Thy – længslernes land

ET ESSAY: Ifølge J. P. Jacobsen (1847-85).

Af Svend Sørensen, formand for J.P. Jacobsen Selskabet – 6. december 2012

Peter blev han kaldt, drengen Jens Peter, der som voksen vandt sig stor hæder og berømmelse som forfatteren J. P. Jacobsen. Berømmelsen har gjort, at han i udpræget grad er blevet forbundet med det litterære miljø i København. Derved glemmer man let, at han ikke blot var barn af indfødte thyboer, men også i udpræget grad et barn af den thylandske natur. Som voksen fortsatte denne tilknytning, fordi han fik tuberkulose og i perioder var afhængig af hjemmets pleje og omsorg.

Klik på pilen for at høre Svend Sørensen fortælle om J. P. Jacobsen

En årlig ”skovtur” til Hunstrup hørte til barndommens glade minder. Her havde Peters morfar været lærer, men han var død for mange år siden. Besøget gjaldt hans mormor, der først døde i 1860. I Hunstrup lærte Peter herregården Kjølbygård at kende. I hans første novelle er det uden tvivl den gård, hvor titelpersonen Mogens møder Thora.

Hunstrup.

Da Peter kom i realskolen i Thisted (nu Plantagehuset), fik han skolekammerater fra andre egne af Thy.Sin 13 års fødselsdag fejrede han således i påsken 1860 på fyret i Hansted, hvor vennen Viggo havde sit hjem. Påskeferien blev flittigt brugt til at jagte hugorme. Blikket blev dog af og til hævet fra de jagede krybdyr. ”Vi så en flok ørne om formiddagen, ” skrev han i dagbogen langfredag. En anden skolekammerat var Christian fra Teglgården i Vestervig. Når Peter var med ham hjemme, elskede de at lave cirkusforestilling. Christian dansede på line, og Peter optrådte som akrobat og afbrændte fyrværkeri.

Fyret på Hanstholmen i Hansted.

Teglgården i Vestervig.

Vestervig Kirke.

Da Peter var færdig med realskolen, brugte han et år til at forberede sig på et studenterkursus i København. Konfirmeres skulle han også. Han gik til præst hos Jens Paludan-Müller, der også gav ham undervisning i græsk og latin. I denne periode skrev han et lille skrift, Silstrups mærkeligste planter, som han tilegnede sine gamle klassekammerater. I fortalen skrev han blandt andet: ”Silstrup er det sted af vore botaniske pletter, hvor der på et ringe areal er sammenhobet et betydeligt antal plantearter, da der er både strand, eng, mark, ler kalk og muldjord.” Peter var levende optaget af naturens dyr og planter. Det blev hans livs vendepunkt, da han med Darwin erfarede, at mennesket var en del af denne natur. Man burde have opkaldt nationalparken efter ham og ikke et indkøbscenter!

Silstruphoved.

I København længtes Peter hjem til Thy. Da han havde været her i næsten to år, kunne det ikke hurtigt nok blive sommerferie. Skolernes ferie begyndte dengang i slutningen af juli, og ved Sankt Hans 1865 skrev han til forældrene: ”4 lange uger – 30 lange dage – 720 timer er der indtil ferien begynder, inden jeg kan komme til den plet af Danmark, der er mig mest dyrebar, lad så andre tale nok så meget om dens mangel på skov, det er dog mine forældres og søskendes hjem, og derfor mine længslers land.” Under forberedelserne til studentereksamen skrev han til sine forældre: ”Her er dygtigt hedt i forvejen og så et helt bibliothek af latin og græsk kan da nok gjøre helvede endnu hedere. Jeg mener dog ikke just, at Kjøbenhavn er et helvede; men derimod nok at Thisted er et paradis.”

Thisted. Kirketårnet og Amtsgården er markante bygninger.

Det følgende år blev lidt af et helvede for Peter. Han dumpede til studentereksamen og måtte gå et år om.Han kom dog styrket ud af krisen, og Peter blev til J. P. Jacobsen, kendt for novellen Mogens og sine oversættelser af Darwin. En lovende karriere som naturvidenskabsmand lå forud, da J. P. Jacobsen i 1873 var på en rejse til Italien. Den 2. oktober skrev han fra Firenze til sine forældre i Thisted: ”Dersom I vidste hvor jeg længes efter stegte rødspætter og en dansk snaps!”Hvad han ikke skrev, var, at han havde kastet blod op – det første alvorlige tegn på lungetuberkulose. Efter denne oplevelse tænkte han kun på at komme hjem til Thisted.

Thisted og havnen.

I Thisted kom J. P. Jacobsen til hægterne igen. Det har Ole Toppenberg fortalt om i Historiske Årbog 1935. Han kørte fra 1873 til 1975 person- og fragtkørsel fra Gettrup over Vestervig til Thisted. Det er ikke så få gange, han havde J. P. Jacobsen med som passager. Han tilbragte gerne en 14 dages tid på hvert sted, så tog han ind til byen i nogle dage, hvorefter han igen søgte ud til vennerne på landet. Han besøgte præsten i Hassing, Lützhøft på Tandrup og Jens Jessen på Lyngholm. Morup Mølle besøgte han også, og senere blev Irup også en del af hans omgangskreds. Om kørslen med Jacobsen fortæller Ole Toppenberg:       ”Når digteren var med mig som passager, foretrak han at sidde foran på bukken frem for at sidde inde i vognen, hvor luften selvsagt ikke altid var lige god. Når vi var kommet uden for byen, bad han gerne om lov til at måtte køre hestene, og når jeg havde givet ham tøjlerne, var han altid så optaget af at passe kørselen, at det aldrig blev til samtaler af længere varighed.”

Tandrup.

Irup.

Et år efter udbruddet af sygdommen rejste J. P. Jacobsen igen til København. Han måtte opgive sine naturvidenskabelige studier, men med store anstrengelser fik han fuldført de to skelsættende romaner Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880). Store dele af de to romaner er dog skrevet i Thisted, og i tiden mellem deres udgivelse var han på rekreationsrejser til Montreux og Rom.

Lysthuset hvor J. P. Jacobsen fra hængekøjen kunne iagttage livet i Thisted.

Maleri af J. P. Jacobsen på Thisted Museum.

I sommeren 1884 vendte J. P. Jacobsen tilbage til Thisted for at dø.Den 29. juli skrev han til en ven i København: ”I haven er der blevet bygget et ganske tæt murstenslysthus. Heri hænger min køje, og som vind og vejr er, lukkes døren helt, halvt eller slet ikke. Dejligt hus med store vinduer, der giver udsigt til himmel, fjord og have.” Videre skriver han, at al den himmel og fjord gør en gammel mand godt. Han slutter sit brev med følgende lydindtryk: ”Også køer der brøler og høns (Andalusiere og Italienere) der kagler og heste, der skramler og sommervind, der tudpiber….. Hurra!”

Ateisten J. P. Jacobsen blev begravet tæt på kirken på den gamle kirkegård.

Begravelseshøjtideligheden fandt sted i kapellet på Søndre Kirkegård.

Del navnligthy.dk med dine venner