Journalistelev Thomas Hasselriis skrev om kampen for J.P. Jacobsens fødehjem

1957 I THISTED: Nu 88-årige Thomas Hasselriis var i 1957 journalistelev på Aftenpostens redaktion i Thisted. I sin erindringsbog har han et afsnit om tiden i Thisted.

Nye billeder Af Klaus Madsen
Gamle billeder fra Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune – 26. september 2024

THISTED: J.P. Jacobsens hus og en journalistisk kampagne for bevarelse af huset har været en vigtig del af det spændende journalistliv, som Thomas Hasselriis har haft.


Klik på pilen for at høre journalist Thomas Hasselriis fortælle om kampagnen for at bevare J.P. Jacobsens fødehjem.

Fra erindringsbogen En livsrejse – på godt og ondt: Fortællingen om kampagnen i 1957 for bevarelse af J.P. Jacobsens fødehjem, i journalist Thomas Hasseriis’  erindringer:

En aften, da jeg sad på redaktionen (Aftenposten, red.) og skrev, kom redaktøren (Egon Bertelsen, red.) fra by­rådsmøde og skulle skrive sit referat til næste dags avis. Han fortalte, at det borgerlige flertal i Thisted Byråd, bestående af Konservative og Ven­stre, med den konservative borgmester Aksel Mikkelsen i spidsen, havde besluttet at nedrive forfatteren I.P. Jacobsens fødehjem i Thisted, som skulle væk i forbindelse med anlæg af en stor parkeringsplads.

Thomas Hasselriis flyttede i 1996 hjem til Vendsyssel. Han bor nu i Saltum. Han fik polio som barn, og har måttet leve og lide med skavankerne efter denne sygdom. På trods gennemførte han journalistuddannelsen. Han blev chefredaktør. Han rejste rundt i det meste af verden for at skrive. Opholdet i Thisted var starten på et langt liv med journalistikken.

Den sag kører du, og fra den vinkel, at huset skal bevares, sagde min redaktør, der ligesom jeg var glad for litteratur, og var rigtig godt hjemme i den danske litteraturskat. Vi havde begge læst I.P. Jacobsens bøger. I den følgende tid kom jeg til at skrive mange artikler og interviews om bevaring af en af vores store forfatteres fødehjem. Normalt er det kon­servativ politik at bevare dansk kultur og historie. I dette tilfælde stod de konservative med borgmesteren i spidsen for at tilintetgøre et kultur­minde, og Venstre fulgte med i denne beslutning. Venstreavisen Thisted Amtstidende (senere Thisted Dagblad) og den konservative Thisted Amts Avis holdt selvfølgelig med partifællerne i byrådet, mens den so­cialdemokratiske avis Aftenposten, hvor jeg arbejdede, stod for en beva­ring af den store forfatters fødehjem.

Det gule hus på J.P. Jacobsens Plads i Thisted står som et minde om J.P. Jacobsen.

I.P. Jacobsen, der er en af vores store naturalister, var født i Thisted 1847, og døde samme sted 30. april 1885 af tuberkulose kun 38 ar gam­mel. Han er begravet på den gamle kirkegård i Thisted nær Thisted kirke. Han var uddannet biolog fra Københavns Universitet og har skrevet en afhandling om ferskvandsalger til guldmedalje. Da han begyndte som forfatter, knyttede han sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd som brødrene Edvard og Georg Brandes, hvor især Edvard Brandes blev hans nære ven. Han betragtede sig som fritænker, medens den tyske digter Rainer Marie Rilke, den britiske dig­ter Stefan George og den store tyske forfatter Thomas Mann betragtede ham som ateist. Blandt hans mange beundrere var også den irske forfatter James Joyce og den engelske forfatter T.E. Lawrence (Lawrence af Ara­bien). Den danske forfatter og nobelpristager Henrik Pontoppidan skriver om ham i sin bog “Det forjættede land”, og betegner ham som en af nu­ tidens største forfattere.

J.P. Jacobsens fødehjem før istandsættelsen i 1959 og i 2024.

Mest kendt er I.P. Jacobsen for sin store slægtsroman ”Niels Lyhne”. Andre kendte er hans “Fru Marie Grubbe”, “Et skud i tågen”, “To verde­ner” og novellesamlingen med titlen “Mogens” Desuden skrev han en række digte og litterære artikler. Han oversatte Darwins “Arternes oprin­delse” til dansk. Forinden havde han på opfordring af Brandes-kredsen forfattet nogle artikler, der introducerede Darwins lære. De blev bragt i Nyt Dansk Maanedsskrift, der var det officielle taler0r for fritænkere om­kring Brandes-brødrene.
Danske forfattere som Sophus Clausen, Johannes Jørgensen og Helge Rohde førte hans litterære stil videre.

