CYKLER: Per Ubbesen har i 26 år, siden 1. marts 1998, været cykelhandleren bag Hurup Cykel- og knallertcenter. Han vendte hjem til Thy fra Østtyskland.
Af Klaus Madsen – 15. februar 2024
HURUP: En dag i februar 1998 blev Per Ubbesen ringet op af sin far, som fortalte at cykelforretningen på toppen af Bredgade i Hurup var til salg. Per arbejdede som selvstændig smed på et 5000 hektar stort gods og landbrug i Østtyskland. Landbrugets besætning på 450 malkekøer fortærede majsavlen fra 450 hektar. Her arbejdede Per med vedligeholdelse af anlæg og maskiner på den store bedrift.
Klik på pilen for at høre Per Ubbesen fortælle.
Per tog på skiferie og besluttede at købe cykelforretningen. Han sagde aftalen med det østtyske landbrug op, og rejste hjem til Thy og Hurup. I Østtyskland måtte han efterlade kæresten, som besluttede, at hun med Pers udtryk ville blive ved at være sin mors pige. 1. marts 1998 blev det Per kunderne mødte bag disk og på værksted i Hurup Cykel- og knallertcenter. Cykler erstattede reparationer af pumpestastioner, køer, grise og får i Pers arbejdsliv.
Per holder meget af at cykle. Til sig selv byggede han for en snes år siden er racercykel på et stel fra den danske fabrik Principia. Cyklen overvintrer under loftet i butikken og samler vinterens støv.
Per blev født som den yngste af fire brødre på en landejendom i Sindrup. Han gik i Ydby Skole. I 1982 stod han med et svendebrev i hånden som bager og konditor. Han havde en kort bagerkariere på Sjælland. Per har nok altid været mere smed end bager. I 11 år rejste han som montør for maskinfabrikken Cimbria i Thisted. Han har også arbejdet på slagteri og en tid på jernstøberiet Birn i Holstebro. Han har kørt med en maskinstations maskiner inden han i tre et halvt år arbejdede som smed på godset i Østtyskland.
Pers værksted bærer præg af at være er en del af bitikken. Her rent og værktøjet både har og hænger på sin plads.
Per er bevidst om, at han har hård konkurrence fra nethandlens mange tilbud. Det er en skæbne han deler med mange – også i Hurup. Han er også bevidst om, at han ikke kan bestemmer hvornår folk vil købe. Der kan godt være langt mellem dagene med salg af en ny cykel. Han håber og tror på, at når kunderne går får butiksdørens klokke til at bimle og mødes med god service og fornuftige priser er der stadig grundlag for at drive forretningen og værkstedet. Per ved, at den bedste cykeloplevelse venter på landevejen i både medvind og modvind, når cyklens størrelse og indstillinger er rigtig tilpasset cyklisten. Det vil han gerne han give gode råd om. Det er Pers oplevelse, at en kunde, som oplever god behandling, vender gerne tilbage.
Tilfredshed med både pris og værkstedarbejdets kvalitet gør, at thyboer gerne tager cyklen med “hjem” fra Århus, når de skal på besøg. Per har et eksempel på en reparation med et tilbud i Aarhus, som lød på 2500 kr. blev til 900 kr. i Hurup.
Både knallerter og cykler repareres på Pers værksted.
Da Per i 1998 overtog forretningen var værkstedet gemt bag butikslokalets væg. I 2005 blev forretningen bygget om og udvidet. Kunderne mødes med butik og værksted i samme rum.
Per Ubbesen er 61 år. Han er overbevist om, at han skal være cykelhandler og cykelsmed til han selv vælger at gå på pension.