“Min barndom var barsk”

BONGO-MØLLER: Mange kender ham som Bongo-Møller. To måneder gammel kom Poul Erik Møller på børnehjem, og han 11 år, da han skulle hjem til moren, som han ikke ville kendes ved

Af Klaus Madsen – 14. februar 2019

VESLØS: Poul Erik Møller, som mange kun kender som Bongo, står i køkkenet og kigger stille og eftertænksomt ud på trafikken i rundkørslen i Vesløs. Den lidt lave sol forsøger ihærdigt at lune en kølig februardag. Poul Erik har boet i huset siden 1991. Her er han faldet til ro.
Han fylder snart 70 år, og han står med erindringen om et langt liv, der startede i en lille lejlighed i en baggård i Storegade i Thisted.
Navnet Bongo er historien om Poul Erik som et aktivt medlem af walkie-talkie klubben Bongo.

Klik på pilen for at høre Poul Erik fortælle

Det var en dreng på bare to måneder, der i 1949 blev anbragt på børnehjemmet i Aas. Det blev starten på en barndom med talrige skift mellem børnehjem. Moren havde også født en pige, Poul Eriks storesøster, der var sendt på børnehjem.
Poul Erik blev efter en tid på børnehjemmet i Aas sendt til et børnehjem i Sæby. Han har svært ved at huske hvilke, og hvor mange andre, børnehjem han måtte rumme i barndommen. En tid var han sendt til et børnehjem i Himmelev på Sjælland. Han husker, at her troede og håbede han på, at der var godt at være for en dreng. Han måtte tilbage til et børnehjem i Jylland. Mellem erindringsglimtene kommer ordet “barskt”. Det var år med håndfaste opdragelsesmetoder.

Poul Erik beretter om, hvordan han som 11-årig ikke ville kendes ved sin mor. Hun var blevet gift, og havde fået fire børn med sin mand. Familien boede i en to-værelses lejlighed i en barak på Fårtoftvej. Børnene skulle sove i det rum der var tænkt som soveværelse, og forældrene i stuen.
Poul Erik skulle nok have været tilbage og bo hjemme hos moren, men blev sendt tilbage til et børnehjem.
Han har aldrig mødt sin biologiske far. Poul Erik husker kun, hvordan han, den eneste jul han var hjemme hos moren, var sendt i seng, og senere fik at vide, at faren denne aften havde været på besøg.
Poul Erik kom aldrig til at bo sammen med moren og den nye familie. Han betragter alligevel de fire børn, som moren fik med sin nye mand, og den ældre søster, som sine søskende..

De sidste år, inden Poul Erik i 1965 kommer på Thylands Ungdomsskole, bor han på det, han betegner som en kostskole for drenge i Kokkedal ved Brovst. Forstanderen har taget Poul Erik med til Kokkedal fra et andet børnehjem. Opholdet ungdomsskolen blev en god oplevelse. Han har gode minder om Henry Andersen, der var lærer, og senere blev forstander på skolen.
Poul Erik husker det også som gode år i Kokkedal. Han oplevede et godt kammeratskab, og han har holdt kammeratskab og kontakt ved lige med en fra den tid. Det var også år med, det han betegner som, “kæft trit og retning”. Det var år, hvor metoden til at rette op på børnenes fejltagelser var spanskrørets.
Poul Erik lægger ikke skjul på, at forstanderen var både kontant og også hidsig. Skulle en af drengene, for at afbøde smerten fra spanskrøret, spille smart og stoppen en bog bag i underbukserne, blev forstanderen om muligt bare endnu mere hidsig.
Alligevel kunne Poul Erik godt lide forstanderen.

Rastløs og rodløs tog Poul Erik fat på arbejds- og voksenlivet. Han har svært ved at huske alle de steder han har arbejdet, og de steder har har boet.
Han har arbejdet som pladsmand hos entreprenørfirmaet N.C. Andersen. Arbejdet med at lave fiskekasser hos savskærer Larsen på Thingstrupvej i Thisted. Chaufførmedhjælper ved engrosfirmaet Ladefoged. Været sanitør, oprydder, ved byggeriet af Rigshospitalet i København, Arbejdet i flere år på Cimbria i Thisted.
Han faldt til ro i Vesløs. Han har boet i Vesløs i 35 år. Siden 1991 i huset ved rundkørslen. Efter ungdomsskolen boede han på et værelse i Thisted. Han har også boet i Årup, Klitmøller, Hunstrup og en tid på Sjælland.
Poul Erik er aldrig blevet gift. Han har haft en kæreste, men da han opdagede hun var utro, var det et svigt, der gjorde, at han besluttede sig for at være alene.

Walkie-talkien står stadig i reolen. Siden en storm for nogle år siden blæste antennen ned fra taget har Poul Erik ikke haft kontakt over radioen med walkie-vennerne.

Mange Thistedboer husker Poul Erik fra pølsevognen på Storetorv. Mange troede han ejede pølsevognen. Han passede den for Erik og Grethe Larsen, og senere deres datter Ingelise.
De år han langede hotdogs med røde og stegte pølser over disken på Storetorv uddannede han sig også på VUC. På diskotek White Corner havde han hver anden weekend tjansen som pladevender. Når han ikke vendte plader hjalp han til i diskotekets bar og i garderoben.
I 70erne blev Poul Erik en af drivkrafterne i walkie-talkieklubben Bongo. Her blev han en del af et fællesskab. Bong-klubben arrangerede, hver mandag aften,i mange år bankospil over walkie.
Når der over radioen blev kaldt Bongo-22, var det Poul Erik, der svarede.
Mange kender kun Poul Erik som “Bongo”, og “Bongo-Møller”.
I mere end 30 år var Poul Erik hver weekend at finde i en eller flere sportshaller i det nordvestjyske. Han var håndbolddommer.
For Poul Erik har det været vigtigt at han kunne bidrage til at ingen ikke skulle vokse op og leve deres liv med baggrund de oplevelser, som han selv har haft. Hans hjem har altid været åbent for unge mennesker.

42 år gammel blev Poul Erik, det han selv kalder invalidepensionist. Han er udstyret med to pacemakere for at få hjertet til at makke ret.
Han er den eneste nulevende i Thy af familien. Moren og hende mand er døde. De fire børn, som moren fik med sin mand, to halvsøstre og to halvbrødre, er alle døde. Misbrug af alkohol, og en overdosis for den yngste halvbror, blev deres skæbne.
Poul Erik har aldrig haft problemer med misbrug af hverken alkohol eller stoffer.

Del navnligthy.dk med dine venner