Gerda har altid lavet mad

HELE LIVET: Gerda og Jørgen Jensen er efter 28 år stadig på Bedsted Kro

Af Klaus Madsen –  8. marts 2009

BEDSTED: Siden Gerda Jensen var fjorten har hun arbejdet og lavet mad, For pigen, der voksede op i Lyngby, startede det i køkkenet på Morup Mølle Kro. De sidste 28 år har Gerda regeret i køkkenet på Bedsted Kro. I otte år var Gerda leder af køkkenet på plejehjemmet Vestergården i Sundby.  Hun var en ud af 28 ansøgere, og hun er stadig lidt stolt over, at hun blev valgt.

Klik på billedet  for at se og høre om Gerda og Bedsted Kro.

Da hun var 15 mødte hun den seks år ældre Jørgen Jensen fra Krik. De to har holdt sammen siden og har været gift i 55 år. Som Gerda siger: – Der har været gode og dårlige tider, men vi har haft og har et rigt liv. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor så mange ægtepar giver op. Gerda og Jørgen fik tre børn. Agnethe, Leif og Jette. Det var en stor sorg for Gerda og Jørgen, da datteren Agnethe døde som bare 32-årig for 21 år siden. Gerda fortæller så, at hun fjorten dage efter begravelsen holdt stor børnefødselsdag for barnebarnet i kroens sal. Livet fortsatte.

Gerda og Jørgen har været gift i 55 år.
Gerda og Jørgen har været gift i 55 år.

Jørgen købte Bedsted Kro en fredag aften i 1981. Kroen var til salg – det var nødvendigt. I 1981 havde Gerda og Jørgen drevet diskotek Malergården i Bedsted i tre år. Gerdas betingelse for at gå med til at købe kroen var, at hun kunne fortsætte med malergården. Det løste familien ved, at datteren Agnethe kom hjem og arbejdede på Malergården. Efter nogle år blev Malergården solgt.

Gerda passer krostuen - i weekenden kan klokken godt blive fire eller fem inden hun går hjem.
Gerda passer krostuen – i weekenden kan klokken godt blive fire eller fem inden hun går hjem.

Mens Gerda holder øje med tre store gryder gule ærter, sniger Jørgen sig til at fortælle historien om hvordan han fandt Gerda. Det skete til en dilettantaften med bal i forsamlinghshuset Håbet i Svankjær. Gerda havde vist haft et godt øje til Jørgen, og det fik han hvisket i øret – Gerda var pigen med pandehåret. Jørgen forhandlede med musikerne om et godt moderne dansenummer. Inden Jørgen og Gerda havde danset fra det ene hjørne af dansegulvet til det andet, havde Jørgen en aftale med Gerda – de skulle mødes igen. De har holdt sammen siden.

Gerdas tre store gryder med gule ærter sikrer, at de 79 "ærtebøller" kan blive mætte.
Gerdas tre store gryder med gule ærter sikrer, at de 79 “ærtebøller” kan blive mætte.

Efter de første par måneder på kroen følte Gerda, det var fuldstændig håbløst. Hun sad en dag i køkkenet og ventede bare på, Jørgen skulle komme hjem, så kroen kunne blive solgt. Det blev ikke til noget. Kroen blev Gerdas liv. De første år var Jørgen kromanden i mørkt tøj, hvid skjorte og slips, når der var fest på kroen. De seneste år er Jørgen kromanden, der jhælper krokonen Gerda. Serveringen taget personalet sig af. Jørgen er dygtig til at købe ind til gode priser. Han henter varerne hos grossisterne og tager gerne en tur til Århus, hvis det er nødvendigt. Hver mandag sidder Gerda og Jørgen for enden af køkkenbordet og lægger plan for ugen. De finder ud af, hvad der skal købes ind til ugens arrangementer. Krostuen passer Gerda selv. Hun lukker op, og hun lukker om natten, når den sidste gæst er gået. Gerda er glad for stamkunderne, der også kom på Malergården for 28 år siden.

Dorthe Jørgensen har arbejdet for Gerda og Jørgen i 18 år.
Dorthe Jørgensen har arbejdet for Gerda og Jørgen i 18 år.

Weekendophold har i mange år været en fast del på Bedsted Kros kalender. Der er 30 værelser og plads til næsten 80 overnattende gæster. Mange har stiftet bekendtskab med Thy gennem et par dages ophold i Bedsted med god kromad og lørdagsdans i kroens sal.

Nøgler til værelser og vigtige huskesedler på række.
Nøgler til værelser og vigtige huskesedler på række.

Fredag aften fyldtes salen af en flok “ærtebøller”. Det er en aften for mænd fra Bedsted med gule ærter, saltet flæsk, medister, rødbeder, stærk sennep og lille kande eddike til at stivne ærterne. Det hele skylles ned med øl og brændevin. “Ærtebøllerne” er en forening med en seriøs generalforsamling inden de gule ærter slippes løs.

Flæsk og medister sendes rundt til "ærtebøllerne".
Flæsk og medister sendes rundt til “ærtebøllerne”.
Gerda og Jørgens søn Leif Jensen er formand formand for Bedsteds "ærtebøller".
Gerda og Jørgens søn Leif Jensen er formand formand for Bedsteds “ærtebøller”.

Bedsted vil være noget fattigere uden en kro. Gerda er 72 og Jørgen 78 år. De har ingen planer om at forlade kroen – livet er rigt.

Klik her for at se og høre om Gerda og Bedsted Kro

Se flere Bedstedfortællinger

Del navnligthy.dk med dine venner