Kultur – Købmanden Michael Spar i Klitmøller

janmorell007670

Af Jan Morell, forfatter, billedkunstner og musiker – 9. maj 2017

Som alle i Thy ved, er Klitmøller nu inde i en rivende nyvikling.
En af kraftcentrene bag er i min optik Kultur-Købmanden (KK), Michael, der sammen med sin hustru styrer deres købmandsbutik for vildt, som de unge ville sige.

Min roman, Farvehandlerens Søn Fra Thy – blev gift med en morder, er i bund og grund en kærlighedserklæring til Klitmøller og Thisted i 1950’erne, men også til det Klitmøller og det Thisted jeg kender i dag.
For blot at nævne et eksempel:
Da jeg afleverede en stak bøger hos KK, foreslog han at vi holdt en fredagseftermiddagsfest. D. 31. marts sad jeg så ved et bord med bøger, som jeg signerede. Ved siden af stod der et højere bord, hvor jeg kunne tilbyde smagsprøver på Thylandia Porse- og Klithede–snaps. Anbefalelsesværdig.

janmorell010670

Stor fornøjelse var det at tale med mere eller mindre fjerne slægtninge og nogle af de mange narsiskende, kusiner og fætre.
At min mors fætter, Morten Odder Jensen og hans kone Erna sammen med købmændene Salmonsen og Nielsen dannede et kollektiv, som fik bygget den butik, som Michael og hans kære kone i dag ejer, er noget helt unikt. Jo. Min onkel Morten og tante Erna var særdeles visionære. Alle tre butikker overlevede.
Jeg har aldrig før eller siden hørt om at tre par slår sig sammen på den måde i et fællesskab. En vanskelig udfordring for mennesker, der har været unge i 1960’erne og 70’erne med de blomstrende kollektiver.
En noget forslidt talemåde er, at man skal tænke globalt og handle lokalt. Forslidt eller ikke forslidt. Det passer i denne sammenhæng.
Man kunne måske sige: drop det der med at handle mere end nødvendigt i Thisted….

Michael gør det for kunsten, som ganske få gør. KulturKøbmænd er måske noget der vil brede sig. Forhåbentlig.
Naturligvis havde jeg forestille mig at KK skulle have 40% af salget.
Men nej.
100% til mig og 0 til KK.
Nystrup Camping i Klitmøller sælger dem for mig uden en eneste %.

janmorell003670

Hvis jeg skulle sælge bogen gennem en boghandler i Århus, ville jeg få et udbytte på minus (!) 15 kroner pr. bog. Boghandleren i Thisted ville foretrække at jeg fik 60% og han 40%. Det omvendte af hvad der er normalt i den branche.
Cafeerne i Thisted og SuperBrugsen skal ikke have procenter overhovedet.
Det her er bare nogle tilfælde. De bekræfter mig i at jeg skulle lade min roman være en kærlighedserklæring til Klitmøller og Thisted.

Ejeren af Thy Cafeen i Vestergade i Thisted kunne fortælle mig at det der drev hende og hendes mand var en interesse i at støtte det Thy de har mødt og derfor sælger de min roman uden %’er.

I Thisted stillede turistchefen, den visionære Ole Riis og Det Ny Kastet v/ formanden Bernt Petersen den tidligere retssal og byrådssal til rådighed kvit og frit.
Tror pokker at Thy er i en rivende udvikling.
Det er altså ikke kun surferne, der har betydet det hele, selv om de har reddet Klitmøller, om jeg så må sige. Skolen er genåbnet, et par nye børnepasningsordninger er kommet til, købmanden har udvidet sin forretning og står nu overfor endnu en ekspansion.

Det Thy jeg flygtede fra, da jeg var blevet student for 47 år siden, fordi jeg følte mig mast af en borgerlig provinsialisme, Jantelov og en undertrykkende indremissionsk kristentro, er nu et nyt og moderniseret Thy på den gode måde. Lige nu bliver min navlestreng kortere og kortere.

Så nu er det ikke kun en flirt med Thy, men en option. Mit netværk – både på det sociale og det faglige felt i Århus – er meget stort og stabilt. Men der kommer jo altid et tog forbi.
Thybanen.

Jan Morell

Jan Morell

Del navnligthy.dk med dine venner