Fortællingen om Finns kamp for selvværd

UDVIKLING: Finn Christian Jensen fra Bedsted har skrevet en bog om sit tresårige liv, der falder sammen med det danske samfunds udvikling af velstand og velfærd

Af Klaus Madsen – 3. marts 2011

BEDSTED: Med en formaning om, at han skulle love at tage sig mere sammen og være mere flittig i skolen, fik Finn Christian Jensen fri til bedstefarens runde fødselsdag. For Finn var formaningen en dyb uretfærdighed – hans gode kammerat, lægens søn, havde fået fri til en familiefest uden førstelærerens formaninger. Det var måske Finns første kamp for selvværd. Hans oplevelser som dreng i Bedsted, og søn af en arbejdsmand, satte sig spor.

Klik på billedet for at høre Finn fortælle

I bogen “Tres år af mit liv” har Finn tegnet et oplevet billede af sit eget liv. Bogen er trykt i 25 eksemplarer og skrevet som en vigtig fortælling til børn og børnebørn.
Bogen er en række fine tidsbilleder. Finn fortæller om en opvækst og et voksenliv med store udfordringer. Når han skriver, og sætter sit liv i perspektiv, ridser han i dele af et tidsbillede og en udvikling, der beskriver livet i Bedsted og livet i et Danmark på vej gennem det der nu kaldes velfærdsstaten. Velstanden er blevet større – Finn er ikke sikker på, at de sociale skel er udvisket.

Finn Jensens bog “Tres år af mit liv” er udkommet i et oplag på 25 – til Finns nærmeste familie.

Finn er født i 1945. Han boede de første år i Hassing i en lejlighed, som han beskriver som et køleskab om vinteren og en sauna om sommeren. Hans forældre, Dagny og Nicolaj Jensen flyttede den lille familie til Bedsted i 1951. Faren var arbejdsmand – præget af en tid med hårdt fysisk arbejde på teglværket Søvang. Moren kom til at arbejde på fabrik i Hurup. Finn er enebarn. Han er født på sygehuset i Koldby – sikkert fordi han har haft en ældre bror der døde. Finn husker besøg på kirkegården i Hassing. Han husker ikke der blev talt om den døde bror.

Finn Jensen.

Han stiller med sine rammende tidsbilleder forsigtige spørgsmål ved velfærden, og gør det uden at være utaknemmelig. Finn fortæller om en livslang stræbsom kamp for at gøre det hele bedre – både for sig selv, men i høj grad også for andre. Han forfalder ikke til at fortælle om en verden der var “meget bedre i gamle dage”. Han formår at fortælle om fortiden med respekt og selvrespekt.

Finns konfirmationsbillede er sat op sammen med ungdomsbilleder af forældrene, og et bogmærke, som er en kær souvenier fra et af Finns mange besøg hos morens familie i Sønderjylland. Finn var forældrenes eneste barn.

De stærke skel, uretfærdighederne og mobberi har præget Finns liv. Det har ikke været en tung dyne over tilværelsen.
Han kom ud af skolen efter konfirmationen, tjente på landet med fridag hver tredie søndag, kom i lære og fik en håndværkeruddannelse som slagter i Bedsted, var soldat, arbejdede en tid hos en slagtermester i Nørresundby, blev gift, kom tilbage til Bedsted og arbejdede på slagteriet i Hurup, inden han fik næsten 20 gode år på Teknisk Skole i Thisted. Her nåede han også at blive fyret bare et par år før han kunne gå på efterløn.

I mange år tog Finn toget fra Bedsted til Thisted for at komme på arbejde.

Finn beskriver turen gennem livet. Han har oplevet, og også lidt under hirarkiet – han har trin for trin trådt op på samfundsstigens trin. Hvert trin frem og op har været en sejr og en fest. Den første bil, parcelhuset, efteruddannelseskurser, ophold på fagbevægelsens højskoler, tillidsposter i socialdemokratiet. Da han først i firserne fik arbejde på den nye levnedsmiddelafdeling på Teknisk Skole i Thisted var det en stor udfordring. Det hårde og godt lønnede akordarbejde på slagteriet i Hurup blev skiftet ud med et arbejde blandt unge mennesker i et helt andet miljø. Her fik Finn brug for sit engagement i mennesker. Han fik god mulighed for at blive klogere og han kunne vokse med opgaven. Det var år, hvor han kunne skubbe unge mennesker videre og frem.

Finn, nummer to fra højre, har bestået svendeprøven i 1964, og han poserer sammen med mester Hartmann, til højre, og skuemestrene.

I 1966 blev Finn gift med Judith, der er fra Bedsted. De har to børn, Tina og Klaus. Begge børn fik studentereksamen. Det var et noget større skridt end de syv års skolegang Finn fik med øretæver af førstelæreren i Bedsted Skole.
Finn er glad og stolt over, at børnene kom et skridt videre. Han håber at begreber, som anerkendelse, selvværd og bevidstheden om at have en identitet, kan være et godt grundlag for børnenes og børnbørns fremtid.

Strygestålet er et uudværligt redskab for en slagter. Stålet, med det smukt lavede hoved, har tilhørt Finns onkel fra Sønderjylland.

Det er tankevækkende, at det kun er 50 år siden Finn fik 900 kroner for en sæson på landet – og tankevækkende, at han stadig mener, at der skal kæmpes for selvværd og mod jantelov.