Af Hans Peter Kragh – chefredaktør på Thisted Dagblad fra 1985 til 2012. – 5. marts 2015
”Duer ikke – væk!” sagde den forkælede kongedatter, da hun kasserede den ene fine bejler efter den anden. Men så red Klods Hans direkte ind i stuen på ryggen af en gedebuk, og ved hjælp af en gammel træsko, en død krage og en lommefuld pludder charmerede han sig til prinsessens hjerte og det halve kongerige. Og de levede lykkeligt til deres dages ende …
De andre bejlere var både belevne og pæne i tøjet. Men de var forudsigelige. Klods Hans lignede den bondeknold, han var – men han havde pludder i lommen. Han gjorde lige præcis dét, som ingen havde ventet. Og han gjorde det ikke bare, fordi han ville være anderledes. Nej, han gjorde det, fordi han havde et mål. Og han vandt, fordi han var anderledes.
Tænk lige, hvis Thy var en moderne Klods Hans.
Fremtiden kommer – men kommer Thys fremtid, og hvordan vil det gå fremtidens Thy? Eller for at spørge mere brutalt: Hvorfor har Thy ikke nogen fremtid? Er det, fordi Klods Hans har forladt kongeriget – eller har han aldrig været her?
Vi bliver færre sjæle i Thy. Det er en kendsgerning. Det ligner også et faktum – men er forhåbentlig en fejl – at lidt for mange allerede har mistet troen på, at Thy har ret meget andet at byde på i fremtiden end nationalparken – med al respekt; nationalparken er et vigtigt aktiv, men én kurv til alle æg duer ikke. Der skal mere til – meget mere, og vi skal selv finde ud af det.
Men hvem siger, at vi ikke kan? Hvem siger, at vi i det mindste ikke kan og skal gøre forsøget? Foråret er på vej til Dannevang, det ser ud til, at økonomien har fået en højere puls, og så må det være tid at sige til mismodets vinter: ”Duer ikke! Væk!”
Alle fortæller os, at vi lever i en postmoderne verden, hvor det hele drejer sig om it og vidensarbejde. Fint nok, men indtil videre er det trods alt sådan, at Thy selv gennem kriseårene har haft én af landets laveste ledighedsprocenter, selv om det ikke er akademikerne, der dominerer. Det gør produktion, håndværk og industri. Alt det, som ifølge profeterne er på vej ud over tredje revle.
Men hvorfor ikke vende kajakken og gør lige præcis ”håndens vidensarbejde” til en styrke? Det ville Klods Hans have gjort.
Vi skal simpelthen have en handletank i Thy – ikke en tænketank; dem er der nok af i forvejen. Handletanken skal først tænke over, om og hvordan vi kan opbygge et center – eller flere – der specialiserer sig i produktionsudvikling. Det er ikke det samme som produktudvikling. Og når der er tænkt færdig, skal der handling til.
Der er masser af kløgtige mennesker i Thy, hvis hænder er skruet rigtigt sammen. Det er ikke sikkert, de alle sammen læser japaneren Haruki Murakamis romaner – men de er gode til at læse tekniske manualer. Og de er gode til at finde kreative, praktiske løsninger (som på Coloplast. Thisted-fabrikken er i dag innovationscenter, der konstant udvikler nye avancerede maskiner, som bagefter bliver installeret på produktionsfabrikken i Ungarn).
Tænk, hvis det var muligt at få den tankegang til at vokse, så Thy blev ét af omdrejningspunkterne for teknisk, praktisk innovation, som kunne bruges andre steder i verden! Vi er trods alt kun knap 45.000 thyboer i forhold til klodens samlede befolkning på syv milliarder. Alle syv milliarder kommer aldrig til at leve af vidensarbejde alene, og selv de, der gør det, skal jo altså også have praktiske redskaber i hånden en gang imellem – om det så bare er en kartoffelkniv.
Handletanken skal involvere arbejdsgivere, fagforeninger, politikere, landbrug og andet godtfolk – og organisationerne skal investere ikke alene tid, men også penge i tanken. Det nytter ikke at fortsætte i det spor, hvor vi i Thy tror, at man kan realisere store ambitioner for små penge.
Og så skal der også være et par tossehoveder med i tanken – af den type, der kommer med alle de skæve og umulige ideer. Af to grunde: For det første er der faktisk nogle umulige ideer, der lykkes. Og for det andet: Når de fornuftige i handletanken skyder tossehovedernes ideer i grus, dukker der tit noget helt andet op.
Det er ikke nogen mirakelkur. Det er snarere en hestekur. Det er ikke sikkert, at det er den rigtige idé – den, der med produktionsudviklingen. Men det vil under alle omstændigheder være en begyndelse. Fortæl mig bare, at det er tåbeligt – men fortæl mig så også, hvad du vil gøre.
Vi skal begynde et sted. Klods Hans begyndte med pludder. Hvad har du i lommen?
Hans Peter Kragh
klik her for oversigt over alle indlæg
