RAMT: 5. februar 2019 var en helt almindelig arbejdsdag. Dagen blev på et øjeblik til en skelsættende og livsændrende dag for Frank Floutrup. Der er en afgrund, mellem Franks liv som eventyrer med ekstrem sport, til et liv med diagnosen PTSD.
Af Klaus Madsen 25. oktober 2021
THISTED: 45-årige Frank Floutrup blev ramt af et 9 tons tungt betonelement. Mere end to år efter kan han stadig høre sig selv skrige og den efterfølgende totale stilhed. Han husker den kvasende lyd af knogler der knustes. Han husker også, hvordan han tænkte: Nu dør jeg. Frank var ved bevidsthed. Det har været både ondt og godt. Nu er det både lidelse og stor belastning, når han overvældes af erindringens detaljer. Frank blev, efter ulykken, bragt til Aalborg Universitetshospital i helikopter.
Øjne kan smile
Mund kan le
Smerter i hjertet kan ingen se
Frank har fundet et lille digt. Det bruger han til at sætte ord på sit liv efter ulykken.
En dag, da Franks kæreste var på besøg på en meget travl ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset i Ålborg, var smerterne store. Det lykkedes alligevel at få undersøgt Frank. Det viste sig ved en scanning, at der var 3 kilo afføring og 0,7 liter væske i tarmene.
Frank var indlagt i tre uger. To uger i Ålborg og en uge i Thisted.
To måneder efter ulykken kom han hjem, og kæresten, som han den 5. februar var nyforelsket i, var og er en stor støtte.
Det var svært. Frank følte sig hjælpeløs, og han husker, hvordan han en dag sad med 23 piller foran sig. Det følte han var håbløst, og tanken om, på drastisk vis at befri sig for både destruktive tanker og stor smerte, var nærliggende. Hvis han tog alle 23 piller, ville han være fri for smerte – og væk.
Det har været en stor belastning, at Frank har fået skylden for ulykken. For at komme godt rundt i den juridiske jungle har han haft god hjælp af en advokat, som han foreløbig har betalt 60.000 kroner. Han har endnu ikke fået en afgørelse på tab af erhvervsevne.
Mødet med “systemet” gennem jobcentret har været svær. Et enkelt eksempel var, at han uheldigvis netop en dag efter en operation skulle have en obligatorisk samtale med en sagsbehandler fra jobcentret. Det kunne ikke på ingen måde udsættes. Liggende i sygesengen, på en firesengsstue, med patienter og besøgende som ufrivillige vidner, måtte gennemføre en strengt personlig samtale. Det fil Frank til at skrive til en politiker, og han fik både en ny sagsbehandler og en undskyldning fra ledelsen.
Det norske firma lukkede kontoret i Brasilien, og Frank rejste hjem, til Thisted og Thy, og fik arbejde på betonelementfabrikken.
Eftertanken har fået Frank til at arbejde for, at ingen efter alvorlige ulykker skal sidde alene med kampen, tankerne, smerterne og skyldfølelserne. Han har besluttet at ære åben om problemerne. En selvhjælpsgruppe for svært ulykkesramte er Frank med til at starte i Frivillighuset i Thisted. Han er startet på at tilbyde foredrag om, efter en alvorlig ulykke, at være ramt på både krop og sjæl.
Alle har en værdi som menneske.
Alle har ret til et værdigt liv.
Alle har ret til at mærke livet – også – når man har været tæt på at dø.
Klik for at se Franks naturbilleder