Med 30 km i timen på tur i “Den bette lastbil”

GOD TUR: Han har været slagter, fiskehandler, Tuborgmand og vognmand. Et par blodpropper og epilepsi tog Knud Jørgen Jensens kørekort. Nu kører han i Ape Piaggio – en knallert med førerhus og lad

Af Klaus Madsen – 21. januar 2016

HURUP: Under sydlige himmelstrøg kender man lyden fra små hidsige knallerter, der transporterer varer rundt i italienske og spanske byers maleriske smalle gader. Omkring Hurup kan man ofte møde en knallert med lad og førerhus. Der står “Den bette lastbil” på ladets bagsmæk. I vinterkulden sidder Knud Jørgen Jensen lunt og godt i det lille førerhus. Når han kører ud i den lunefulde danske sommer, er han også sikker på at komme tør hjem igen.
Knud Jørgen er 76 år. I 2008 blev han ramt af to blodpropper i hjernen, og senere fik han  epilepsi. Derfor opgav han at generhverve kørekortet, som han kunne få igen efter et år uden epilepsianfald. I stedet kører han nu rundt i “Den bette lastbil”. Det har han stor glæde af.

Han blev født i 1940 i Lyngs på Thyholm. Da han gik i 2. klasse flyttede familien til Hurup. Faren var handelsmand, fiskehandler, hakkede roer for bønderne om sommeren, og brugte vinterdagene til at sy seletøj til heste.
Knud Jørgen kom i lære som slagter hos slagtermester Finn Christensen i Bedsted. Egentlig skulle han have været på landet for at tjene, og det var en lettelse da muligheden for at få en læreplads kom. Det var en betingelse, for at Knud Jørgen kunne slippe ud af farens aftale med landmanden, at han fandt en anden, der kunne overtage pladsen og forpligtigelsen. Det lykkedes.
Læretiden i Bedsted var fire år. Værnepligten kaldte for den nyudlærte slagter. I 16 måneder var han soldat på kasernen i Fredericia.

Knud Jørgen hjalp efter soldatertiden faren. Han kørte ud for at levere dyr, som faren havde solgt. På en tur hjem fra Vendsyssel, hvor han en lørdag havde leveret kyllinger, oplevede han at blive taget for at køre for stærkt to gange, inden han nåede hjem til Hurup. Det blev en dyr tur. Han havde haft travlt, fordi han gerne ville nå hjem til lørdagsbal på Ashøje. Knud Jørgen besluttede, efter de to bøder, at prøve noget andet.
Om søndagen fandt han Jyllands-Posten en annonce, fra et slagteri i Norge, som søgte danske slagtersvende. Knud Jørgen besluttede sig for at søge, sendte et brev, og han fik hurtigt brev tilbage om at han havde fået arbejdet. I to et halvt år arbejdede han med at partere hestekroppe på et slagteri i Oslo. Slagtersvendene var alle danske, der var blot en enkelt nordmand ansat som chauffør.

Han vendte hjem til Thy, og blev i november 1964 gift med Maren. De bosatte sig i Hurup. I fem år arbejdede Knud Jørgen på slagteriet i Hurup.
Hurups fiskehandler stoppede, og derfor besluttede Maren og Knud Jørgen at starte en fiskeforretning. Det varede kun to år. Der var ikke længere basis for en fiskeforretning i Hurup.
I 1973 blev Knud Jørgen Hurups “Tuborgmand”. Købmand P.W. Thomsen, som havde haft forhandlingen, stoppede.
I starten brugte Knud Jørgen farens garage som depot. Senere byggede han nyt i industrikvarteret.
I 1986 blev stort set alle De Forenede Bryggeriers forhandlere af Tuborg og Carlsberg sagt op, også Knud Jørgen. Dagen med mødet i Århus, hvor forhandlerne blev sagt op, husker han som en hård dag. Han sagde ja til i et par år til at arbejde på depotet i Holstebro, der nu skulle dække også Thy.

 

1. Januar 1989 blev Knud Jørgen vognmand i Vestervig. Han købte Emanuel Christensens forretning. Det var ikke nogen guldgrube at drive en vognmandsforretning med flyttelæs, grus og sand og kranarbejde. Da Knud Jørgen i 2000 blev fyldte 60 år, valgte han at sælge forretningen og gå efterløn. Han havde lidt arbejde som efterlønner. Når man som Knud Jørgen er vokset op som en af seks søskende, i en familie, hvor faren betragtede arbejde som livets glæde, var det svært ikke at hjælpe lidt til når der blev kaldt.

Væggene hjemme hos Maren og Knud Jørgen er prydet af Knud Jørgens malerier. På kommunikationscentret i Thisted var arbejdet med form, streger og farver en del af genoptræningen efter blodpropperne og epilepsien.

Der er stadig lidt vognmand i Knud Jørgen. Han bruger blandt andet knallerten til at køre på lossepladsen. “Den bette lastbil” giver også frihed. For en mand, som i mange år kørte rundt og mødte mange mennesker, er det svært at miste kørekortet. Han skal ikke spørge Maren, om hun vil køre ham, når han får lyst til at køre en tur.
Maren og Knud Jørgen har fejret deres guldbryllup og kunne gøre det med to børn og otte børnebørn. De har solgt huset i Vestervig, det tog fire et halvt år, og bor nu til leje i et hus på Fuglebakken i Hurup.