Der kommer altid en dag, hvor solen skinner


PENSIONIST:
Morten Henriksen blev førtidspensionist i 1989. Han flyttede samme år ind i en lejlighed på Refsvej i Thisted. Her bor han stadig

Af Klaus Madsen – 7. februar 2018

THISTED: M. Henriksen står der på postkassen indenfor opgangsdøren i en af Thisted Boligs blokke på Refsvej i Thisted. Navnet har stået på postkassen og en dør i opgangen siden 1. Marts 1989. Morten Henriksen er glad for at bo der, og han er en af de beboere i komplekset, der har boet der længst.
Det var også i 1989 Morten, som kun 23-årig, blev førtidspensionist på grund af psykisk sygdom.

Morten blev født i 1966 i Tilsted. Da han var et halvt år gammel flyttede forældrene, Ingrid og Peder Henriksen til Skovsted, hvor Morten voksede op. I 1976 fik han en lillesøster, Maibrit.
Skovsted er stadig det bedste sted for Morten.
Forældrene solgte huset og flyttede fra Skovsted til Thisted i 2015.
Som han udtrykker det: – Hvis jeg vinder 10 millioner i Lotto, så vil jeg bygge mig et helt nyt hus i Skovsted, hvis altså jeg kan få lov.

Skoletiden havde han i Hillerslev Skole til han efter 7. klasse kom på Thingstrup Skole. Han blev skoletræt, og da han var 15 år gammel, kom han i et halvt år til at arbejde hos en landmand i Klastrup. Lønnen var ikke for god, og den lovede betaling, for høstens mange timers ekstra arbejde, fik Morten aldrig.
Han kom til at arbejde på møbelfabrikken Licentia som arbejdsdreng. Han fik også lovning på at kunne fortsætte efter han fyldte 18.
Lak og støv gav Morten problemerne med ørene, og ørelægen mente ikke arbejdet på møbelfabrikken var godt.
Morten fik arbejde hos en stenhugger og i en periode som arbejdsmand hos Thisted Kommune.

Den psykiske sygdom tog til. Lægerne mente i 1988, at en førtidspension var Mortens fremtid. Den fik han i 1989.
I mange år blev han behandlet med medicin. Der var mange bivirkninger, og han kunne i perioder lukke sig inde bag nedrullede gardiner.
Han magtede ikke altid selv at sørge for dagligdagens gøremål.
Det blev uudholdeligt. Han følte det, som om han levede som en zombie i en osteklokke, og for 10-12 år siden begyndte han at nedtrappe medicinen, som han nu i mange år har været helt fri af. Morten føler han har fået et helt nyt liv. Nu “kommer der altid en dag, hvor solen skinner”.
Musik har hjulpet Morten. Han lytter mere til musik og radio end han ser tv. Godt nok har han en tv-pakke, der giver mulighed for et halvt hundrede forskellige kanaler.
Musikken har bare hjulpet ham godt gennem de dage, hvor det ikke kun er skyerne på himlen udenfor der er tunge.

Drømmen om et liv, med “villa, Volvo og vovhund”, kom aldrig til at gå i opfyldelse for Morten. Han fortæller ærligt, at han har haft mere end nok at gøre med at klare sig selv.
Han havde heller ikke som ung mand forestillet sig at bo i en lejlighed i et boligkompleks. Der er langt fra drengetidens frie liv i Skovsted til, den første halve snes år i en lejlighed på 36 kvadratmeter med et enkelt værelse, hvor han sov i stuen, til nu 56 kvadratmeter med to værelser. Det sådan det blev, og han har har været glad for at at bo på Refsvej.
Han låser nu altid døren.
Da en nabo en gang ringede på for at spørge, om han havde noget sølvpapir til at pakke rullepølse ind i, vidste Morten godt, at det vist ikke var rullepølse, men hash der skulle ristet i sølvpapiret over stearinlys.
Han har desværre også oplevet, at alt det gode fiskegrej og værktøj han havde i kælderrummet, der hører til lejligheden, blev stjålet.

Det bliver til mange ture i bil i Thy omkring Thisted. Morten fik sin første bil da han fyldte 18 – en Opel Kadet købt hos Ford. Nu kører han i en helt ny Suzuki Swifft, som han har lejet en garage til.
Ofte en tur til Skovsted, med drengeminderne om fisketure langs Bro Mølle Å, vinters skøjtedage på de oversvømmede enge langs åen, turene op i den lille skov ovenfor grusgraven og den daglige fire kilometer lange cykeltur til skolen i Hillerslev.
En sommeraftenstur til dæmningen i Hovsør med lyden og stemmerne fra fjordbølgerne og fuglene.

Morten kører gerne en tur med forældrene, der er 71 og 88 år. Det er godt at kunne hjælpe, når de skal køres til bankospil, og også når det er nødvendigt at komme til læge og på sygehus.