Uretfærdighed har det ikke godt i Pias selskab


RETFÆRDIGHED:
Kampen for retfærdighed har altid været Pia Dams. Hun kan ganske enkelt ikke holde sin mund

Af Klaus Madsen – 19. februar 2018

THISTED: Hun blev født i Thisted for 52 år siden. Pia Dam voksede op på Refsvej i Thisted, og hun nåede lige akkurat at starte på Østre Skole inden familien flyttede til Hundborg. Det var en stor omvæltning. På landet, om aftenen, var det bare mørkt og skolen var så lille.

Pias evige kamp mod uretfærdighed var begyndt tidligt. Hun voksede op i en familie hvor faren tidligt blev syg med dårlig ryg og et skrantende hjerte. Det kom to søskende, Jan og Anna, og senere en bror, Kim, som hendes far, Bent Pedersen, fik. Hendes mor kom til at arbejde i mere end 30 år på Coloplast.

Der var lidt af en rebel i teenagepigen Pia, og det var måske derfor hun valgte at rejse på efterskoleophold hos Tvind i Ulfborg. Under vindmøllens susen var det udsigten til en spændende skoletid med rejser der trak.
Opholdet på Tvind fik efter to en halv måned en brat afslutning. Pias kamp for retfærdighed stødte sammen med Tvinds ret så barbariske måde at takle unge mennesker på. Hendes telefonsamtaler med dem derhjemme blev overvåget. Hun oplevede, at det var hele klassen der ikke fik morgenmad, hvis nogen havde forbrudt sig mod tvindfællesskabets dogmer. Det udviklede sig så langt, at en dreng, som havde lidt svært ved at komme op om morgenen brutalt med brandslangen blev spulet ud af sengen.
Da hendes klassekammerater fra overbygningen på Sjørring Skole var på besøg stak Pia af fra Tvind og tog med kammeraterne tilbage til Thy.
Tvind afregnede opholdet på deres helt egen måde. Da Pia og hendes far ville hente hendes egendele måtte de tage tomhændede hjem. Alt var forsvundet – selv dyne og pude var væk.

Det blev ikke umiddelbart efter 10. Klasse til en uddannelse, selvom det hendes fars store mål, at børnene skulle have en uddannelse.
Pia kom i huset, og senere til at arbejde i en børnehave. Hun havde også fundet manden der blev far til Pias eneste barn Linette. I 10 år arbejdede hun på institutionen Kumlhøj.
Stærk tilskyndet af Kumlhøjs leder Marie Holler startede Pia på pædagoguddannelsen 1. september 2000. 1. Februar 2004 stod hun med papir på en pædagoguddannelse.
I november 2000 blev hun skilt fra Linettes far. Hun blev igen skilt i 2005. Nu bor hun, på godt 12. år sammen med Bjarne Nielsen i et hus på hjørnet af Solbakkevej og Thylandsvej.

Gennem årene har Pia boet i både Hundborg og Thisted. Hun synes hun har mødt en grov sladder i Thisted, mens hun har oplevet, at man i Hundborg er gode til at passe på hinanden. Hun føler sig som Thybo og ikke så meget som Thistedbo.
Hun lægger dog stor vægt på at når døre nødvendigvis bliver lukket, så åbnes der på forunderlig vis nye.
Pias far opfordrede altid sine børn til at få det bedste ud af alt. Det er en positiv tilgang til livet, som Pia har taget til sig.

Som ung og aktiv i Kvindeligt Arbejderforbund, og senere formand for LO-ungdom var Pia med til at starte jobpatruljerne i Viborg Amt. Sammen med gode faglige aktive kammerater tog hun rundt for at sikre de unge, som brugte sommerferien til at tjene penge, ordentlige arbejdsforhold. Her blev Pias retfærdighedssans sat på prøve. Det var nogle gange både ulovlige og uhyrlige forhold der enkelte steder mødte jobpatruljen.
Det er ingen hemmelighed at hun politisk altid har tilhørt socialdemokratiet. Hun har også været en de mange, som har meldt sig ud, for nu igen at være medlem.

Da de første flygtninge kom til teltlejren i Dragsbæk var Pia en af drivkrafterne i Thisteds “venligboere”. Flygtninge var gæster der skulle bydes ordentlig velkommen. Hun var også aktiv overfor flygtningene da der opstod problemer med de unge mænd i byens natteliv. Hun oplevede så også at blive bebrejdet og dømt for sit initiativ. Det valgte hun så at besvare med at tildele kritikerne en flot rød næse.

Ingen anledning til at glæde hinanden må forsømmes. Linette gav sin mor en lille fin buket på Valentins dag.

To trafikuheld har sat en stopper for Pias fulde arbejdsliv. Hun har døjet med eftervirkningerne af et piskesmæld og blev førtidspensionist. Hun vil egentlig gerne tilbage på arbejdsmarkedet, og kæmper for at erstatte pensionen med et fleksjob. Hun har klaret en del med meditation og mindfulnes.

For en pige, der stadig elsker at hoppe i en vandpyt, er der altid et lys.