Naturen i kunst

BIRKETRÆERNE: Udsigten til birketræerne på Lidingø i den Stockholmske skærgård skabte kunstneren Pia Skogbergs interesse for naturen og kunsten

Af Klaus Madsen – 10. januar 2019

BÆRKÆR: Den gule ejendom i Bærkær ved Øsløs er Pia Skogbergs hjem. Tæt på vejlerne, midt i naturen, næsten alene og et godt stykke fra alfarvej. Her valgte Pia i 1984 at bosætte sig. Her bliver forårets eksplosion rammet ind af det lille husmandssteds vinduer, og her kan hun tænke tilbage på opvæksten på Lidingø i skærgården øst for Stockholm, og barndommens forårsdage med spæde grønne blade på birketræernes sølvgrå stammer. Det var udsigten til, og oplevelsen af, birketræernes forår, der skabte interessen for naturen og kunsten.

Klik på pilen for at høre Pia Skogberg fortælle

I 1981 var Pia kommet til Møn på gennemrejse. Her fortalte vennerne om Thy Festivalen i Thy og Thylejren. Det fik Pia, og hendes daværende kæreste, til at rejse til festival i Thy og besøge Thylejren.
Pia blev begejstret for livet i Thylejren. Det var primitivt. Der var ingen elektricitet. Her var kun rindende vand i lejrens fælleshus “svampen”, og om vinteren måtte man løse problemet med frosne vandledninger. Det enkle liv tiltalte Pia. I lejren kom Pia til at passe lejrens køer og hun malkede den ene ko der kunne malkes. Det var naturligt for Pia, at hun passede dyrene. Som barn var hun glad for heste og hunde. Hun plagede for at komme på rideskole, og 6 år gammel fik hun undervisning på en rideskole. Da hun var 10 blev hun betroet at passe en af rideskolens heste.
Pia købte sin egen hest. “My” var en Norsk Fjordhest, som hun havde i 25 år.

En gammel kone var netop flyttet, da Da Pia i 1984 købte ejendommen på Bærkær. Det var også primitivt. Der var intet toilet. Vandet blev pumpet op fra en pumpe i stalden. Der var intet kloaksystem. Årene er gået, og årene, og ihærdigt arbejde, har også gjort den gule ejendom til et godt sted at bo og arbejde. I 1990 var Pia ansat i 7 måneder på Museet for Thy og Vester Hanherred. Her kunne hun bruge sit talent for at tegne og male. Det medførte, st hun siden har haft opgaver for museet. Senest har hun malet en væg der danner baggrund for museets udstilling om 60erne, og det der fulgte af 60erne i Thy.
I 1991 udstillede Pia første gang på Kirsten Kjærs Museum i Langvad.
I 1993 fik Pia kontakt med Erik Bach fra Viborg Amt. Hun kom til at undervise børn og føre børnene ind i kunstens rige.
Det grafiske værksted på Kirsten Kjærs Museum, der blev oprettet i 2001, er ledet af Pia. Her kan kunstnere med kendskab til grafiske processer arbejde.

Kunstretningen Landart, med naturens materialer, former og farver, har fyldt meget i Pias kunstnerliv. Når hun har lavet en kunstværk med naturen, og i naturens rum, er det fascinerende at se, hvordan naturen langsomt overtager værket. Forfaldets kræfter er stærke og forfaldet kan være smukt.
I naturen omkring Kirsten Kjær Museum lavede Pia i år 2000, sammen med andre kunstnere, en række skulpturer, som skulle være “spor af fortiden”.
I Tvorup Klitplantage har Pia deltaget landartværket “Metamofose”. For nogle år siden blev et landartværk med broderede puder lagt i naturen ved Bulbjerg. Nu har naturen overtaget og overgroet puderne, og Pia fortæller, at hun nok er den meste der kan se, hvor værket en gang har været.

Pia udtrykker sig med skulpturer, grafik og maleri. Hun arbejdet netop med at fortælle i billeder om “det at betragte et billede”. Mennesker i udstillingsrummet er et motiv i Pias atelier.

25. Juni 2017 skriver Pia:
Jeg havde tænkt inden jeg kom, at jeg ville lave et kunstprojekt med at samle alt `kreativt materiale´ i en boks og udstille det som `resurser´påp kunstmuseet i Frederikshavn til august, jeg har ændret mening. Livet er fyldt med hverdag og materielle ojeblikke, OGRIPBARE ÔGONBLICK, sim i stedet må fylde mig op, når jeg rejser til DK igen. Og sådan er vel tiden – intens i øjeblikket for så at afløses af nye oplevelser farvede af min sindstemning. Minderbe lagres som eddikeagurker, nej som perlemor i en snäcksskal. Olive har været syg et par dage. Måske blev hun kold, når vi var i Melbourne? Hvem ved – summen af hændelser, virus, bakterier og modstandskraft gav udslag, og vi tog det roligt, ingen ballet, ingen kindergarten, ingen fødselsdag. Ting ændrer sig. Jeg planlægger, man laver planer og disse laves om, når det uforudsigelige er med og hjælper mig at indse, endnu en gang, at improvisation og intuition er to faktorer som skal dyrkes og styrkes og gødes. Det er oplevelse. Min udstilling i Frederikshavn har gode forudsætninger ligesom den i Frederikshavn.

Pia er gift med Erik Soliånd. De er vokset tre børn op på ejendommen i Bærkær.

 

Del navnligthy.dk med dine venner