Film og kultur til Thy i Dortes dybe blå stole

FILM: I KINOs tre biografsale tilbyder Dorte Gade en stor buket af film. Hun er tredie generation i en biograffamilie, og hun har siden årsskiftet 2009-2010 drevet KINO i Thisted.

Af Klaus Madsen – 18. november 2010

THISTED: Det har vist altid ligget i luften, at 32-årige Dorte Gade skal arbejde med biograf og film. Hun har et indre billede af sig selv sammen med hendes farfar, Søren Gade Nielsen, der drev Snedsted Bio og Thisted Amts Rejsebio. Hun er lidt i tvivl, om hun rigtig kan huske det, eller har fået det fortalt – hendes farfar døde, da hun var tre et halvt år. Hendes forældre, Anny og Leo Gade, overtog biografen i Snedsted og rejsebiografen.
Hun husker dog helt sikkert, at hun, før hun begyndte i skolen hjalp til med at samle papir mellem stolerækkerne i pausen mellem forestillingerne. Hun var med moren når billetsalg og kiosk skulle passes. Siden januar 2010 har Dorte været biografdirektøren i KINO i Thisted.

Klik på billedet for at høre Dorte Gade fortælle:

Familien Gade i Snedsted har haft, og har et liv med film og biografer. Snakken ved køkkenbordet handlede næsten altid om film og biografen. Forældrene, overtog KINO i Thisted i 1991. En overgang havde de foruden KINO i Thisted, Snedsted Bio og Thisted Amts Rejsebio. Dorte husker hvordan familien ofte skulle spise til aften ved fire-tiden om eftermiddagen, når hendes far, efter fyraften ved Jysk telefon, senere TDC, skulle ud med rejsebiografen. Sammen med moren og storebror Karsten tog Dorte på arbejde i biografen i Snedsted og fra 1991 i Thisted. Snedsted Bio lukkede i 1995. Rejsebiografen stoppede nogle år senere.

Dorte Gade på første række i KINOs største sal.

De første mange år i Thisted var det storebror Karsten, der sammen med forældrene drev KINO i Thisted. Han flyttede for nogle år siden til Sjælland, og driver nu biograf i Frederikssund.
Dorte fik i 2005 mulighed for at komme “hjem” til familien og biografen. Sammen med kæresten Jacob Junge, der nu er hendes mand, pakkede de flyttekasserne og tog fra København til Thisted. Dorte fortæller, at Jacob sad på en af flyttekasserne, da de ventede på flyttebilen, og stille spurgte, om det nu var det han ville. Det har vist sig, at det var det han ville. Han er glad for at bo i Thy, og har taget pædagoguddannelsen. Han er begejstret for naturen i Thy, og han er blevet en ivrig golfspiller

Dorte Gade.

Dorte er uddannet markedsføreingsøkonom. Hun har i sommeren 2009 bestået HD i organisation. HD læste hun på aftenskole i Herning. Det var krævende med aftenarbejde i biografen. der har ikke været mange friaftener. Hun betegner sin egen HD-eksamen og Jacobs pædagoguddannelse som deres fælles “plan B” – hvis biografdrømmen bristede.
Dagligdagen fyldes med masser af arbejde. De hjælper hinanden med arbejdet. Der er mange kvadratmeter at holde. Toiletterne skal være rene, Der skal købes ind til kiosken, Aftaler om film og planlægning af spilletider. Operationsrummene og filmmaskiner og fremvisere skal passes. Billetlugen skal passes når forestillingerne begynder.  Telefonen bruges næsten ikke mere til reservationer – det er overtaget af internettet.

Den digitale fremviser, til venstre, har erstattet den gamle fremviser til 35 mm film i et af KINOs tre operatørrum.

Den nye digitale filmteknik har holdt sit indtog i KINO. Allerede i 2009 blev der investeret i den ny teknik, der har givet mulighed for at give biografpublikum en ny tredimensionelle oplevelse. En af de første film var Avatar, og KINO var også en af de allerførste biografer i Danmark, der kunne præsentere filmen i tredimensionel udgave. Som en sidegevinst har den gigitale fremviser åbnet mulighed for direkte transmissioner af operaforestillinger og koncerter. Med biografens fornemme lydanlæg, og flotte billeder på lærredet, er det et fint tilbud til thyboerne.
Kulturen i Thisted og Thy får med KINOs mange film et godt tilskud. Der langt til nærmeste biograf, og Dorte føler en forpligtgigelse til også at vise film, der er det man i filmsproget kalder “smalle”. Hun lyder næsten undskyldende når hun pointerer, at det ikke bare er flotte ord.

Apparatet til et splejse knækkede film er efterhånden et minde, om generationer der har set “rigtige” film.

Filmen har i Dortes store interesse for heste en konkurrent. Efter studentereksamen arbejde hun på et hestestutteri ved Skals nord for Viborg. Hun blev sparket af en hest og brækkede benet. Det blev til et længere ophold hjemme i forældrnes sofa. I Nykøbing blev studentereksamenen suppleret med en et-årig HH-eksamen. Lysten til film og til at snuse til filmmiljøet var der stadig. Hun tog et ophold på filmhøjskolen i Ebeltoft. En overgang troede hun, at det var filmproduktionsmiljøet der skulle være fremtiden. Det blev det ikke. Hun besluttede, at hun ikke ville arbejde gratis for at komme frem i produktionsmiljøet. I stedet tog hun, på Niels Brocks handelsskole i København, uddannelsen som markedsføringsøkonom.

Der er stadig lighedstegn mellem biografkulturen og Chaplinfiguren.

Forældrene, Anny og Leo Gade, arbejder stadig i biografen. De kan slet ikke lade være, og Dorte er glad for hjælpen. Forældrenes store erfaring er god at trække på – og så er det også hyggeligt. Der er ingen “generationsproblemer”. Forældrene er gode til, både at give plads, og bakke op om Dortes ideer.

Dorte Gade foran det magiske lærred.