt over alle indlæg

Del navnligthy.dk med dine venner