Murer og ildsjæl

MURVÆRK: Lysten til at blive håndværker og murer var større for studenten Karl Erik Jensen end lysten til at læse fransk på universitetet. Siden 1978 har han bygget mere end 100 boliger i Snedsted

Af Klaus Madsen – 14. februar 2013

VILLERSLEV/SNEDSTED: Det blev kun til ganske få ugers franskstudie på universitetet i Århus i 1974 for Karl Erik Jensen. Han havde taget studentereksamen fra gymnasiet i Thisted året før og i alle gymnasieårene haft planer om at læse fransk. Han så sig selv som gymnasielærer. Et sabbatår, hvor han arbejdede som arbejdsmand i farens murerforretning, gjorde, at han fik lyst til murerhåndværket.

Klik på pilen for at høre Karl Erik Jensen fortælle

Da Karl Erik efter sommerferien i 1974 begyndte franskstudiet, vidste han godt, at det var murer han ville være. Han forsøgte alligevel. Overvejelsen var, at han ville ærgre sig, hvis han som 40-årig kom til at fortryde. Han var flyttet til Århus sammen med Ulla, som også var fra Snedsted.
Da han nåede efterårsferien stoppede han på universitetet.
Karl Erik besøgte mere end 50 murermestre, inden han fandt en læreplads hos en murermester i Mundelstrup lidt uden for Århus. Det var en god læreplads hos en lille landmester. Han blev udlært 17. marts 1978.

Snedsted Hovedgade.

I 1976 var Karl Eriks far død kun 54 år gammel. I to år havde murerforretningen stået stille. Det var derfor naturligt for Karl Erik og  Ulla at tage tilbage til Thy og Snedsted for at starte murerforretningen op igen. Han startede med at købe det materiel af moren, som hans far havde efterladt. 1. maj 1978 genåbnede han murerforretningen.
Det gik godt. Han fik hurtigt en del at lave, og i løbet af kort tid havde han fast 3-4 ansatte.
Novemberstormen i 1981 havde efterladt mange bygninger med skader. Det gav arbejde til mange håndværkere – også til Karl Eriks murerforretning.

Husene på Vandhøjvej i Snedsted.

En ny boliglovgivning i starten af firserne gav mulighed for at bygge andelsboliger på gode vilkår. Karl Erik fik hurtigt øje på lovens muligheder. I 1982 bygge han 12 andelsboliger på Vandhøjvej i Snedsted. Det blev senere til mere end 40 andelsboliger på Vandhøjvej. Han byggede også andelsboliger på Gråkildevej i Tilsted. På Hovedgaden i Snedsted renoverede han, med byfornyelsesloven som lovgrundlag, en ejendom og lavede fire andelsboliger.
Halvfemserne var svære år for bygningshåndværkerne. I nogle år arbejdede ham som underentreprenør i Østtyskland. Muren var faldet, og der var stort behov for nybyggeri. Han byggede stalde og boliger. Han oplevede også en konkurs hos hovedentreprenøren. Heldigvis er den tyske byggelovgivning lavet, så det er muligt for underentreprenører at få bygherren til at afregne direkte med håndværkerne, hvis hovedentreprenøren går konkurs.
Efter nogle år blev Karl Erik træt af at rejse væk fra Snedsted for at få arbejde. I slutningen af halvfemserne vendte han hjem.

Freddy Eriksens skulptur og Lejerbos nye bygning på grunden hvor Snedsted Kro lå.

Lidt tilfældig snak, om et ledvogterhus i Snedsted der ikke kunne sælges, under et lidkøb på Snedsted Kro gav ideen til et projekt med tolv lejligheder.
Karl Erik udarbejdede et projekt, som han fik godkendt i byrådet i Thisted. Derefter tog han kontakt til Lejerbo som købte projektet. Karl Erik fik arbejdet med opførelsen af ejendommen. Det var starten på en årelangt samarbejde med Lejerbo med byggeopgaver i Klitmøller, Vilsund og senest 13 boliger på Idrætsvej i Snedsted.
Efter Snedsted Kro brændte nytårsaftensdag 2009 fik Karl Erik ideen til et projekt med lejligheder på krogrunden. Efter en lidt besværlig proces med at få godkendt projektet solgte han det til Lejerbo.
Karl Erik har ikke nøjagtig et tal på, hvor mange boliger, lejligheder og huse, han har bygget. Med det berømte slag på tasken er han sikker på, at der ligger mellem 250 og 300 fortrinsvis i Snedsted og Thisted.

Karl Erik Jensen.

I 1982 blev Karl Erik første gang valgt til bestyrelsen og som formand for Snedsted Håndværker- og Borgerforening.
Den gang kæmpede Snedsted også mod butiksdøden. Borger besluttede at kæmpe mod den negatgive udvikling. Det blev holdt borgermøder og nedsat arbejdsgrupper. En af grupperne kom til at arbejde med forskønnelse af byen. Kunstneren Freddy Eriksen blev med en grøn livsbevarende linie, som blev malet midt på hovedgaden i hele byens udstrækning, den gennemgående figur i projektet. Han bidrog også med store malerier til byens husmure og en skulptur. Kunstneren Bjørn Søndergård gjorde i 1986 fjernvarmeværkets nye skorsten til et kunstværk. Det lykkedes at gøre Snedsted kendt over hele landet.
Egnsspillet Teutonernes Rejse, som havde første forestilling i 1993, var Karl Erik også med til at starte. Det har vist sig at være holdbart, og nye ildsjæle har med stort held overtaget arbejdet.
I 1992 skulle belægningen på hovedgaden ved stationen fornys. Fra Thisted Kommune var der penge til asfalt. I Snedsted ville man have fliser, og derfor blev aftalen, at byens borgere selv skulle lægge fliserne. Det blev en fest på en lørdag, hvor mere end 150 snedstedborgere deltog i arbejdet. Byens forretninger leverede så mange øl og sodavand, så der kunne holdes en fest.

Karl Erik nyder…

…udsigten fra toppen af Gudnæsvej på en kold februardag.

!. april 2011 flyttede Karl Erik fra Snedsted til Gudnæsvej i Villerslev. Han mistede i  2007 Ulla efter få måneders kræftsygdom. Han har fundet sammen med billedkunstneren Sanne Friis, der stammer fra Holstebro. De lavede en aftale om, at det skulle være et sted mellem Holstebro og Snedsted. Det blev tæt på Snedsted, i et hus med en storslået udsigt mod syd over Limfjorden til Næssund og Mors. Her har Sanne Friis et galleri.
Karl Eriks har to børn, Connie som er læge og bor i Århus, og Morten der blev udlært hjemme hos faren. Han driver og leder en filial af murerforretningen i Københavnsområdet.

Del navnligthy.dk med dine venner