En fest når landbrugets folk mødes og gæstfrit byder velkommen til dyrskue

LANBRUGETS FESTDAG: Generationers traditioner, for at mødes og byde velkommen til dyreskuefest, fylder dyrskuepladsen i Thisted med dyr, mennesker og maskiner.

Af Klaus Madsen – 8. juni 2024

THISTED: Når landbruget har dyrskue på dyrskuepladsen i Thisted er det Fjordland, der  er en sammenslutning af landboforeningerne omkring den vestlige del af Limfjorden, som byder velkommen. “Dyrskue Thy-Mors” i Thisted har samlet kræfterne om at lave dyrskue for Thy og Mors. En gang bød også Hurup og Nykøbing på dyrskueoplevelser.

Klik på pilen for at se billeder fra dyrenes ankomst til dyrskuepladsen og høre formand for dyrskueudvalgets formand, Kim Jørgensen,  fortælle om “Dyrskue Thy-Mors”.

Formand for “Fjordland”, Leif Gravesen, kunne under formand for dyrskueudvalget, Kim Jørgensens paraply, byde velkommen til årets “Dyrskue Thy-Mors”.

Alle udstillingsdyrene blev ved ankomsten til dyreskuepladsen mødt af dyrlægekontrol. Kirsten Bak Veje, fra Øster Jølby dyrlægerne, kiggede godt på Dexterkoen, som Kenneth Hansen fra Årup viste frem på dyrskuet.

På dyrskuets vaskeplads stod et hold “vaskere” og “trækkere” fra klokken 6 lørdag morgen klar med sæbe og højtryksvand, så dyrene tog sig godt ud inden turen foran dommerne i ringen.

Caroline Hangaard havde fået tidligt morgenjob som vasker og trækker. Caroline læser til jordbrugsteknolog i Århus.

I mere end 40 år har Kristian Nielsen fra Hørdum haft sommerens dyrskue som en af årets absolutte højtider. De første mange år var det dyrskuet i Hurup. Kristian holder af at mødes med kolleger og vise sine dyr frem. Han hygger sig med den muntre kappestrid om at få kåret skuets bedste dyr.

Jacob Kjær Vorup, fra Faddersbøl, havde travlt med børsten. Han udstillede for første gang sin egen ko af racen Blåkvæg på dyrskue. Søstrene Marie og Kristina kunne se på og skutte sig lidt i den tidlige kølige morgen. Deres mor, Emma, havde også travlt.

Brede kobage klar til dommernes kritiske blikke.

Emilie Løndahl tog lørdag morgen turen fra Vinderup til Thisted for at udstille den 6-årige hingst Lavhedens Prince Castbien.

En dag sammen med dyrene på dyrskuet kræver både foder, vand til dyrene, og stole med hynder, når der var tid til kaffe og frokost – en øl.  Formiddagens første regnbyge gjorde nogle af hynderne klamme og tunge.

Clara Bude Iversen havde med sin kæphest taget turen fra Redsted på Mors til dyrskuets 4H afdeling. Annette Thingstrup, der er formand for 4H i Thy,  lavede notater om kæphestens unoder.

Dyrskuet har også plads til hobbydyr. Der var lejlighed til at kigge på kaniner, høns og får. Der blev givet point til dyrene, så nogle af udstillerne kunne tage hjem med en præmie som bevis på dyrenes fine stand.

Bygevejret var ikke et problem for et dyrskuebesøg. Gummistøvler, regntøj og en stor portion popkorn var en fin kombination.

Der er tradition for flere hundrede hestekræfter bag de store gummihjul på dyrskuets msakinudstilling

Fra venstre Tove Krog Sloth, Kirsten Poulsen og Dorthe Sjælland, som havde morgentravlt med salat og kød i sandwich til sultne dyrskuebesøgende,

FDF i Thisted har i mange år stået for salg af billetter, og sikre, at det kun er biler med tilladelse som får lov at køre ind på pladsen. Kirsten Dahl har været med i mange år. Hun kan byde velkommen fra sin plads i et lille skur, hvor hun har pengekasse og nødvendige papirer.