Plan om offentlige toiletter i I.P. Jacobsens hus

Jeg indledte min kamp for at forsøge at bevare I. P. Jacobsens Hus med at interviewe folk på gader og stræder i Thisted, og størsteparten af dem, jeg talte med, var for en bevaring af huset. Jeg interviewede gårdejer Jens Kirk, Thousgaard, Brund, der var formand for Thisted Litteratur og Te­aterforening, og som desuden selv var digter og forfatter. Han gik ind for en bevaring af den store forfatters hus. Jens Kirk prægede i høj grad kul­turen i Thy. Det var også ham, der spillede klassisk musik i kostalden for sin kvægbesætning, og desuden havde ophængt malerier samme sted.

J.P. Jacobsens hus overlevede den omfattende sanering. Det var i et halvt hundrede år omgivet af biler på en stor parkeringsplads. Da J.P. Jacobsen Shoppingcenter blev bygget og indviet i 2008, blev J.P. Jacobsens Plads belagt med granitplader og nedlagte tekster i støbejern fra J.P. Jacobsens digt Irmelin Rose.

Det havde jeg også skrevet meget om i min avis. Han var og blev en af mine gode forbindelser ti! kulturlivet i Thisted. Han var manden, der fik mange af tidens forfattere ti! Thisted som foredragsholdere, og han sør­gede for, at mange teaterforestillinger blev opført på Hotel Aalborg i Thi­sted, hvor man havde en stor teatersal. Jeg interviewede samtlige med­ lemmer af den socialdemokratiske gruppe i Thisted Byråd, og alle var de for en bevaring af huset. Jeg interviewede formanden for Arbejdernes Fællesorganisation (paraplyorganisation for arbejderbevægelsen i Thy), der sagde, at nedrive LP. Jacobsens Hus i Thisted kunne sammenlignes med, hvis man f.eks. ville nedrive H.C. Andersens Hus i Odense.

Jeg fik fat i rektor Gunnar Rosholm, Thisted Gymnasium, som var vel­ bevandret i dansk litteratur, og han og jeg blev et godt makkerpar i kam­ pen om at bevare den danske forfatters hus. Jeg startede med at inter­viewe rektoren, som kom med mange positive grunde til, at man skulle bevare huset, men han skrev også mange indlæg, der gik på bevarelse af huset, der blev bragt i byens tre aviser. Desuden satte rektor Gunnar Rosholm mig i forbindelse med flere af tidens litteraturmennesker som havde studeret litteratur – og fra dem fik jeg også mange indlæg, der gik på bevarelse af I.P. Jacobsens Hus.

J.P. Jacobsens hus i 1957 og 2024

Under hele sagen skrev redaktør Egon Bertelsen og redaktør Clement Brunsgaard med baggrund i mine artikler og interviews om forfatterhuset tilde landsdækkende aviser Socialdemokraten (senere Aktuelt), BT, Po­litiken og Berlingske Tidende. De penge, de tjente på deres tekster til de landsdækkende aviser, delte de med mig, for, som de sagde – det er jo dine tekster, der danner baggrund for vores artikler i de store blade. Jeg synes, at det var særdeles generøst at dele pengene med mig. Redaktør Bertelsen og fru Anna havde fire børn, som de gav en god barndom, men redaktørlønnen hos den socialdemokratiske presse var ikke nogen fyrste­lig gage, og redaktør Brunsgaard var pensionist. I begge tilfælde lunede det med en ekstra skilling. Derfor var det flot, at de delte pengene med mig, der havde en beskeden elevløn, hvoraf der skulle betales kost hos KFUM og husleje for mit værelse hos fru Hansen lidt længere op ad ga­den, hvis mand havde været redaktør af Thisted Socialdemokrat før Brunsgaard. Hun var mor til redaktør Jørgen Røjle, der senere blev min redaktør i Nykøbing Falster.

De store landsdækkende blade blev mere og mere interesseret i histo­rien om I.P. Jacobsens hus, og litteraturanmeldere begyndte at skrive store artikler om, hvad Thisted-forfatteren betød for dansk litteratur. Presset for at bevare huset blev nu så stort at flertallet i Thisted Byråd besluttede at tage sagen op igen i byrådet. Det førte til, at flertallet be­sluttede at lade huset bestå og indrette det med offentlige toiletter i til­slutning til den nye parkeringsplads. Efter yderligere mange positive skriverier om bevaring af huset fra journalister og læsere, som sendte læserbreve tit både de lokale blade og landsaviserne om vederstyggelig­heden ved at lave offentlige toiletter i en berømt forfatters fødehjem, op­gav byrådet at rive huset ned. Der blev nedsat en komite til at stå for en landsindsamling til bevaring af huset, og der kom en del penge ind på den made. A.P. Mø1lers Fond,
Tipstjenesten og en lang række private bidrog økonomisk til restaure­ring af huset, som håndværkerne i Thisted tilbød at gøre gratis, så pen­gene, der kom ind, skulle bruges til vedligeholdelse af huset i fremtiden.

Huset blev reddet. I.P. Jacobsen-selskabet blev stiftet, og det eksisterer stadig til oplysning om forfatterens liv og digtning. Forfatterens efterla­denskaber blev ikke flyttet til huset. De findes stadig i en stue på Thisted Museum. I mange år husede J.P. Jacobsens Hus et turistkontor. I dag danner det rammen om Lokalhistorisk Arkiv for Thisted og Omegn.