Lone og Agger hænger fast på kanten

UDKANTSSJÆL: Lone Mark kom til Agger i 1987, og hun kan ikke forestille sig at bo og arbejde andre steder

Af Klaus Madsen – 24. maj 2012

AGGER: En plads i huset hos tømmermester Anders Christensen i Hurup, en læreplads i Nordthy Brugsforening i Thisted, og hos den navnkundige uddeler Preben Madsen i Koldby, førte i 1987 Lone Mark til Agger. Hun har fundet sig godt til rette i et samfund, helt tæt præget af havet og havets kraft, med stærke værdier og et godt sammenhold.


Klik på billedet for at høre Lone fortælle

Fem gange har Lone stået på ladet af en sættevogn og budt velkommen til Aggers udgave af Ladywalk. Hver gang er der kommet flere deltagere end sidste gang. Første gang ver der godt 1000 og i 2012 begav godt 4700 sig ud på en gåtur i den sydligste del af Nationalpark Thy. Det er blevet en talemåde at “sætte byer på landkortet”. For Agger og Lone blev det en kendsgerning, at Aggers udgave af Ladywalk, målt i deltagerantal i 2012, er den næststørste – kun København kunne mønstre flere.
Ladywalk er hygge og for mange arbejdspladser en anledning til nogle timer sammen, hvor hverdagens fordomme og grænser er brudt ned. Lone fik en mail fra en deltager i virksomhed, hvor de oplevede, at en tur til Ladywalk i Agger, havde ændret meget. Hende på kontoret, med knold i nakken, viste sig at være lige så pjattet og sjov som alle andre, da alle møde op i kondisko og ens t-shirt.
Agger står sammen om at byde velkommen til Ladywalkens mange piger. Med Lone som omdrejningspunkt lægges mange frivillige arbejdstimer i et stærkt ønske om at sende deltagerne hjem med et godt indtryk.

Lone Mark.

Lone er ikke thybo. Hun er født i Tvis ved Holstebro. Hun gik på købmandsskole i Kolding, inden hun kom i huset hos tømrermester Anders Christensen i Hurup. Købmandsskolen skulle bruges til noget og en annonce, hvor brugsforeningen Nordthy i Thisted skulle bruge en lærling, fik Lone til at søge. Nordthy, som brugsen blev kaldt, havde mange medlemmer fra Thisteds opland og derfor en stor grovvareafdeling. Derfor var et af de afgørende spørgsmål om Lone kunne løfte og slæbe ret så tunge sække. Det mente hun nok hun kunne.
Inden læretiden var udstået lukkede brugsforeningen Nordthy. Lone fik tilbud om at gøre uddannelsen færdig i Kvickly i Thisted. Det havde hun ikke lyst til.
Det blev i stedet i Koldby brugsforening og hos den navnkundige uddeler Preben Madsen.

Pladsen mellem Aggers Sorte Huse fyldt med piger klar til Ladywalk.

Til en begyndelse arbejdede Lone i Koldby på den ugentlige fridag hun havde. Hun husker, hvordan hun blev sat til at sælge mange sjove varer fra Preben Madsens berømte container, også når der var dametrusser i tusindvis.
I Koldby kom hun også til at arbejde i Hørdum Brugs, der sammen med Agger var afdelinger af Preben Madsens brugs i Koldby.
På et tidspunkt manglede Preben Madsen en afdelingsuddeler i Agger, og i september 1987 kom Lone helt ud til havet.
Det blev lidt for besværligt at fragte varer mellem Koldby og Agger. Lone og Preben Madsen blev enige om, at hun skulle overtage og drive forretningen selv. Lone gjorde hurtigt brugsen til en købmandsbutik, og hun har i mange været en tilfreds købmand i Spar-kæden.

I 1987 havde Agger en handelsstandsforening. Efterhånden som butikkerne blev færre, og ændrede karakter, har foreningen ændret navn til Agger Aktive. Lone er en særdeles aktiv formand. Det er vigtigt for Agger, at alle gør noget for holde byen dens indbyggere vågne. Det er Aggers mange foreninger med til. Måske er det lidt på trods, at Agger har en livskraftig puls.
Lone beskriver ikke sig selv som et af byens omdrejningspunkter. Alligevel er det jo i hendes købmandsbutik mange mødes og mange vigtige tråde knyttes for Agger.
Aggers kultur er ikke prangende – men stærk. der spilles musik af høj kvalitet i Aggers Sorte Huse. Naturen har altid været stor, og den er nu blevet til den sydligste del af Nationalpark Thy. Det er næsten en selvfølge, at Lone har fået plads i nationalparkens første bestyrelse.

En god snak med en Aggerbo hører med til Lones hverdag.

Lone kan ikke forestille sig at bo et andet sted. Hendes begejstring for Agger har smittet til familien. Hendes forældre og to mostre er flyttet til byen.
Det er en uendelig kamp for at gøre Agger til et godt sted at besøge og være.Trods stærke brydninger er fællesskabet stærkt. Lone er et af beviserne på, at i Agger hænger man på kanten, og der er vilje til at hænge helt fast.