EN UENDELIG KAMP: Da en stormflod i 1825 brød gennem tangen syd for Agger, fik det stor indflydelse på Limfjordsbyerne. Klitboerne langs kysten havde kæmpet med og mod havet i generationer. Museer og forskere har beskrevet forløbet og konsekvenserne fra 1825-1925.
Af Klaus Madsen (nye fotografier) – 27. november 2025
AGGER: Kirken i Agger og huset, som tidligere var Aggers Missionshus var en klar novembereftermiddag, en fin ramme om præsentationen af en bog, som beskriver, hvordan mennesker og natur, de første 100 år, blev påvirket, da havet under en stormflod i 1825 brød gennem den smalle tange, som indtil da gjorde Aggers fiskersamfund landfast med egnen ved Thyborøn.
2025. Museumsleder Jytte Nielsen, Museum Thy, bød velkommen i Agger Kirke til præsentation af bogen Kampen mod havet – Limfjordstangen 1825-1925.
2025. Konstitueret sognepræst i Vestervig og Agger, Pastor em. Jørgen Kjærgaard, fortalte om Aggers kirker og kirkelivet, som har været påvirket af havets pres på kysten og stormfloden, som brød gennem tangen ved Thyborøn i 1825:
Wæjsten for Thy er der hverken land heller by! – sådan står der på mindestenen for hedeopdyrkerne fra Hassing-Refs Herred i Kongenshus Mindepark.
Inskriptionen passer om muligt endnu mere i dag – for Agger sogn begynder ved byskiltet, hvor man drejer ind i byen fra vejen sydover Agger Tange, og havet er slet og ret sognegrænse mod vest.
Men engang var der både land og by vest for det, der i dag er Agger.
Da jeg kom hertil som sognepræst for 31 år siden holdt man menighedsrådsmøder hjemme hos medlemmerne privat. Kassereren var gift med en fisker, født og opvokset her i Agger – og vi sad omkring spisebordet i hendes stue; mens manden gjorde sig usynlig i en lænestol lidt længere inde i rummet. På et tidspunkt spurgte jeg med den nytilflyttedes nysgerrighed: Hvor langt ude i havet lå egentlig den første kirke i Agger? – Det var der ikke rigtig nogen rundt om bordet, der kunne svare på. Så lød det henne fra lænestolen: ”12 minutter!” Man regnede selvfølgelig i sejltid med en roet jolle.
Overleveringen i sognet er, at en samling sten på havbunden et sted ret vest for høfden hernede ved signalmasten, er resterne af den første kirke i Agger. Som man så flyttede, da havet åd af kysten. Den anden kirke lå, hvor høfden ud for signalmasten ender; formodentlig opført en gang i 1400-tallet og i 1826 var det kommet så vidt, at provsten ved kirkesynet skrev:
”Fra Kirkens vestre Ende til Pynten af Havbanken er nu kun ca. 30 Alen, og da Havet ved stærk Vestenstorm gaar over Bankerne, staar Kirken i Fare for at bortskylles…”
Provst Bendix var barn af oplysningstiden og rationalist. Det var ikke kun det kristelige, der lå ham på sinde. Bendix sørgede for at konfirmanderne fik lært nyttige ting såsom kurvefletning, og var opmærksom på at stormfloder og sandfygning havde ødelagt mulighederne for landbrug ved de små byer på Agger Tange. I 1807 udgav han: Kort Vejledning til at avle Kartøfler i Thylands Sandklitter.
Klik her for at læse hele Jørgen Kjærgaards tale
2012. Agger Kirke. Morten Ruby ved et gravsted. Kirken, som, på grund af årenes forfald blev nedrevet og genopbygget i 1988 efter arkitekt C.F. Hansens tegninger. Agger Kirke, som er Aggers fjerde kirke, blev på ned nuværende placering bygget i 1838. Granitdøbefonden er fra Aggers første kirke
2010: Fiskerhuset i Agger. Den lave dør og en skabslåge fra 1749. Fiskerhuset, som nu ejes af Museum Thy, holder nogle uger åbent i sommerperioden. Havets har tvunget beboerne til at flytte huset mod øst flere gange. I 1850 fik huset sin nuværende placering.
2025. Havets buldrende angreb på Agger Tanges beskyttende høfder og vindens rusk, og sandets hvislen i Hjælmplanterne. En uendelig kamp mod naturens kræfter.
2006. Sommer på Agger Tange. Kreaturer på sommergræsning i læ af klitterne på Agger Tange. Høfde 72, havmolen, på nordsiden af Thyborøn Kanal. På jagt efter rav og andet godt på en sandrevle ved Thyborøn Kanal. Færgen “Kanalen” på vej i færgeleje på Thysiden. Færgeoverfarten blev etableret i 1975. Den gamle færge blev i 2018 erstattet af en hybridfærge.
1920. På stranden ved Agger omkring. En fisker med hat som skærm mod sol og regn, og rygkurv til at bære fangsten hjem over klitten. (illustration fra Kampen mod havet)
1855. skildrede maleren Carl Bloch familien, som under truende uvejrsskyer venter mændene hjem fra fiskeri på havet. Et sceneri fra Vestkysten, som godt kunne være fra Agger Tange. Den stejle klint i baggrunden kan være ved kysten ud for Lodbjerg Fyr. (illustration fra Kampen mod havet)
2025. I bygningen, som tidligere var Missionshuset i Agger, blev udgivelsen af bogen “Kampen mod havet” markeret med en sammenkomst. Der var anledning til at høre nogle af forfatterne fortælle. Anders Bloksgaard, museumsdirektør på Limfjordsmuseet i Løgstør, førte uddybende samtaler med Bo Poulsen, Professor i historie ved Aalborg Universitet, øverst, museumsinspektør Michael Riber Jørgensen, Museum Thy og Mette Lund Andersen, museumsleder, Lemvig Museum.
De øvrige forfattere til bogen er:
Camilla Andersen, Museumsinspektør Museum Mors,
Jake Hubert Gardiner, Mudeumsinspektør, Limfjordsmuseet,
Inger Bjørn Knudsen, Museumsinspektør, Lemvig Museum,
Line Vestergaard Knudsen, Lektor i kulturarvsformidliong, Aalborg Universitet.
Bogen er udgivet af Nord Academic/Gads Forlag A/S.
Udgivelsen er støttet af:
Den Hiemstierne-Rosencroneske Stiftelse
Farumgaard-Fonden
Fonden til støtte af kulturhistorisk Forkning
Histiorisk Samfund Thy
Thyborøn Havn
