Af Klaus Madsen – 1. januar 2021
Mod lyset og skyerne over Thisted Brednings spejlblanke vand.
Træernes nøgne kroner strækker sig og bliver til snurrige silhuetter mod den sidste decemberdags smukke himmel.
Det var den sidste dag i 2020. Et både begivenhedsrigt og underligt stille år.
Det lave lys giver landskabet karakter. Det lave lys giver også anledning til eftertanke.
2020 – 2021. Nytår er altid en milepæl i livet. Tanker og erindring sættes i gang. Nogle blev smittet og syge af Coronas virus. Alle blev ramt.
Der blev stille i gaderne. Dagligdagens tummerumske rutiner blev udfordret.
Nu skal vi vaccineres. Det er et lys i mørket. Det giver håb.
Det giver også erindring om gule foldede kort med stempler og datoer for vaccinationer. Det var en tid med både angst og bekymringer. Når mødre mødtes på legepladsen i Christiansgave, med børnene i barnevogne og klapvogne, blev frygten for sygdommen polio noget, som blev snakket om over saftevand og mariekiks. Det var bedst at lege med børn, som var vaccineret.
Tre gange skulle børnene vaccineres mod poliosygdommens virus, som kunne give livslange lammelser.
Tre gange i 1955, 1956 og 1957 blev vaccinationskortets side for poliovaccinen stemplet.
Tre gange i 1953 og 1954 blev et vaccinationskort for vaccination mod difteri stemplet. Difteri er en alvorlig og livstruende infektion i luftveje og svælg. I Danmark har vaccination næsten udryddet sygdommen.
I 60erne var en kampagne mod polio med tilbud om at få vaccine dryppet på en sukkerknald. Det foregik for borgere i Thisted på Borgerskolen. Hele familien tog et par gange opstilling i en lang kø i skolegården. I gymnastiksalen fik vi sukkerknalden med den levende vaccine, og et stempel på en duplikeret seddel. Stemplerne fra 1963 og 1966 viser, at vi var med i ”Offentlig Polio Immunisering”.
Foran på min venstre skulder minder et aflangt ar om vaccinationen mod den frygtede koppevirus. Vaccinationen foregik i 1953 hos amtslæge Leif Folke i Skovgade i Thisted. Få uger efter huden med et knivlignende instrument blev inficeret med virus, skulle det bevidnes hos amtslægen, at vaccinationen var slået an. Det livslange ar kom efter en tid med sårskorper.
Da jeg skulle indskrives og starte i skolen i 1958 måtte den blå koppeattest vises.
Efter 1976 har koppeattest ikke været krævet ved skolestart.
I 1980 erklærede WHO koppesygdommen udryddet.
Jeg har både min egen koppeattest og, lidt kuriøst, min fars noget falmede koppeattest fra 1926.