Klik på pilen for at se billeder
Af Klaus Madsen – 17. november 2015
Lysets melankolske skønhed
I Thy – i lysets spænd mellem hav og fjord har vi plantet skov og skabt en vajende kulisse. Lyset bliver til strejf mellem stammer
Mennesker betages af lyset når det svækkes og dæmpes. Lavt lys giver landskabet form og karakter
Lyset rammer i bølgelængder. Korte kolde blå og lange varme røde. Det er forestillingen om lysets retorik. Lyset giver form når der skabes mørke og skygge
Over træernes toppe – under himlens uendelighed driver skyer og spreder i smukke mønstre lyset som skærmen på en bordlampe
Lyset og lysets farver er som en stemmegaffel for sindet. Skovens træer dufter nogen gange fugtigt – til tider knasende tør. Det bestemmer lyset
Lysets melankolske skønhed
