Smerter i hjertet kan ingen se

RAMT: 5. februar 2019 var en helt almindelig arbejdsdag. Dagen blev på et øjeblik til en skelsættende og livsændrende dag for Frank Floutrup. Der er en afgrund, mellem Franks liv som eventyrer med ekstrem sport, til et liv med diagnosen PTSD.

Af Klaus Madsen 25. oktober 2021

THISTED: 45-årige Frank Floutrup blev ramt af et 9 tons tungt betonelement. Mere end to år efter kan han stadig høre sig selv skrige og den efterfølgende totale stilhed. Han husker den kvasende lyd af knogler der knustes. Han husker også, hvordan han tænkte: Nu dør jeg. Frank var ved bevidsthed. Det har været både ondt og godt. Nu er det både lidelse og stor belastning, når han overvældes af erindringens detaljer. Frank blev, efter ulykken, bragt til Aalborg Universitetshospital i helikopter.

Klik på pilen for at høre Frank fortælle

Øjne kan smile
Mund kan le
Smerter i hjertet kan ingen se

Frank har fundet et lille digt. Det bruger han til at sætte ord på sit liv efter ulykken.

Skaderne og smerterne efter ulykken er mange. Bækkenet blev knust. Der var indre blødninger. To liter blod var ophobet i bughulen. Urinrøret blev stærkt beskadiget. Potensen er mistet. Mellemgulvet blev ødelagt og den venstre arm blev kvæstet og giver stadig problemer. Otte gange er han bleve opereret i urinrøret. Flere gange har læger forsøgt at normalisere urinrørets funktion, der mange gange har været stoppet til, ved at indsætte en stent.
En dag, da Franks kæreste var på besøg på en meget travl ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset i Ålborg, var smerterne store. Det lykkedes alligevel at få undersøgt Frank. Det viste sig ved en scanning, at der var 3 kilo afføring og 0,7 liter væske i tarmene.
Frank var indlagt i tre uger. To uger i Ålborg og en uge i Thisted.

Frank blev udskrevet til genoptræning på Dragsbækcentret. Her mødte han et fantastisk personale, og han fremhæver fysioterapeut Anne Nielsen. Det var en sejr at kunne forlade Dragsbækcentret gående, støttet til en rollator.
To måneder efter ulykken kom han hjem, og kæresten, som han den 5. februar var nyforelsket i, var og er en stor støtte.
Det var svært. Frank følte sig hjælpeløs, og han husker, hvordan han en dag sad med 23 piller foran sig. Det følte han var håbløst, og tanken om, på drastisk vis at befri sig for både destruktive tanker og stor smerte, var nærliggende. Hvis han tog alle 23 piller, ville han være fri for smerte – og væk.

I marts 2020 fik Frank diagnosen PTSD (posttraumatisk stres syndrom), og i december 2020 blev han på PTSD-diagnosen og de fysiske mén tilkendt førtidspension. Det har skaffet et økonomisk grundlag, men også styrket følelsen af afmagt. Frank har, som 48 årig, modvilligt sluppet følelsen af at have fuldstændig kontrol.
Det har været en stor belastning, at Frank har fået skylden for ulykken. For at komme godt rundt i den juridiske jungle har han haft god hjælp af en advokat, som han foreløbig har betalt 60.000 kroner. Han har endnu ikke fået en afgørelse på tab af erhvervsevne.
Mødet med “systemet” gennem jobcentret har været svær. Et enkelt eksempel var, at han uheldigvis netop en dag efter en operation skulle have en obligatorisk samtale med en sagsbehandler fra jobcentret. Det kunne ikke på ingen måde udsættes. Liggende i sygesengen, på en firesengsstue, med patienter og besøgende som ufrivillige vidner, måtte gennemføre en strengt personlig samtale. Det fil Frank til at skrive til en politiker, og han fik både en ny sagsbehandler og en undskyldning fra ledelsen.

Et stor lyspunkt i Franks liv er naturen. Før ulykken tog han ofte ud med sit fotoudstyr. Det gav mange store oplevelser. Heldigvis kan han nu igen begynde at bruge naturen til at lette på tunge tanker. Gennem fotografierne og oplevelserne med at fortælle om dyrene og landskabet skaber han sit helt eget udtryk. Med kamera i naturen bliver der stille omkring Frank og ro til gode tanker. Han holder af at overgive sig til naturen og naturens præmisser.

Frank var et aktivt og eventyrlysten menneske. Han blev udlært slagteriarbejder på TiCan i Thisted. Han har dyrket ekstremsport. Fløjet og oplevet det hele lidt fra oven under paraglideres store sejl. Han har dykket. I faldskræm har han oplevet suset mod jorden fra store højder. Kollegerne på slagteriet var lidt forundredede, da han en dag, efter 20 år med slagtekniv, sagde farvel, og tog springet og rejste til Brasilien. Han var i seks år ansat af et norsk dykkerfirma som projektleder. Det var gode og spændende år, og Frank kan tale det portugisiske sprog flydende.
Det norske firma lukkede kontoret i Brasilien, og Frank rejste hjem, til Thisted og Thy, og fik arbejde på betonelementfabrikken.

Eftertanken har fået Frank til at arbejde for, at ingen efter alvorlige ulykker skal sidde alene med kampen, tankerne, smerterne og skyldfølelserne. Han har besluttet at ære åben om problemerne. En selvhjælpsgruppe for svært ulykkesramte er Frank med til at starte i Frivillighuset i Thisted. Han er startet på at tilbyde foredrag om, efter en alvorlig ulykke, at være ramt på både krop og sjæl.
Alle har en værdi som menneske.
Alle har ret til et værdigt liv.
Alle har ret til at mærke livet – også – når man har været tæt på at dø.

Klik for at se Franks naturbilleder

Klik for at læse om PTSD på sundhed.dk