Den russiske forbindelse

Frank Webers nyeste selvportræt.

Af Frank Weber, lektor med Thisted Handelsgymnasium, EUC Nordvest, Cand.mag. i historie og kunsthistorie

Den 7. november, er det 100 årsdagen for starten på den russiske revolution. Den satte sit markante præg på livsvilkårene for den russiske befolkning og mange andre folkeslag helt frem til i dag.

En dag i 1970, hvor jeg gik i 5. klasse på Herfølge Centralskole, havde vi faget biologi. Det handlede denne dag om de forskellige befolkningsgrupper og –racer rundt om i verden. I klassen var en mulatpige, Connie, som var blevet adopteret af et par i Herfølge. Hendes biologiske forældre var en hvid tysk kvinde og en afro-amerikansk soldat. Det gjorde hende interessant i forhold til dagens emne. Lærerinden spurgte rundt i klassen om andre havde udenlandske aner. Jeg undlod derfor ikke at nævne, at min mormor og oldemor skam var fra Estland. Hertil udbrød min lærerinde, at hun godt kunne se tydelige slaviske træk ved mit udseende. Da pakkede jeg selvfølgelig resolut min skoletaske og gik hjem! Jeg skulle ihvertfald ikke kaldes slave eller lignende. Misforståelsen blev senere udredt.

Historien bag er i korte træk den, at min oldefar på min mors side, mejerist Mads Madsen, i slutningen af det 19. årh. rejste til Estland for at søge lykken. Den russiske zar havde opfordret nordiske dyrlæger, mejerister og andre specialister til at komme østpå. Min oldefar fik efter relativt få år etableret et stort andelsmejeri i byen Dorpat i Estland. Han er bl.a. nævnt i professor Ivan Katics publicerede doktorafhandling fra 1982 ”Dansk-russiske veterinære forbindelser 1796-1976”.
Han fandt sig en estisk hustru, og sammen oplevede de urolighederne i landet ved den første russiske revolution på tæt hold. Den begyndte i 1905 og bestod af en række oprør og voldelige anti-regerings demonstrationer mod zar Nikolaj 2. af Rusland. Revolutionen førte til den første russiske forfatning og oprettelsen af det Russiske parlament, Dumaen, men ændrede ikke meget ved zarens reelle magt. De urolige tider medførte en rasende inflation, og min mormor har fortalt hvordan de polstrede dyner og puder med rubelsedler, fordi de ikke var mere værd.

Dog havde nogle af pengene overlevet. Jeg fik en flot og ubrugt 5 rubel-seddel fra 1905 i konfirmationsgave. Allerede der var kimen lagt til min historieinteresse.
Den 7. november 1917 gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Det forløb næsten uden blodsudgydelse. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Natten mellem den 7. og den 8. november angreb og overtog den Vinterpaladset. Den 8. november blev officiel dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februar revolutionen 1905 ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt, selv om den ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes Råd betød ikke andet, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd. I begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva. I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af Første Verdenskrig. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere i og udenfor Rusland. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet.
De anti-revolutionære Hviderussere forsøgte, sammen med andre modstandere af den bolsjevikiske revolution, at tilbageerobre magten. De blev bakket op af et mindre antal udenlandske styrker fra Japan, England, Danmark, Canada, Frankrig og USA.

Min mormor og oldemor talte altid estisk når de stod i køkkenet. Oldemor talte meget dårligt dansk, men med min mormor som tolk, kunne de begge berette om hvordan Hviderussiske tropper ofte kom forbi for at få mad og drikke, samt hvile ud. De gemte deres geværer i stråtaget på laden mens de sov.
Oprindeligt gik De Allierede ind i Rusland, i håbet om at genåbne den russiske front mod Tyskland. Men efter at De Allierede havde besejret Centralmagterne i november 1918, trak de fleste sig ud igen. Borgerkrigen varede de næste tre år, til den bolsjevikiske magtovertagelse var endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922. Mine oldeforældre flygtede til Danmark og da jeg voksede op, boede min oldemor hos min mormor i Galten ved Hadsten. Gennem resten af deres liv havde de kontakt til familien i Estland, selv om det var svært under Den Kolde Krig. De var heldige at få asyl i Danmark.
Jeg har lige malet et selvportræt – nu med slaviske træk!

frank01670

Frank Weber.