Luxolfabrikken har fået Erik til at gå i flint i 34 år

RÅSTOF: Erik Nielsen er opvokset på ejendommen hvor kalcineringsfabrikken Luxol i 1962 startede produktionen. Nu er han direktør for fabrikken, hvor Thys råstof, flint, i højovne  bliver til et skinnende hvidt materiale

Af Klaus Madsen – 19. august 2010

BALLERUM: En af Erik Nielsens tidlige og tydelige barndomserindringer fra opvæksten på en ejendom på Ballerum er billedet af to mænd, der med håndkraft gravede skærver til Thisted-Fjerritslev jernbanen. Erik husker, at han syntes det måtte være både hårdt og træls. Eriks far bestyrede ejendommen, der lagde jord til Luxolfabrikken, for Hans Dige fra Tvorup, der drev både entreprenør- vognmands- og købmandsforretning. Der var meget flint i skærverne de to mænd gravede ud. Den “hemmelighed” var der nogen, der fik øje på.

Klik på billedet for at høre Erik Nielsen fortælle.

Flere steder i Danmark var der i forbindelse med asfaltfabrikker produktion af kalcineret flint. I slutningen af 30erne blev den kalcinerede flint markedsført som Luxovit og brugt til vejbelægning. Kalcineret flint er helt hvidt, og fabrikant Niels Thorvald Andersen, Luxol i Næstved, fik patent på den lyse vejbelægning. I 1960 havde Keld Riff Andersen, næste generation i firmaet Luxol, fået øje på grusgraven på Ballerum og Thys rige forekomster af flint. Han så muligheden for i mange år at have en rationel produktion af Luxovit på Ballerum,  og han lukkede de mindre anlæg på firmaets asfaltfabrikker.

På Luxol-fabrikkens kontor har Erik Nielsen et Danmarkskort der viser, hvordan flinten er udbredt i et bælte diagonalt gennem Danmark.

Fabrikkens fire rygende højovne danner baggrund for Erik Nielsen.

I forbindelse med overtagelsen af ejendommen på Ballerum fik Hans Dige eneret på at levere og køre flint til fabrikken. Eneretten er senere solgt videre, og idag er det Sårup Grusværk der leverer flinten. På grusværket graves og sorteres flinten, der skal have en vægtfylde på 2,4 og en størrelse mellem 16 og 90 millimeter for at passe til produktionsanlægget.

Flinten som den ser ud, når den leveres fra grusgraven ved Sårup, nær Hanstholm.

Efter at være opvarmet til en temperatur på 1150-1200 grader tømmes den nu hvide flint ud af højovnen.

Den færdige Luxovit efter knusning og sortering.

Luxovitten fremstilles ved at flinten opvarmes til 1150-1200 grader i højovnene. Flinten blandes op med 25 kg petrokoks for hver et tons flint, og transporteres op i toppen af højovnene. Efter to døgn tages den nu kridhvide flint, Luxovitten, ud i bunden af ovnen. Fabrikken kan producere 200 tons i døgnet ugens syv dage. Normalt “arbejder” ovnene fra påske til jul. Den hvide flint knuses i forskellige størrelser og sorteres. Luxovitten er efter opvarmningen i højovnen meget stabil. Overfladen har stor reflektionsevne og derfor velegnet til at lysne vejbelægninger. Allerede ved fabrikkens start blev der eksporteret Luxovit. Der stilles høje krav til vejbelægningers refleksionsevne i udlandet. Luxovit bruges også til facader. Keramikindustrien i England bruger Luxovit som en stabilisator, der gør, at det er muligt at brændte keramikken med glasurer og dermed spare en brænding. Fra havnen i Thisted er adskillige skibsladninger Luxovit udskibet. I dag sker det fra Hanstholm Havn.

Luxovit – kalcineret flint – laves også farvet.

Da byggeriet af fabrikken startede i 1960 var Erik 7 år. Han husker hvordan de otte femten meter høje højovne kom på jernbanevogne med Fjerritslevbanen til stationen i Hunstrup. Ovnene var lavet i Næstved, og de blev fragtet i stykker på to meter. På lastbil blev ovnstykkerne kørt til Ballerum, boltet sammen, og ovnene rejst med en kran. De oprindelige otte ovne blev i 1978-79 erstattet af fire. Hver af de fire “nye” ovne kan producere det samme som de otte oprindelige ovne.

Luxovit læsses på lastbiler med en gummiged.

Mere end 150 lastbillæs skal der til for at fylde 4800 tons Luxovit i skibet Arklow Falcon, der skal sejle lasten fra Hanstholm Havn til Luxols lager ved Liverpool i England.

Erik kom i 1969 i lære som elektriker i Østerild. En stor del af læretiden arbejdede han på Luxol. Efter militærtjeneste blev Erik 1. august 1976 ansat deltids som elektriker og pladsmand på fabrikken. Han har været der siden og blev senere formand, driftsleder og siden 1995 direktør. Erik har set fabrikken vokse op på en bar mark. Den hvide Luxovit har været hele Erik arbejdsliv. Han har arbejdet under flere ejere. I 1970 blev fabrikken overtaget af Superfos, i 1999 blev vejfirmaet ejer. Kravene til vejenes lyshed i Danmark gjorde, at der ikke længere blev solgt Luxovit til “sorte” danske veje og i 2006 blev Erik opfordret til at finde en køber. Det blev det franske firma Gagneraud, der var en stærk konkurrent på markedet i Europa for kalcineret flint, der overtog Luxol. På fabrikken er der 11 ansatte til produktion, administratíon og salg. Fabrikken er den eneste i Danmark der producerer kalcineret flint.

Bjarne Christensen.

Siden 1975 har Bjarne Christensen været ansat på fabrikken. Han flytter og læsser Luxovitten med gummigeden, og den store skovl der kan rumme næsten fem kubikmeter. Bjarne Christensen er “ældste” mand på fabrikken.

Del navnligthy.dk med dine venner