Angst og håb for livet

FIGHTER: Pia Adelsten er rask. Hun siger nu, at hun har haft kræft. Hun har kæmpet sig til ikke længere at sige hun har kræft

Af Klaus Madsen 22. maj 2018

SKINNERUP: Juleaften i 2013 skulle Pia Adelsten på arbejde på plejecentret Vibedal. Hun havde kort tid før jul fået den barske besked, at hun havde brystkræft, og kræften havde spredt sig til lymfekirtlerne.
Kræftdiagnosen fik ikke umiddelbart Pia til at melde sig syg. Hun følte sig ikke syg, selvom hun følte angst efter den voldsomme besked. Det var hendes søn, der gjorde opmærksom på, at Pia var syg. Hun meldte sig syg, og kom ikke på arbejde juleaften.

Klik på pilen for at høre Pia fortælle

Pia havde slet ikke mærket noget, inden hun efter en mammografiundersøgelse på sygehuset i Thisted blev sendt til nærmere undersøgelse på sygehuset i Aalborg. Her fandt lægen to knuder i brystet og kræften havde bredt sig til adskillige lymfekirtler. Det var en voldsom besked. Hun blev hurtigt opereret. Det lykkedes at fjerne kræftknuderne og lymfekirtlerne. Operationen blev fulgt af forebyggende kemoterapi og strålebehandling.

Dagen efter den sidste kemobehandling tog Pia til “Stafet For Livet” på Mors. Her mødte hun en gruppe mennesker, “fighterne”, som hun kunne identificere sig med. Hun blev godt modtaget. Den gode snak om det næsten unævnelige ord kræft, og snakken om angsten var en lettelse.
Her kunne hun tale om, hvordan hun havde det. Hun behøvede ikke at være bange for at gøre Ole, som hun bor sammen med, bange.
I fighterpruppens fællesskab mødte hun omsorg, varme tanker og forståelse.
Efter Stafet For Livet også arrangeres i Thisted er Pia blevet aktiv i fightergruppen her. Hun er blevet en del af en “fighterkvartet”. Her mødes hun med piger, som alle har kæmpet mod kræften. Her oplever hun er stærkt fællesskab, som giver styrke og håb

I modsætning til mange kræftpatienter i behandling tabte Pia sig ikke. Hun tog faktisk på. Under behandlingsforløbet sørgede Ole for for, at der altid blev dækket et indbydende bord med god og nærende mad. Med et lidt skævt smil fortæller Pia, at hun bare ikke ville være bekendt at lade den gode mad stå. Oles rolle var vigtig.
Det er først det sidste års tid Pia har talt om sin kræftsygdom i datid. De første år efter operation og behandling sagde hun, at hun har kræft.

Pia har besluttet, at kræftsygdommen ikke må fylde for meget. Hun har grædt, og kan stadig fælde en tåre, når hun overvældes af tanker om kræften og kræftens skæbner. Det skal ikke være forbudt at tale om kræft, men det skal ikke dyrkes og blive en belastning i dagligdagen. Det er også vigtigt for Pia, at understrege forskellen på omsorg og medlidenhed. Hun vil selvfølgelig tage i mod omsorg, men medlidenhed fører ikke til noget godt.

“Min sorg og min angst er min egen” siger Pia. Hun blev i sommeren 2018 ramt af smerten ved at miste. Et af hendes børn, en søn døde. Hun har også mistet en god veninde. Det var en præst, som for Pia satte et billede på sorgens smerte. Sorgens smerte er som en ve. Smerten kommer i bølger og kan udløses af et ord, en lyd eller en lugt, som forbinder tanken med det menneske man har sorg over at savne.
Det forunderlige er, at Pia, trods den ubærlige sorg, lever godt videre. Hun har stadig styrke og håb. Hun er en “fighter”.

Pia Adelsten er født i 1959. Hun blev uddannet pædagog i 1987. I 2006 blev hun social- og sundhedshjælper.

Del navnligthy.dk med dine venner