Store valg, små valg

Af Frank Olesen

– udvikling/medejer hos Hoppyjump Aps, Enges Aps og Gymnashop – 2. maj 2016

Hvem skaber lokalsamfundet?
Er det kommunen? Er det embedsmænd i kommunen? Er det byrådspolitikerne?Næ, det gør du og jeg og de valg vi foretager os: folketingsvalg, EU-valg, kommunalvalg og ikke mindst af de  personlige valg fra dag til dag. Nogle valg er vigtigere end andre, og ind imellem kan det være svært at se hvilke valg  der er egentlig betyder mest.På Facebook spredtes for noget tid siden nyheden om Fonas lukning – også i Thisted. ØV! Endnu et tilbageskridt for livet i byen. Men hvad er grunden til butikker lukker rundt omkring?

frank02670
Der bliver af og til opfordret til at handle lokalt: ”Hvis du vil have lokale butikker i morgen, så brug dem i dag.”  Skal du mønstre din lokalpatriotisme og prioritere den lokale købmand fremfor Bilka? Skal du købe et par sko i butiken eller online? Er det den rigtige vej frem? Er det dig der skal vælge?

Både Ja og Nej – det handler om valg, men ikke kun på den direkte måde.

Det er jo altid butikkens ansvar at sørge for bedste kvalitet og service til bedste pris- kan butikken ikke det, så må den lukke og sådan skal det være.  Alternativet er manglende motivation til at gøre det bedre – og det kan ingen leve med.

Vores generelle lokale problem er selvfølgelig at markedet har ændret sig – det er ikke et spørgsmål om 2 butikker i gågaden konkurrerer mod hinanden – konkurrencen findes online. Ikke mindst fra Udlandet. I dag kan vi få leveret inden 2 dage direkte fra Ebay, Amazon eller Zalando og fri fragt tilbage. Det er en kæmpe udfordring for små lokale butikker.

frank01670

i 2014 brugte danskerne 23,1 milliarder i udlandet og det bliver kun værre. I 2020 forventes det at være 79 milliarder der ryger til udlandet. Det svarer til 13.000 pr. dansker der sendes til udlandet.  Omregnet svarer det til 600 millioner kr. der forsvinder ud af den lokale økonomi i Thisted kommune. Det er positivt at vi kan, men det kan mærkes, når det kun går den ene vej.

Det handler om valg – men det valg du skal træffe, er ikke om du fra dag til dag, vil understøtte lokale butikker i Thy ved at betale lidt mere for den samme vare, men i stedet om du vil vælge et samfund hvor man betaler noget mindre for den samme vare.

Typisk vælger man at købe en vare i udlandet fordi den er billigere eller oplevelsen og servicen er bedre.

Det første, prisen, kan vi takke os selv for. Danmark har mistet vækst- og konkurrence-evnen, sådan er det bare. Det var et valg der blev truffet for mange år siden, og det er kun blevet værre og værre siden. Når vores priser er højere end udlandets, så går trafikken kun en vej.

Det næste, servicen og oplevelsen, der kan butikkerne gøre en masse, og mange er igang med omlægning, men det undrer mig faktisk at de fleste ikke gør andet end de plejer. Men det er så deres valg.

Vores personlige valg både til daglig, og når der er rent faktisk ER valg betyder noget lokalt. Ikke bare i detailhandlen, men f.eks. også i skolen, i Landbruget og fiskeriet. Nogle gange er det let at vælge når vi står overfor en beslutning der har konsekvens nu og her, andre gange når det er mere langsigtet, kan det være svært at se konsekvenserne for ens eget liv inden man vælger.

Er vi til mere eller mindre frihed? Hvad vælger vi? Lokal selvbestemmelse eller central  planlægning – eller bare at gøre ingenting ?
Vælger du at stille op som frivillig i foreningen? I fodboboldklubben, til skolebestyrelsen eller  et parti? Eller vælger du noget helt andet?

Jeg ved godt hvad jeg vælger. Der er en masse at arbejde for. Jeg tror at vi er nået et vendepunkt.

Fremtiden tegner lys og fri. Jeg tror udviklingen vender. Fremover vil flere ressourcer forblive lokale, flere beslutninger vil træffes lokalt  og Thy vil i højere grad kunne præge sin egen udvikling fremover.

frankolesen03670sh

Frank Olesen.

klik her for oversigt over alle indlæg

Del navnligthy.dk med dine venner