Der er altid nogen der har det meget værre end mig

GLÆDE: Birthe Madsen har fundet stor glæde ved at samle, sy og skaffe tøj og gaver til børn fra Hviderusland

Af Klaus Madsen – 24. juni 2010  (Opdateret 25. juni 2010)

THY: – Det er godt at have noget at stå op til hver dag. Det er rart at tænke positivt. Sådan fortæller Birthe Madsen om at bruge meget tid på at sy og samle til børnene fra området i Hviderusland, der blev hårdt ramt af forureningen efter ulykken på atomkraftværket Tjernobyl i 1986. Hvert år kommer en gruppe børn fra Hviderusland på et tre ugers ophold i Thy.

Klik på billedet for at høre Birthe Madsen  fortælle og se billeder.

Birthe har ikke haft arbejde siden 2001. Hun måtte opgive at passe et deltidsarbejde. Hendes sygdom gjorde det svært at huske, og det er ikke længere muligt at arbejde på kontor, når det bliver svært blot at huske hvordan computeren tændes og virker. I 2007  fik Birthe, der er førtidspensionist, så meget overskud og genvundne kræfter, at hun kunne få ryddet grundigt op i alle husets kroge. Hun fandt blandt andet flere par nye og ubrugte sko. Birthe havde hørt om børnene fra Tjernobyl. Hun havde læst om Tjernobylbørnene og tog kontakt til foreningen bag børnenes sommerlejr, for at høre om de kunne bruge noget af Birthes overskud. De helt nye Ecco-sko blev brugt og slidt – i Hviderusland. Skoene skabte glæde og gjorde gavn.

Birthe med undertøjskassen fra JBS.

I 2007 havde Birthe lavet nogle få poser, med en dukke i hver pose, og noget hjemmelavet dukketøj. Pigerne, der fik Birthes lille gave var henrykte. Glæden var lige så stor hos Birthe over at se børnenes glæde og taknemmelighed. Hun fik lyst til at gøre mere. Nu er næsten alle husets rum fyldt med gaver til børnene, der sidst i juli kommer til sommerens lejr i tre uger.

Birthe brugte computeren til at finde sponsorer til børnene fra Tjernobyl.

Det har vist sig, at børnene har brug for næsten alt. Birthe fik at vide, at der var mangel på undertøj. Der er mange fattige familier i Hviderusland og en del går ikke i undertøj – de har simpelthen ikke råd til at købe det. En kontakt til undertøjsfirmaerne JBS og Sloggi har resulteret i, at der i Birthes entre nu står kasser med JBS-undertøj til drengene og Sloggi-undertøj til pigerne. Det er tredie år undertøjsfirmaerne har givet Birthe mulighed for at sende nyt undertøj med børnene hjem. Hun har fået at vide, at det er anden sortering – men det synes hun er svært at se.

Legetøj og en livrem til et af børnene.

Mange dukker til pigerne køber Birthe på loppemarkeder. Hun er altid på jagt efter dukker og godt legetøj på egnens loppemarkeder. Noget af tøjet til dukkerne strikker hun selv. I genbrugsbutikker køber hun de mindste størrelser af babytøj som omhyggelig bliver syet om til dukkestørrelse. Alt  bliver syet i hånden. Birthe har til sommerens lejr købt æsker med Lego til drengene. Børnene i lejren er mellem otte og tretten år.

Birthe har legetøj og dukketøj i hele huset.

Glemt tøj fra sportshaller er blevet en del af gaverne til børnene. Birthe henter tøjet, får det vasket og repareret. Ofte er det næsten nyt tøj. Hun fortæller hvordan en dreng blev glad for at få et par træningsbukser der var blå – bukserne erstattede et par lyserøde. Glæden er stor for Birthe, når hun ser børnene i løbet af lejrtiden kommer til at ligne danske børn i tøjet, og hun mærker børnenes taknemmelighed.

Hæklenål og strikkepinde bruges flittigt til dukketøjet.

Arbejdet med at samle og skaffe gaver til børnene er blevet Birthes hverdag. Det giver indhold i en tilværelse der ellers godt kan være svær. Birthe har en bindevævssygdom, og var de sidste år hun arbejdede plaget af mange epileptiske anfald. Der er kommet styr på epilepsianfaldene, og hun kan godt gemme generne fra bindevævssygdommen lidt væk når hun sidder i den gode stol med strikkepinde og hæklenål. For ikke at komme til at sidde stille for længe sætter Birthe et minutur til at ringe. Så ved hun det er tid til en pause og en lille gåtur.

Sofa og stole i stuen er fyldt med dukker og legetøj til børnene fra Tjernobyl.

Birthes mand, Verner, er også blevet en del af arbejdet for børnene fra Hviderusland. Han har de to sidste vintre gået til russisk, og han har i foråret besøgt Hviderusland sammen med andre medlemmer af Tjernobylforeningen. Birthe fortæller, hvordan han har beskrevet en fattigdom der næsten ikke, selv med den største fantasi, kan beskrives.

Birthe Madsen.

Det kommer børnene fra Tjernobyl til gode, at Birthes livssyn, trods mange års sygdom, er blevet: – der altid er nogen der har det meget værre end mig.

At møde et varmt menneske:

Birthe mødte jeg tilfældigt for længe siden på en fotoopgave ved et loppemarked i Hanstholmcentret. Hun gik rundt og kiggede på loppemarkedsbodernes og børnenes dukker og legetøj. Det gjorde mig lidt nysgerrig, og jeg spurgte  forsigtigt hvad hun skulle bruge alle de købte dukker i bæreposen til. Birthe svarede hurtigt, at hun da tog rundt på loppemarkeder for at købe og samle til børnene fra Tjernobyl. Jeg spurgte om hendes navn og det blev til et lille notat i bogen med gode interessante mennesker på min vej. Så nærmede sommeren sig og dermed også den årlige sommerlejr for børnene fra Tjernobyl. Det ville være en god anledning til at fortælle en historie om Birthe der på hendes måde er med til at tegne et billede af Thy. En tur i Tjernobylforeningens genbrugsbutik i Thisted gav Birthe og Verners telefonnumre. Det var først Verner jeg fik fat i og senere på dagen Birthe. Hun ville godt fortælle om arbejdet. Vi aftalte næste formiddag – det skulle ikke være for tidligt. Jeg mødte op til den aftalte tid – ringede på dørklokken – den virkede ikke. Birthe kom ud i bagdøren og bød hjerteligt velkommen. Turen ind i stuen gik forbi adskillige kasser. Selv i stuen var kasserne stablet, og borde og stole var “besat” af dukker, legetøj og tøj. Birthe fortalte åbent sin historie og viste glæden ved at have en hverdag med indhold.

Del navnligthy.dk med dine venner