Opskriften på en DIMS og livets stærke grønne løv

ERINDRINGER: Leif Damsgaard Jensen, DIMS, har husket og skrevet om livet og livets muligheder og udfordringer

Af Klaus Madsen – 13. oktober 2020

THISTED: Et møde med en DIMS på en efterårsformiddag, med en budt kop kaffe, et par hjemmebagte boller, tilbud om både smør, ost og marmelade.
Et møde med Leif Damsgaard Jensen, DIMS, og en bog, som har fået titlen ”Træet er ikke fældet endnu”.
Skulle der have været en tankestreg før ”endnu”? Stemmen er måske lidt rusten – det er livet heldigvis ikke blevet.
Klik på pilen for at høre Leif fortælle

Så kom også en beretning om mødet med Danmarks Radio. Det var ganske givet ”Leif”, som for en del år siden havde fået en invitation til at bidrage til serien ”Ved Dagens Begyndelse”. Med glimt i øjet fortæller Leif om, hvordan det næsten tog et år fra invitationen kom, til det var muligt at høre resultatet i radioen. Det blev også en helt underfundig fortælling om, hvordan der først blev udbetalt et honorar fra DR, og derefter et noget højere honorar fordi Leifs præstation blev betegnet som kunst. ”Ved Dagens Begyndelse” stoppede efter 30 år i januar 2007.

Det er måske en anelse ubeskedent, at DIMS, på titelbladets bagside, lader en anlægsgartner udråbe egetræet på bogens forside som Thisteds smukkeste, når DIMS også gør træet, og nabodatterens klatreture, til symbol på forfatterens fortsatte klatren i livstræet. Livsglæden giver symbolikken meget mere end blot et smart alibi. For et foretagsomt menneske, årgang 1950, har det været tid at gøre status. Det har måske været bumpene på vejen Leif har brugt, som har fået glasset til at skvulpe over af skrivelyst.

I rækkefølge er indholdsfortegnelsen i bogen, i overskrifter og afsnit, opskriften på et 70-årigt langt liv. Skriveprocessen har vækket erindringen.
Livets epoker bliver til tidsbilleder. Fortælling om barndom og legekammerater. Ungdom og gymnasietid. Et par ugers studieparentes i Århus afløses af tid på seminariet i Nørre Nissum og en lærereksamen. Det var også på seminariet han mødte sin kone, Anna, som han senere blev skilt fra. De fik en søn, Morten. Han bor i Thisted.
Man kan godt komme lidt i tvivl om Leif er DIMS eller DIMS er Leif.
Det er vist Leif som, siden 1989, har været gift med Ester.
Med et udråbstegn understreger Leif, at Ester og Anna, som kommer fra samme egn i Midtjylland, og begge har solide rødder i Indre Mission og KFUM og KFUK, har det fint med hinanden.

Ærligt fortæller Leif i bogen, hvordan et udadvendt og uafbrudt søgende liv resulterede i skilsmissen fra Anna.
Det har altid været en livsbetingelse for Leif i livsafsnittene at få tid, lyst og ikke mindst inspiration til trylleri, journalistik, forlagsvirksomhed, trykkerivirksomhed, musik og sang, tro og salmer, foredrag, komponist, menighedsrådsarbejde, kordegn, forfatterskab, skuespilforfatter, musicalforfatter, bugtaler, krydsordsmager, træarbejde, lystfiskeri, billard, cirkus Arena, skakspiller, folketingskandidat for Retsforbundet. Arbejdslivet begyndte med lærergerningen på Videbæk Skole, og sluttede med 24 år som journalist på Thisted Posten. Listen er forpustende lang, og fortællingen fylder 215 sider.

Leif og Ester har haft og har mange aktiviteter, både sammen, og hver for sig, Hjemme i huset, har han sammen med Ester givet deres adoptivsøn Thomas et godt afsæt. Hvis Thomas, der de første to år i Polen voksede op i kummerlige kår, og derefter boede tre år på et børnehjem, har haft mulighed for at vælge sine forældre, så kunne valget ikke falde bedre ud.
Hvis man tror på skæbnen og sammenfald af datoer, så er det en tanke værd at Thomas og Morten begge har fødselsdag 13. august – 12 års mellemrum. Da Ester og Leif fik tilsendt billeder af gravstedet for Thomas´ biologiske mor viste det sig, at hun havde fødselsdag 1. september – samme dato som Ester.

DIMS fortæller om udfordringerne med helbredet. Det starter ganske underholdende med farens afvisende forhold til vedligeholdelse af tænder: Det endte jo alligevel nok med gebis.
Det gjorde det heldigvis ikke. Reparationsproblemerne kom senere, de fleste er løst. Briller, hovedpine, Cogans microcystiske dystrofia (problemer ved øjne der svier log løber i vand), kræft, søvnapnø, diabetes, blodtryk, brok, høreapparater, bentøjet og balancen.
Det har været vilkår og ingen beklagelser.

DIMS er historien om en fortalelse fra en pige i 3. klasse på Videbæk Skole, hun havde ikke hørt læreren hed DAMSgaard.  I 1975 fik det Leif til at gøre et øgenavn til et kælenavn.

Jeg har intet til gode.  – er overskriften fra et interview i Kristeligt Dagblad, som bogen rundes af med. (klik på linket og læs det fine interview)

Mødet slutter. Den sidste slant kaffe drikkes kold. Snakken, den gode snak, fortsætter ud i gangen, mens overtøjet tages på. Et farvel og på gensyn.
Gensynet blev få timer senere. Der skulle tages billeder af DIMS ved billardbordet i billardklubben, hvor han nu kommer hver uge, og også er med i turneringer.

For egen regning: Leif og DIMS vil gerne både være med og vinde: Han står stadig øverst på sit eget podie med livet som gevinst.

Del navnligthy.dk med dine venner