Jan er fløjtende glad for bold og sport i Bedsted

ILDSJÆL: Det begyndte for 8-årige Jan Palm i 1967 med et par brugte fodboldstøvler til fem kroner . Det blev som den sorte mand med fløjten han fortsatte i fodboldverdenen –  i 2010 dømte Jan han 80 fodboldkampe

Af Klaus Madsen – 20. januar 2011

BEDSTED: Det var ikke mange lommepenge i Jan Palms barndom. Han er nummer fem i en søskendeflok på syv. Den ældste i flokken, Birgit er født i 1955. Derefter kom Benny, Bent og Jette inden Jan, der er født i 1959. I 1964 kom Michael til og i 1971 blev den yngste, Gitte, født – inden det fik ende, som Jan udtrykker det. Fritidsarbejde var nødvendigt for at skaffe lommepenge til en flokken i et hjem hvor faren var arbejdsmand – i mange år på teglværk, og senere som chauffør på en foderstoflastbil. Både arbejdet på teglværket, og mange sække med foderstoffer var hårdt.

Klik på billedet for at høre Jan Palm fortælle

Jan er Bedsteddreng – her er han født og her bor han stadig. I 1967 blev han medlem af Bedsted Idrætsforening. Et par fodboldstøvler, brugte af mærket “sølvlockey”, blev købt for fem kroner. Det første hold han spillede på var Bedsteds lilleputter. En af holdkammeraterne havde et par “guldlockey”, og han var stjernen på holdet. Jans fodboldtalent var ikke stort. Han var næsten altid nummer 12 eller 13 på holdkortet. Det fik ham ikke til at stoppe i idrætsforeningen. Glæden ved at møde sportskammerater var større end ambitionerne om at være stjerne.

Jan Palm på sidelinien i hallen i Bedsted.

Da han blev 18 år gammel og seniorspiller måtte Jan erkende, at det ikke rakte til mere end en plads på fjerdeholdet. Det var et krav, at man trænede to gange i ugen for at komme i betragtning blandt de bedste. Ofte blev det kun til en enkelt ugentlig træningsaften for Jan.
Langsomt begyndte han at arbejde med at organisere ungdomsarbejdet i Bedsted Idrætsforening. Det er blevet til mange år i ungdomsudvalget, en periode som kasserer, en plads i bestyrelsen og nu som foreningens kampfordeler for anden gang.
Da der i 1979 kom en opfordring til at uddanne sig til fodbolddommer var Jan en af de 21 fra Bedsted der meldte sig. Han var en de 20 fra Bedsted, der bestod. Jan er, sammen med Hans Pedersen, de eneste der stadig dømmer.

Speaker og "bagmand" for et indendørsstævne med mere end 80 fodboldhold i Sydtht Idræts- og Fritidscenter i Bedsted.

De første år dømte han kun få kampe. I firserne blev det gradvist til flere. I 2010 nåede han at fløjte til 80 kampe. Jan forventer, at han i 2011-sæsonen runder 2500 kampe. Han kan godt lide lederfunktionen. Alderen og de mange kampes rutine, har gjort det lettere at takle de svære kampe.
Dommergerningen giver mange kontakter. Drivkraften for Jan glæden ved at komme ud i mange klubber og møde trænere og spillere. De mange kontakter udnytter han når han som en af bagmændene ved Bedsted Idrætsforenings store arrangementer, det årlige indefodboldstævne i Bedsted Idræts- og Fritidscenter skal samle så mange hold som muligt til et par dages fodboldfest.

Jan Palm - glad for at organisere og hælpe i Bedsted Idrætsforerning.

Jan fik en realeksamen på Bedsted Skole. Efter et år på handelsskole fik han læreplads på kontoret hos Grøn og Heiselberg på Hanstholm Havn. Her blev han i 11 år, efter læretiden i 1980 ver overstået. Et par år var han lager- og kontormand ved smeden i Årup. I fire år arbejde han på lageret hos HUMA. Her sagde han i 1997 op uden at have et nyt arbejde. Med et smil fortæller Jan om to hektiske uger som kyllingefanger i østjylland. Det var et arbejde for en kontormand. Det var arbejdet som slagteriarbejder heller ikke. Han bror arbejdede på slagteriet i Struer og Jan tog med for det han var fast besluttet på kun skulle være en overgang. Tjansen som slagteriarbejder har han stadig. Efter årene i Struer kom han i 2002 til slagteriet TiCan i Thisted.

I en pause, i indefodboldstævent, mødtes Jan med nevøerne Lasse og Kasper, til højre. Bagest børnenes mor, og Jans yngste søster Gitte.

I 1994 blev Jan gift med Lunnapa, der kommer fra Thailand. Efter at have arbejdet på blandt andet fiskeindutri i Hanstholm, arbejder hun nu på et aftenhold på madras-fabrikken HUMA i Hurup.

Jan er et kendt ansigt i Thys sportsverden.

Del navnligthy.dk med dine venner