Casper har stærk vilje, kræfter og stor styrke

STÆRK MAND: Det kræver andet og mere end rå styrke at blive en god styrkeløfter. 22-årige Casper Futtrup harogså viljen og lysten til træne mange timer hver uge. Belønningen er flere danske rekorder og en plads på det danske styrkeløft-landshold

Af Klaus Madsen – 2. februar 2012

THISTED: Han træner mindst fire gange om ugen. Hver gang træner Casper Futtrup i tre timer. Op til stævner træner han op til seks gange hver uge. De mange træningstimer lægger Casper til en 37 timers arbejdsuge som lastbilmekaniker hos Thybo Biler i Thisted. Derfor er godt, at han har stor opbakning fra kæresten Tanja Stüker.

Klik på billedet for at se billeder og høre Casper fortælle

Det var den ældste bror, der inspiredede 14-årige Casper til for otte år siden at starte træningen. Broren dyrkede bodybuilding. Det var måske også lidt af nød – han spillede fodbold, men måtte stoppe efter han havde fået en skade i et knæ. Casper fandt hurtigt ud af, at han godt kunne løfte, Han fandt ud af, at han havde talent for at løfte stor vægt, og indtil han kom i lære som lastbilmekaniker hos lastbilfirmaet MAN i Thisted, trænede han i Snedsted-Hallens motionscenter.
På lastbilværkstedet mødte han Dan Kristensen, der i mange år var en af Danmarks bedste styrkeløftere. Dan Kristensen fik Casper med til træning i Thisted Vægttræningsforening i Studie 7 på Munkevej i Thisted.
Allerede efter første træning vidste Casper, at han ville fortsætte.

Klar til træning.

Udviklingen, siden han første gang stillede op til et stævne i 2007, har været stor. Han er junior et år endnu, og han håber på at nå langt, inden han i 2013 bliver senior. Det er blevet til flotte placeringer ved danske mesterskaber og flere danske rekorder. Han er også blevet en del af det danske styrkeløftlandshold. I Dansk Styrkeløftforbund havde man fået øje på Caspers resultater. Det var stort for Casper, da Jan Lyhne, der er daglig leder af Studie 7 og har været en god støtte, spurgte, om han havde lyst til landsholdet.
I sommeren 2011 deltog han i verdensmesterskaberne i Canada. Samlet i styrkeløfternes tre dicipliner opnåede han en placering som nummer syv. Han tilhører verdeenseliten.
Når der i juni 2012 er Europamesterskaber i Herning både håber og tror Casper på en god placering – måske på skamlen med en medalje om halsen.

Treæning giver styrke.

Casper har et mål med de mange timers træning. Han vil bare løfte så meget som muligt, og vil træne hårdt og godt for blive bedre. Han er seriøs med træningen. Pladsen på landsholdet har givet stor inspiration og gode træningsprogrammer, som han skal følge. Hver uge skal han rapportere til landstræneren.
Fornemmelsen af at opleve, at det godt kan lade sige gøre, er med til motivere til de mange træningstimer. Oplevelsen, af at have succes ved et stævne, er alle træningstimerne værd.

Træning kræver vilje.

Der er langt mellem fester med øl og andre festlige sager. Kun omkring juletid har Casper holdt lidt fri fra træningen. Ellers er det en sund livsførelse der er med til at holde styrken og formen. Han skal sørge for at få nok at spise. Kalorieforbruget er noget højere end gennemsnittet. Som han udtrykker det: – jeg skal bare have nok.
Det skal ikke være fed mad. Da han var til VM i Canada oplevede han en livsførelse med både hurtig og fed mad.
Til stævner er det vigtigt at indtage de rigtige proteiner og kulhydrater på det rigtige tidspunkt, så kroppens muskler kan yde det allerbedste.
Doping er et spøgelse, der sættes fokus på, også i styrkeløft. Inden store stævner skal Casper i 60 dage fortælle hvor han er, og hvornår han træner. Han er blevet testet flere gange.

Træning giver sved på panden.

Når Casper presser kroppen er han meget bevidst om, at han også skal leve et normalt liv. Selvfølgelig slider de tunge løft, langt over 200 kilo, på ryggen Han har haft en skade i lænden, som en dygtig massør klarede.
Han føler ikke har endnu har nået toppen. Han er ivrig efter at udforske de muligheder talentet giver, og han håber at nå langt – både i Danmark og internationalt.
Der har altid været stor opbakning fra familien. Casper er den yngste af fire søskende, og følger ham altid til stævner i Danmark.
Fra arbejdspladsen, Thybo Biler, er opbakningen også stor – de skal altid hurtigt vide, hvordan det er gået, når Casper er til konkurrence.

Casper lægger flere kilo på vægtstangen.

Der er tre dicipliner i styrkeløft. Bænkpres, hvor styrkeløfteren ligger på en bænk og stemmer vægtstangen op i strakt arm. Squat, hvor styrkeløfteren bører vægtstangen over skuldrene, på nakken, og går ned i knæ. Dødløft, hvor styrkeløfteren løfter vøgtstagen med vægtene op fra gulvet i strakt arm.
Casper har den danske juniorrekord i bænkpres på 235 kilo, og i dødløft på 290 kilo. Han har også dansk juniorrekord samlet på 827,5 kilo.

Træning kræver pauser.

Del navnligthy.dk med dine venner