Good Old Days?

 

godegamledage01670

Af Jøgen Sølvkjær – produktchef ved Premier Is, Thisted – 10. marts 2016

Da jeg var yngre, nærmere bestemt i 70érne, var der et britisk underholdningsprogram der hed ”Good Old Days”. Et meget legendarisk (og britisk) program med en meget legendarisk vært, som mine jævnaldrende helt sikkert vil kunne huske, hvis de tænker sig godt om.

”Good Old Days” udemærkede sig ved at alle publikummer var klædt, som man var klædt i f.eks. 1920’erne eller 1930’erne, for programmet var sang og dans fra de gode gamle dage, ja man fristes til at sige nærmest en hyldest til de gode gamle dage.
Uden sammenligning i øvrigt, har der bredt sig en tendens, nogen kalder det en trend, hvilket jeg vil mene er en anelse over målet, på dette hersens nye medie Facebook. Her ynder man at hylde sig selv eller de gode gamle dage, med et opslag, som f.eks. begynder med, – jeg er vokset op uden Ipad, vi havde kun eet fjernsyn og der var kun én kanal, ingen SFO osv, osv, for til sidst at ende ud med; og se jeg har alligevel klaret mig. Underforstået, at det gør nutidens unge nok ikke.

godegamledage03670

Der tror jeg så man tager fejl. Synes der er utallige eksempler på at på trods af nutidige genvordigheder, så overlever ungdommen og bliver de gamle, som ønsker sig tilbage til de gode gamle dage. Men var de nu så gode de der dage, eller var de bare gamle?
Nu er det jo nærmest en menneskeret at være nervøs for nye ting – vi vil helst det vi kender. Men hvor var vi hvis ikke Graham Bell f.eks. havde udviklet telefonen? Hvordan mon kommunikationen i dag ville have været, hvis ikke der var telefoner og ikke mindst mobiltelefoner? Så havde vi måske stået med håndlavede råbetragter og råbt til hinanden eller ventet på svar pr. telegraf, eller hvis vi nu ønsker os lidt mere moderne, pr. post.
Eller hvis ikke Henry Ford havde udviklet automobilet, senere betegnet som en bil? Så kunne vi have gået eller kørt med hestevogn eller måske med damplokomotiv. Det tror jeg så en del natur- og miljøorganisationer, trods alt ikke ønsker sig tilbage til – men det er da en pudsig tanke.

I gamle dage kurerede man heller ikke nær så mange sygdomme, som man gør i dag. Dengang døde folk af hele epidemier, som f.eks. pest og fik man lungebetændelse for bare 100 år siden, så var det den visse død. Heldigvis har man i dag forsket sig frem til mange forbedringer på den sundhedsmæssige side.
Der er vist heller ikke mange der ønsker sig tilbage til tiden med kun én tv-kanal. Det er muligt der er ligefrem er for mange i dag, men det er vel mere eller mindre frivilligt hvor mange kanaler man trods alt skal have. Man kan diskutere relevansen for visse kanaler og visse journalistiske krumspring – senest har jeg da moret mig en del over mediedækningen af regeringskrisen, hvor man stillede om adskillige gange til desperate korrespondenter, det hedder det faktisk også selvom de korresponderer fra Danmark, som kun kunne sige: – vi ved ingenting! Og det vidste de så, altså ingenting, rigtig mange gange og rigtig længe, at det nærmest var en fornærmelse.

godedgamledage02670
Da computeren blev allemandseje og blev en fast bestanddel i de erhvervsaktives liv, var vi da også indledningsvis skeptiske – vi var meget bekymrede, for tænk nu, hvis vi kom til at ødelægge det hele når det nu var så teknisk. Jo ældre jo sværere havde man ved at acceptere og overgive sig til de nymodens maskiner. I dag er der vist ingen der ønsker sig tilbage til papyrus og fjer-pen, eller for den sags skyld kugleramme for at lægge tal sammen. Vi er på trods den enorme tvivl kommet igennem dette nye univers. Hvordan kan det egentligt være?
Af en eller anden årsag, så søger vi alligevel det ukendte og udviklende. Når vi bliver født, kan vi ikke ret meget. Vi kan f.eks. ikke gå, men efterhånden begynder vi at kravle og forsøger at gå – vi slår os nogle gange, men det hindrer os ikke i at blive ved indtil vi kan. Er der nogen der nogensinde har sagt eller tænkt, at det var nu bedre i gamle dage, hvor vi kun kravlede, der slog vi os ikke så meget??

På trods af min fremskredne alder vil jeg betegne mig som en nysgerrig type, der gerne ser at der sker noget nyt. Også selvom ens børn spørger om verden var sort/hvid da jeg var barn og om alting foregik i slow-motion. Så er jeg sandelig glad for at jeg lever i de gode nutidige dage og ikke i de gode gamle dage. Dem kommer vi for øvrigt heller aldrig tilbage til – det skal de gode nye dage nok sørge for.

Ærbødigst Hr. Jørgen Sølvkjær.

Jørgen Sølvkjær.

Hr. Jørgen Sølvkjær.

klik her for oversigt over alle indlæg

Del navnligthy.dk med dine venner