Sang og musik for livet

MUSIKDRØMME: Ole Lindskov har haft et musikliv og et arbejdsliv. Drømmene har handlet om musikken. Arbejdslivet  startede som lagermand og slutter som IT-chef

Af Klaus Madsen – 8. marts 2012

THISTED: For mere end 50 år siden fik Ole Lindskov sin første guitar. Lysten til musik var sået. Den gang viste det sort-hvide fjernsyn blandt andre Tommy Steel med sin guitar. Ole havde en 78er-plade med Tommy Steels Water Water. De lidt satte og ældre syntes det var forfærdeligt. Hos de unge, også Ole, blev der sået musikalske frø, der blev til livslange og livskraftige forhold. Ole blev af forældrene sendt til guitarundervisning, og her lærte han at spille efter noder. Det var vist betingelsen for tilladelse til at anskaffe en guitar.

Klik på billedet for at se billeder (flere fotos fra Oles private arkiv) og høre Ole fortælle

I begyndelsen af tresserne væltede rockmusikken, som en flodbølge, ind over de store krigsbørnsgenerationer. Ole, der er født i 1948, måtte også overgive sig. Beatles, Rolling Stones, Elvis og Cliff, navne der hurtigt blev den nye musiks monumenter.

Hurtigt blev noderne fra guitarundervisningen skiftet ud med gehøret. De meget unge og meget håbefulde musikere lyttede til pladerne og forsøgte at spille på samme måde. Musikken var en revolution for datidens unge.

Siden den gang blev det musikken der kom til at fylde mest i Oles liv. Det gør det stadig for en musikelskende 64-årig.

Søndag eftermiddag, fra klokken tre til otte, med pigtrådsbal på Sjørring Vold. Her havde Ole i 1965 sine første engagementer med grupperne “Grave Yards” og “Ole and the others”. Han husker hvordan alle kammeraterne,  helst ville spille guitar eller trommer. Meget få havde lyst til at synge. Derfor lagde Ole guitaren væk og blev sanger. Der skulle gå mange år før han for alvor tog fat på guitarspillet igen.

En sen vintereftermiddag hjemme i rækkehuset på Møllevang i Thisted.

I slutningen af tresserne indsang Ole den første plade i Jack Frithjoffs æggebakkestudie oppe under taget på Posthuset i Nykøbing. Det var primitivt med en enkel spolebåndoptager

Da dansktoppen kom i 1970 blev orkestret til “Ole og de andre” og indspilningerne blev på dansk. Bjørn Hansen og Okay indspillede Ønskebrønden i Nykøbing og fik stor succes.

Senere indspillede Ole og de andre to lp-plader i Country Palles studie i Nibe.

I 1976 fik orkesteret kontrakt med Metronome, der da var ejet og ledet af Bent Fabricius Bjerre, og måtte ændre navn til Musikministeriet. Det var gode år, hvor Ole og orkestret ofte var ude at synge og spille tre gange i ugen. Hele Danmark var den musikalske arbejdsplads.

Guitaren er igen blevet Oles musikalske følgesvend.

Da Musikministeriet blev nedlagt, sang Ole i forskellige orkestre. I tre år rejste han rundt på blandt andet diskoteker med Orango Tango. Det var et showband med en vis succes, og det var mere fis og ballade end musik.

Efter nogle år som empresario vendte Ole i 1988 tilbage til musikerlivet. Hans Ravn, god ven og musiker, fik Ole med på countrymusikken. Det blev noget helt nyt og meget anderledes, og så blev guitaren og guitarspillet fundet frem. Nu blev der lyttet til musikken, og publikum hørte efter hvad der blev sunget. Countrymusikken er fuld af gode og ofte dramatiske historier. Det var meget anderledes end at synge og spille til baller og på diskoteker med masser af øl og fulde mennesker.

Ole, nummer tre fra venstre, og de andre, for mange år og mange grå hår siden.

Countrymusikken er blevet Oles musik. Syvmandsorkestret Royal Danish Countryband kom til at betyde meget. Orkestret blev populært og det kun fordi medlemmerne havde familie og børn, at invitationer fra countrymusikkens hjemland, ikke blev efterfulgt af koncertrejser til USA.

I 16 år har Ole været konferencier på Svandinavian Countryclubs Countryfestival, der holdes hvert år i Silkeborg.

Som han altid har gjort, skriver Ole mange sange, og indspiller nu i sit eget lille studie i kontoret i rækkehuset på Møllevang i Thisted.

En kræftsygdom for nogle år siden satte perspektiv på indholdet af sangene. Det bliver til cd-plader fra eget studie, som han glæder venner og interesserede med.

LP forside – der er godt 40 år gammel.

Arbejdslivet har givet sikkerhed for rugbrødet. Ole startede med en læreplads på lageret hos Ford i Thisted, der da lå på Frederikstorv hvor Super Brugsen nu ligger. Han blev soldat i 1969. Senere kom han til at at arbejde som lagermand hos Morrisforhandler Svend Poulsen i Hanstholm. I 10 var han ansat ved maskinværkstedet Polar i Hanstholm, først på lageret og senere som bogholder – der skulle sættes system i værkstedets mange løse sedler. Han nåede at brænde fingrene økonomisk på en videoforretning i Thisted inden han i nogle arbejde som impresario hos først Søren Højbjerg i Esbjerg og derefter Eugen Tajmar. i 1986 og 187 var han selvstændig manager og havde visesangeren Ib Grønbæk som en af kunstnerne.

EDB-alderen var startet, og Ole begyndte at undervise i regnskab på computer.

I 1991 blev han ansat hos NJA-møbler i Nors efter først at have været konsulent. Da han sluttede i Nors i 2004 var han virksomhedens leder af regnskab og IT. Et godt tilbud fik i 2004 Ole til sige ja til et job som IT-chef på Skamol, der har hovedkontor i Nykøbing.

Countrymiljøet og sangene er blevet Oles musikliv.

Navnet står på hatten og hatten er en del af countrymusikken.

Ole, der hedder både Lindskov og Knudsen, er gift med Åse. Hun er skrædder, og arbejdede i mange som driftsleder på Sunwill i Sundby Thy. Siden 1997 har hun haft skrædderværksted i Brogade i Thisted. De har datteren Bettina.

Åse har syet adskillige sæt tøj til både Ole og musikerne i orkestrene.

Musikhatten er ikke hængt væk.