En spand potteskår sendte Jens fra Tilsted til Nørhå

JERNALDERKAR: Det begyndte med et sommerferiejob og en spand med potteskår i et skur ved Tilsted Kirke. Det endte med at blive til et langt liv med arkæologiske udgravninger. Jens Nielsen udgravede for 40 år siden et af  Danmarks vigtigste jernalderfund – Nørhåkarret. Jens var med da karret kom tilbage til museet efter restaurering.

Af Klaus Madsen – 12. maj  2010

THISTED: I en grusgrav i Nørhå var der i en 2000 år gammel brandtomt et enestående lerkar – kendt som Nørhåkarret. Karret fra ældre jernalder, der er vendt tilbage til museet i Thisted efter en gennemgribende restaurering på Museernes Bevaringscenter i Skive,  fik stor betydning for Jens Nielsen. Det endte med at blive til et langt arbejdsliv med arkæologiske udgravninger. Jens var begyndt at læse til lærer og han havde fået et sommerferiejob da Tilsted Kirke blev restaureret. Han blev færdiguddannet som lærer – men kom aldrig til at undervise i folkeskolen. Interessen for historie og arkæologi satte kursen for Jens.

Klik på billedet for at høre Jens Nielsen fortælle og se billeder fra restaureringsprocessen.

En spand med potteskår i et redskabsskur på kirkegården i Tilsted gjorde Jens nysgerrig. Det viste sig, at potteskårene var samlet fra nogle læs muldjord fra en grusgrav ved Nørhå. De næste fire år brugte Jens på at grave i Nørhå. Forholdene omkring grusgraven var enestående. Brandtomterne fra bopladsen fra ældre jernalder, omkring Kristi Fødsel, viste sig at indeholde et sandt skatkammer. Mange af jernalderfolkets ejendele var særdeles velbevarede. Reglerne for at grave så dybt i fortiden, som Jens gjorde, var meget anderledes. I grusgraven viste det sig, at den første brandtomt indeholdt to enestående og meget store lerkar.

Nørhåkarret på museet efter restaureringen på Museernes Bevaringscenter i Skive.

Nørhå-karret inden det i oktober 2008 blev pakket ned og sendt til restaurering i Skive.

Efter de første udgravninger var det svært at få  arkæologerne til at tro på fundet. Jens havde hårdt brug for hjælp til at sikre brandtomternes værdifulde indhold. Det blev til nogle telefoniske gode råd om at sikre de store lerkar med trælægter, glasuld og hønsevæv. Jens fik god kontakt til konservator Helge Brink Madsen på Moesgård Museum ved Århus. Det lykkedes at få karrene nogenlunde fri fra jorden og de blev kørt hjem i forældrenes garage i Tilsted. På forældrenes loft lå mange kvadratmeter skår fra udgravningen i Nørhå, og det lykkedes Jens og hans mor at få noget af puslespillet fra det knuste lerkar til at gå op. Karret viste sig at være helt enestående med flotte udsmykninger. Siden karret blev fundet, restaureret og udstillet, har der været mange meninger og teorier om hvad jernalderfamilien har brugt karret til. Jens tror det har været kornmagasin – det var livsvigtigt at kunne opbevare korn vinteren over, så der også var korn til at så om foråret.

Store afrensede og sammenlimede plader bliver til Nørhå-karret i Marie West-Hansens hænder.

Nørhåkarret er efter Jens Nielsens opfattelse i top fem af danske fund fra jernalderen. Til høre konservator Helge Brink Madsen, og bagest Peter Bahnsen fra museet i Thisted.

Jens Nielsen fandt for 40 år siden karret i en grusgrav i Nørhå. Han var på museet i Thisted da det nyrestaurerede kar kom tilbage. Til højre konservator Helge Brink Madsen. Han var for 40 år siden med til at opbygge karret på Moesgård Museum. Bagest Peter Bahnsen fra museet.[/caption]

Udgravningerne i Nørhå stod på i fire år fra 1969 til 1972. Kontakten til Moesgård Museum og konservator Helge Brink Madsen viste sig at være vigtig. Jens var efter lærereksamen begyndt at læse historie på universitetet i Århus. Han fik også sin gang på Moesgård og var med til at restaurere og opbygge lerkarrene fra udgravningen i Nørhå. Museumsverdenen havde fået interesse for jernalderfundene fra Nørhå. Det andet store kar er stadig på Moesgård Museum. Lidt tilfældigt blev Jens spurgt om han ville med arkæologerne fra Moesgård på gravearbejde. Han blev så begejstret, at han byttede historiestudiet ud med arkæologistudiet. Efter studiet fik han arbejde på Ålborg Museum – her blev han til han for få år siden gik på efterløn.

For at gøre karret stabilt er der fremstillet et stålstativ der placeres inde i karret.

Et specialfremstillet stålstativ gør Nørhåkarrets sider stabile.[/caption]

Helt tilfældigt var konservator Helge Brink Madsen på Thisted Museum, da Nørhåkarret vendte tilbage, og han kunne sammen med Jens genopfriske gode minder fra arbejdet med at restaurere karret. De var lidt i tvivl om hvornår Nørhåkarret blev konserveret og sat op i Thisted. Ifølge museets ansøgning til Kulturarvstyrelsens pulje for ”Konservering af ENB-genstande” er karret konserveret i 1971. Karret var ikke samlet helt, da det blev fragtet fra Moesgård Museum til Thisted. Helge Brink Madsen husker, at han boede i Thisted mens arbejdet med at gøre arbejdet færdigt stod på.

Da jernalderhuset for et par tusinde år siden brændte blev karret knust. De mørke skår blev dækket til ved branden. De røde skår har under branden haft forbindelse til luftens ilt og blev farvet røde af lerets jernforbindelser.

For Jens Nielsen fik jernalderbrandtomterne på kanten af grusgraven i Nørhå stor betydning. En god historielærer havde sået de første kim til interessen for fortiden. De første skoleår i Tilsted Skole havde skabt en dreng, der ikke altid troede på sig selv. Jens husker at han, når der var diktat, altid var hurtigt til at aflevere – han vidste jo han skulle

Nørhå-karret inden det i oktober 2008 blev pakket ned og sendt til restaurering i Skive.
Foto: Klaus Madsen

lave den om alligevel. Efter Tilsted Skole kom han til Borgerskolen i Thisted. Her mødte han lærere, der fik ham til at tro på sig selv,  og gav ham lyst til at lære noget

Jens Nielsen.